Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2038924_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 595
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 595 (MOF alm. del) stillet den 20. marts
2019 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 595
”Ministeren
oversendte den 4. februar 2019 en orientering til Miljø- og Fødevareudvalget om
grundvandsovervågningen, som også er omtalt på Ing.dk den 7. februar 2019 (”400.000 københavnere
drikker vand med rester af nyopdaget stof”), hvor det fremgår, at 400.000
københavnere drikker
resterne af giftstoffet. Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer der vil blive igangsat som følge af
denne opdagelse, og oversende en komplet liste over mulige tiltag?”
Svar
Igangsatte initiativer på baggrund af de seneste resultater
Der henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 569 (MOF alm. del) stillet den 14. februar 2019 efter ønske
fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Allerede igangsatte initiativer
Miljøstyrelsen igangsatte flere initiativer på baggrund af fundene af DMS hos vandværkerne i
sommeren 2018.
I efteråret 2018 har Kemikalieinspektionen analyseret udvalgte træbeskyttelsesmidler og maling for
tolylfluanid, dichlofluanid og DMS. Seks produkter med indhold af tolylfluanid eller dichlofluanid blev
på basis af et udtræk fra Produktregistret udvalgt til kontrol. To af produkterne viste sig at være udgået
fra markedet. De resterende fire produkter og et ekstra produkt, som tidligere havde indeholdt
tolylfluanid, blev udtaget af Kemikalieinspektionen fra forhandlere. Der blev ikke påvist indhold af
hverken tolylfluanid, dichlofluanid eller DMS i produkterne. Dette stemmer overens med de
oplysninger, som branchen tidligere har givet om, at stofferne er udfaset fra brug som oplyst i
orienteringen oversendt den 4. februar 2019. At produkterne fremgik med indhold af stofferne i
Produktregisteret kan skyldes, at erhvervet ikke havde opdateret oplysningerne om indholdsstofferne i
registeret. En række af produktoplysningerne er siden blevet opdateret af erhvervet.
Miljøstyrelsen er fortsat igang med at undersøge eventuelle kilder til forurening med DMS, herunder
særligt tidligere brug af biocidprodukter og biocidbehandlede artikler som maling.
Miljøstyrelsen er desuden ved at forberede forbrugerinformation om, at det er vigtigt at rense ud i og
bortskaffe gamle træbeskyttelsesmidler.
Liste over mulige tiltag
Nedenfor er en liste over mulige tiltag som følge af fundene af DMS i grund- og drikkevand.
./.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om initiativkatalog over mulige tiltag, som kan iværksættes for at imødegå forureningen af vores grundvand og drikkevand, til miljø- og fødevareministeren
Undgå nye kilder til DMS i grundvandet
Tolylfluanid er i EU fortsat godkendt som aktivstof til konservering af maling for at beskytte malingen
mod for eksempel skimmelsvamp, efter malingen er strøget ud på eksempelvis træ. Branchen har
oplyst, at stofferne ikke længere indgår i deres medlemmers produkter. Ikke-godkendelsespligtige
malinger, der indeholder tolylfluanid, kan i dag lovligt importeres til Danmark, fordi aktivstoffet er
godkendt i EU. Miljøstyrelsen er som nævnt i gang med at vurdere resultaterne i notatet fra GEUS, og
hvis Miljøstyrelsen vurderer, at forudsætningen for godkendelsen af tolylfluanid til anvendelse i
maling har ændret sig, så maling med indhold af tolylfluanid udgør en risiko for grundvandet, så vil
ministeriet arbejde for et forbud mod denne anvendelse af stoffet i EU.
Håndtering af drikkevand med indhold af DMS
I spørgsmålet henvises til en artikel om fund af DMS i HOFOR’s drikkevandsboringer.
Styrelsen for
Patientsikkerhed har tidligere vurderet, at det ikke udgør en sundhedsmæssig risiko at indtage
drikkevand, der indeholder DMS i de koncentrationer, som er afrapporteret i screeningen ifm.
grundvandsovervågningen samt i GEUS’s notat over fund i vandværkernes boringskontrol.
Der er krav om, at det drikkevand, som sendes ud til forbrugerne, skal overholde kravværdien for
pesticider og nedbrydningsprodukter på 0,1 mikrogram pr. liter. I de tilfælde hvor en vandforsyning
finder indhold af DMS over kravværdien, kan de blande med vand fra andre boringer, så indholdet af
DMS i det blandede vand kommer under kravværdien. Alternativt kan de lukke boringen. De skal så
bruge vand fra andre boringer og evt. etablere en ny boring. Det er dog også muligt for en
vandforsyning at søge om dispensation til at overskride kravværdien i en periode. Det er kommunen,
som giver eventuel tilladelse til dispensation efter konsultation med Styrelsen for Patientsikkerhed.
Kommunalbestyrelsen må kun dispensere, hvis dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for
sundheden, og hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke umiddelbart er mulighed for at
fremskaffe anden vandforsyning.
Opsporing af punktkilder
Det kan ikke udelukkes, at nogle af fundene af DMS i vandværksboringerne kan skyldes en punktkilde.
En punktkilde kunne i denne sammenhæng være en træimprægneringsvirksomhed, hvor stofferne har
været anvendt i fortiden. Hvis der er mistanke om en gammel punktkilde, kan regionerne indgå i
arbejdet med at opspore og håndtere forureningen. Der er kendskab til, at flere vandselskaber og
regioner er i færd med at undersøge dette.
Til slut vil jeg tilføje, at det i tillægsaftalen til pesticidstrategien 2017-2021 fra januar 2019 blev aftalt,
at der fremover skal screenes for væsentligt flere pesticider i grundvandsovervågningen, for at
muliggøre en mere finmasket søgning efter potentielle pesticid- og biocidrester i drikkevandet.
Desuden blev det aftalt, at proceduren for udvælgelse af stoffer til grundvandsovervågningen og til
vandselskabernes boringskontrol skal styrkes.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
2