Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 629 (MOF alm. del) stillet 6. marts 2019
efter ønske fra Øjvind Vilsholm (EL).
Spørgsmål nr. 629
”Det fremgår af nyheden ”Miljøministeren sår tvivl om AU-miljøforskernes data” udgivet af
FORSKERforum den 22. februar 2019 (http://www.forskeren.dk/miljoeministeren-afviserau-
miljoeforskningens-data/),
at ”Merrilds og ministerens udlægning [jf. ministerens svar
på MOF alm. del
–
spørgsmål 448] afvises imidlertid af miljøforskerne i Aarhus som faktuelt
forkert: “Det er en forkert udlægning af metode og data, når Merrild hævder, at AUs
data ikke er
afstrømnings-normaliserede og dermed ikke retvisende for 2017. Data til NOVANA er afstrømnings-
normaliserede, og der er altså taget højde for, at der var ekstra
meget nedbør i efteråret 2017. 2017’s
data er således udarbejdet så de er umiddelbart sammenlignelige
med tidligere år””.
–
Vil ministeren bekræfte, at han ikke anerkender AU-miljøforskernes metode og data som de pt. mest
videnskabeligt valide og sammenlignelige med tidligere års data?
–
Vil ministeren bekræfte, at han afgiver faktuelt korrekte oplysninger for Folketinget, når han
hævder, at NOVANA-2017 ikke angiver de retvisende data, fordi der ikke er taget højde for ekstra
meget nedbør i efteråret 2017, på trods af at miljøforskerne i Aarhus - som er de videnskabelige fagfolk
bag data - udtrykkeligt forsikrer, at der er taget højde for den ekstra nedbør?”
Svar
Jeg kan bekræfte, at der i NOVANA-rapporten er gennemført en afstrømningsnormalisering af
udledningen af kvælstof for 2017. Det er den afstrømningsnormaliserede udledning, der bliver anvendt
når man vurderer udviklingen i udledningen af kvælstofover tid, idet år til år variation er søgt
elimineret.
Afstrømningsnormaliseringen gennemføres i dag ud fra den årlige kvælstofafstrømning og årlige
vandafstrømning. Imidlertid er der forskel på, hvor meget der udvaskes indenfor og uden for
vækstsæsonen. I sommerperioden, hvor planter optager næringsstoffer, er kvælstofkoncentrationerne
derfor lavest og i vinterperioden, hvor planterne ikke holder på næringsstofferne, er koncentrationerne
højere.
I to år med samme årsnedbør vil den afstrømningsnormaliserede udledning af kvælstof således kunne
variere, hvis eksempelvis nedbøren det ene år er relativt stor i vinterperioden, mens nedbøren i det
andet år er mere jævnt fordelt.
Aarhus Universitet har beskrevet dette blandt andet i NOVANA vandløbsrapporten fra 2015, side 56:
”Kvælstoftransporten
er i dette afsnit normaliseret til en gennemsnitlig årsvandafstrømning. En sådan
normalisering tager dog ikke højde for andre klimatiske forhold. Eksempelvis vil der i år med en
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk