Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 616 (MOF alm. del) stillet den 28. februar
2019 efter ønske fra Øjvind Vilsholm (EL).
Spørgsmål nr. 616
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt aftalen fra 1980 om flådeegene i Nordsjælland stadig er gældende,
som kontorchef i Naturstyrelsen Mads Jensen meldte ud i Altinget den 17. maj 2017, jf. debatindlægget
”Styrelse: Livstræ-projekt giver ikke grønt lys til at fælde Danmarks ældste træer”
(https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/livstrae-projekt-giver-ikke-groent-lys-til-at-faelde-danmarks-
aeldste-traeer)?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der oplyser at:
”Naturstyrelsen kan bekræfte,
at styrelsen forvalter de konkrete bevoksninger med såkaldte flådeege
med henblik på at bevare deres præg af egeskov inden for rammerne af den aftale, der blev indgået
med Danmarks Naturfredningsforening i 1980.
Aftalen forudsatte en fortsat udnyttelse af bevoksningerne med henblik på at udtage de mest
værdifulde træer. I takt med, at der gennem årene er udtaget egetræer i bevoksningerne, er kriterierne
for, hvornår der udtages egetræer løbende blevet skærpet. Fokus i forvaltningen af de konkrete
bevoksninger er i dag at sikre og bevare de gamle ege. Hugsten af de gamle egetræer i
flådeegebevoksningerne administreres således særdeles restriktivt. De senere år er derfor alene fældet
enkelte flådeege til helt særlige formål, f.eks. vikingeskibsbyggeri eller andre kulturhistoriske formål.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Ilsøe
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk