Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2024560_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 613 (MOF alm. del) stillet den 22. februar
2019 efter ønske fra Trine Torp.
Spørgsmål nr. 613
”Vil ministeren, med baggrund i bl.a. udsendelsen ”Public service” på DR P1 den 19. februar
2019, oplyse, om det er undersøgt, hvor meget ekstra emballageaffald, især pap og
plast, der skyldes nethandel, samt om nethandel medfører øget godstransport og dermed
CO2-udledning sammenlignet med handel via fysiske butikker? Har regeringen planlagt
initiativer på området?”
Svar
Nethandel er i vækst i disse år og det giver både muligheder og udfordringer. I takt med at danskerne
skifter forbrugsmønstre og køber mere ind via nethandel, så øges mængderne af emballage derfra
også. For nuværende er der ikke fyldestgørende undersøgelser af emballage fra nethandlen. I
forbindelse med implementeringen af det kommende udvidede producentansvar for emballage,
igangsætter Miljøstyrelsen en kortlægningsanalyse om emballage og emballageaffald i Danmark.
Emballager fra nethandel vil indgå i kortlægningen. Analysen vil derudover indeholde en
fremskrivning for emballageforbruget samt emballageaffald i Danmark.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Camilla Bjerre Søndergaard
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk