Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 610 (MOF alm. del) stillet den 22.februar
2019 på udvalgets vegne af Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 610
”Vil
ministeren oplyse, om det er lovligt at tage trafikdræbte dyr med hjem?
Deri menes også trafikdræbte dyr efterladt af andre?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
"Vildtlevende dyr er ikke omfattet af regler om opdrættede dyr eller kæledyr, så længe de ikke
håndteres af mennesker. Det gælder også, når de vildtlevende dyr dør. Derfor er det tilladt at efterlade
trafikdræbte dyr i naturen. Når man begynder at flytte dem, bortset fra at flytte dem væk fra vejbanen,
så håndterer man et animalsk biprodukt, og bliver omfattet af reglerne for animalske biprodukter.
Reglerne for animalske biprodukter er fastlagt i EU-forordningen om animalske biprodukter nr.
1069/2009 og tilhørende gennemførelsesforordning 142/2011.
Det er tilladt at beholde dyr ved f.eks. at få det udstoppet hos en konservator. Er man ikke interesseret
i at beholde det indsamlede trafikdræbte dyr, skal det bortskaffes efter reglerne om animalske
biprodukter. Det er f.eks. ikke tilladt at transportere en trafikdræbt hjort i bil for at lægge den ud i
naturen et helt andet sted. ”
Jeg kan endvidere oplyse, at for dyr omfattet af jagt- og vildtforvaltningsloven gælder, at retten til at
sætte sig i besiddelse af trafikdræbt vildt tilkommer grundejeren som en del af ejendomsretten. Hvis
vildt, som fx hare eller råvildt, dræbes i trafikken og falder på en vej, tilhører vildtet derfor som
udgangspunkt vejens ejer. For visse fredede dyr, som fx bæver og odder, gælder efter
artsfredningsbekendtgørelsen, at de ikke må opbevares, transporteres eller overdrages. Det betyder i
praksis, at trafikdræbte eksemplarer af disse dyr ikke må tages i besiddelse af ejendommens ejer,
medmindre Miljøstyrelsen meddeler dispensation.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Paolo Drostby
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk