Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 601 (MOF alm. del) stillet 21.02.2019 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Malte Larsen (S).
Spørgsmål nr. 601
”Hvordan mener ministeren, at Danmark skal kunne opfylde vandmiljøkravene i EU’s
vandrammedirektiv, der skal jo være implementeret senest i 2028, i Gudenåen?"
Svar
Det er for tidligt at forudsige, hvordan vandplanerne for tredje planperiode kommer til at se ud. Det vil
der blive taget stilling inden næste generation af vandområdeplaner sendes i offentlig høring, senest
den 22. december 2020. Forud for vedtagelsen af de endelige planer, vil der blive taget politisk stilling
til miljømål og indsatsprogram.
I forhold til gældende tilstand i Gudenåen, har Miljøstyrelsen oplyst følgende:
"Tilstanden i vandløbene i Gudenå er senest opgjort i forbindelse med udarbejdelse af VPII.
Miljøstyrelsen har på baggrund af data fra VPII udarbejdet nedenstående tabeloversigt med den
samlede tilstand for alle vandløb i Gudenå systemet opdelt på tilstandsklasse. Der er skelnet mellem
hhv. tilstand beskrevet for almindelige, naturlige vandløb, og tilstand for kunstige og stærkt
modificerede vandløb. Tilstanden for kunstige og stærkt modificerede vandløb er beskrevet med
udgangspunkt i klasseinddelinger efter økologisk potentiale."
Tilstand VP2
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Ringe tilstand
Dårlig tilstand
Maksimalt potentiale
Godt potentiale
Moderat potentiale
Ringe potentiale
Dårlig potentiale
Ukendt
I alt
Km vandløb
42
444
328
256
344
49
18
3
1
1
136
1621
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Østergård Have
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk