MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om sammenhængen mellem eutrofiering af vandmiljøet og frigivelse af klimagassen metan herfra, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om

eutrofiering og klimagasudledning

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 8. marts 2019

Steen Gyldenkærne

, Thomas A.Davidson

& Liselotte S. Johansson

Institut

for Miljøvidenskab &

Institut for Bioscience

Rekvirent:

Landbrugsstyrelsen

Antal sider: 5

Faglig kommentering:

Ole-Kenneth Nielsen

Kvalitetssikring, centret:

Vibeke Vestergaard Nielsen

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om sammenhængen mellem eutrofiering af vandmiljøet og frigivelse af klimagassen metan herfra, til miljø- og fødevareministeren

Indhold

Baggrund

Svar fra DCE

Referencer

Baggrund

Sebastian Iuel Berg, Landbrugsstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet har

den 5. marts 2019 anmodet DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aar-

hus Universitet om bidrag til besvarelse af Miljø- og Fødevareudvalgets

(MOF) alm. del spørgsmål nr. 594 om eutrofiering og klimagasudledning.

Konkret beder Landbrugsstyrelsen om svar på følgende spørgsmål:

Hvor mange tons metan (sumpgas) frigives årligt fra danske søer og dan-

ske farvande? Hvad er klimaeffekten heraf (CO

-ækvivalenter), og hvor-

dan indgår det i rapporteringen af klimagasser?

Hvor stor en andel af denne metan (sumpgas) fra danske søer og danske

farvande skyldes menneskeskabt eutrofiering gennem tilførsel af næ-

ringsstoffer og organisk stof (NPO)?

Hvor stor en andel af den frigivne metan skyldes eutrofiering, der kan

tilskrives landbrugets forurening med NPO?

Hvor mange tons metan (CO

-ækvivalenter) udledtes som antropogen

sumpgas fra vandmiljøet i 1. og 2. vandplanperiode? Hvor stor en andel

heraf kan tilskrives landbruget?

Hvad betyder de stigende vandtemperaturer siden 1970erne for udled-

ning af sumpgas fra vandmiljøet, og hvad vil betydningen være frem til

2027, og indtil menneskeskabt eutrofiering ikke længere forekommer?

Svar fra DCE

Ad 1

Hvor mange tons metan (sumpgas) frigives årligt fra danske søer og danske

farvande? Hvad er klimaeffekten heraf (CO

-ækvivalenter), og hvordan indgår det i

rapporteringen af klimagasser?

Svar:

Der findes ikke en samlet opgørelse over udledninger af metan fra danske

søer og danske farvande, men forskning fra andre steder i verden viser, at

søer kan være en signifikant kilde til metanudledning (ref. 1).

Metan dannes ved nedbrydningen af organisk stof (inkl. den menneskeskabte

eutrofiering) under iltfrie forhold i stillestående vand, dvs. især i moser og

lavvandede søer, jorder med høj vandstand og store mængder af organisk stof

samt i sedimenter.

Den nationale afrapportering til Klimakonventionen (UNFCCC) følger de

gældende Guidelines fra IPCC (IPCC 2006 Guidelines samt 2013 Wetland

supplement). I disse findes der ikke metoder til estimering af metanudlednin-

gen fra søer og farvande, dog med den undtagelse at der indgår en metode

for genskabte marskområder. Det er ikke obligatorisk at rapportere i forhold

til denne, og pga. manglende data er denne ikke inkluderet i den danske rap-

portering af klimagasser. En årsag til metan fra naturlige vådområder som

moser, vandløb, søer og farvande ikke indgår i den nationale opgørelse er, at

de overvejende anses for ikke at være menneskeskabte samt at der er stor

usikkerhed på datagrundlaget til estimering af emissionerne.

I 2013 Wetland supplementet indgår i denne sammenhæng kun metan, som

stammer fra nedbrydning af udvasket organisk materiale til vandløb fra dyr-

kede organiske jorder. Dette indgår i den danske opgørelse på Tier 1 niveau,

dvs. det mest simple niveau.

Andet organisk materiale i vandløbene, som muligvis kunne blive omdannet

til metan, indgår ikke i opgørelsen. I rindende ferskvand er metandannelsen

begrænset pga. ilttilstedeværelsen. I sedimenter kan der dannes store mæng-

der, hvorfor søer kan være en stor kilde til metanudledning. Metan fra indre

farvande er begrænset, hvilket skyldes, at størstedelen af den metan, der dan-

nes i sedimenter i saltvand undergår en sulfatreduktion i havvandet og om-

sættes til CO

inden den kommer op til havoverfladen. Denne CO

kan anses

for klimaneutral, da det er en naturlig cirkulation fra atmosfærisk CO

i luften

til organisk stof og tilbage til atmosfærisk CO

Ad 2.

Hvor stor en andel af denne metan (sumpgas) fra danske søer og danske far-

vande skyldes menneskeskabt eutrofiering gennem tilførsel af næringsstoffer og orga-

nisk stof (NPO)?

Svar:

Da der ikke kan svares på, hvor stor den samlede udledning af metan fra søer,

vandløb og indre farvande er, kan der ikke svares på, hvor stor en andel der

skyldes menneskeskabt eutrofiering, men forskning viser en øget metanud-

ledning fra søer, hvor der er en stor algebiomasse, som skyldes en øget næ-

ringsstoftilførsel (ref. 2 og ref. 3).

Ad 3.

Hvor stor en andel af den frigivne metan skyldes eutrofiering, der kan tilskrives

landbrugets forurening med NPO?

Svar:

Da der ikke kan svares på, hvor stor den samlede udledning af metan fra søer,

vandløb og indre farvande er, kan der ikke svares på hvor stor en andel, der

skyldes landbruget. I den nationale opgørelse til Klimakonventionen indgår

kun udledninger associeret med dyrkning af organisk kulstof fra dyrkning af

organiske jorde. Mængden af metan dannet fra udvasket organisk stof fra dyr-

kede organiske landbrugsjorder er opgjort til 4, 1 kt metan svarende til 102 kt

-ækvivalenter. Fra mineraljorder udvaskes der kun meget lidt organisk

stof. Der findes ikke en metode til beregning af en evt. metandannelse, hvorfor

den er sat til nul i de nationale rapporteringer.

Ad 4.

Hvor mange tons metan (CO

-ækvivalenter) udledtes som antropogen sumpgas

fra vandmiljøet i 1. og 2. vandplanperiode? Hvor stor en andel heraf kan tilskrives

landbruget?

Svar:

1. vandplanperiode omfatter tidsrummet 2009 til 2015 og 2. vandplanperiode

omfatter 2015 til 2021. Siden vandmiljøplanernes indførelse i slutningen af

1980’erne er der sket et fald i udledningen af kvælstof. En analyse af de søer,

som indgår i NOVANA-overvågningsprogrammet, gør det muligt at analy-

sere enkelte søers udvikling nærmere siden 1989 (ref. 4). Denne analyse, sam-

menholdt med andre resultater fra NOVANA viser, at det overordnede eut-

rofieringsniveau i søerne generelt er faldet siden 1989. Sigtdybden er øget,

mens indholdet af klorofyl a, totalfosfor og totalkvælstof er reduceret. Reduk-

tionen i mængden af klorofyl a er ikke signifikant for alle søer og generelt

stadig højt. På baggrund af NOVANA-målingerne kan vi ikke vurdere om

metandannelsen i søerne har været potentielt faldende siden 1989.

Som nævnt ovenfor er der kun beregnet metanudledning fra udvasket orga-

nisk materiale fra dyrkede organiske landbrugsjorder. I perioden 2009-2014

er der i de nationale opgøreler beregnet en udledning fra landbruget på 24,2

kt metan svarende til 606 kt CO

-ækvivalenter. I perioden 2015-2017 er der

beregnet en udledning fra landbruget på 12,3 kt metan svarende til 308 kt

-ækvivalenter. Der er ikke beregnet udledninger for 2018-2021.

Ad 5.

Hvad betyder de stigende vandtemperaturer siden 1970’erne for udledning af

sumpgas fra vandmiljøet, og hvad vil betydningen være frem til 2027, og indtil men-

neskeskabt eutrofiering ikke længere forekommer?

Svar:

Der er ikke foretaget beregninger af effekten af stigende vandtemperaturer på

metandannelsen. Forskning viser dog, at højere temperaturer og eutrofiering

kan have en synergetisk effekt på metanudledningen, især ved frigørelse af

bobler fra søsedimenter (ref. 2 og ref. 3)

Referencer

1. Holgerson, M. A., and P. A. Raymond. 2016. Large contribution to inland

water CO2 and CH4 emissions from very small ponds. Nature Geoscience

9:222-226.

2. DelSontro, T., L. Boutet, A. St-Pierre, P. A. del Giorgio, and Y. T. Prairie.

2016. Methane ebullition and diffusion from northern ponds and lakes reg-

ulated by the interaction between temperature and system productivity.

Limnology and Oceanography 61:S62-S77.

3. Davidson, T. A., J. Audet, E. Jeppesen, F. Landkildehus, T. L. Lauridsen,

M. Søndergaard, and J. Syvaranta. 2018. Synergy between nutrients and

warming enhances methane ebullition from experimental lakes. Nature

Climate Change 8:156-160.

4. Johansson, L.S., Søndergaard, M. & Landkildehus, F. 2019. Søer 2017. NO-

VANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

42 s. - Videnskabelig rapport nr. 307.