Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2038571_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
Den 31 . marts 2019
Miljø og Fødev areministerens besvarelse af spørgsmål nr. 594 (MOF alm. Del) stillet 20. februar 2019
efter ønske af Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 594
”V il ministeren oversende en redegørelse til belysning af sammenhængen mellem eutrofiering
af v andmiljøet og frigivelse af klimagassen metan herfra, og herunder besvare følgende
spørgsmål:
1. Hv or mange tons metan (sumpgas) frigives årligt fra danske søer og danske farv ande? Hv ad er
klimaeffekten heraf (CO2ækv iv alenter), og hv ordan indgår det i rapporteringen og
reguleringen af klimagasser?
2. Hv or stor en andel af denne metan (sumpgas) fra danske søer og danske farv an de sky ldes
menneskeskabt eutrofiering gennem tilførsel af næringsstoffer og organisk stof (NPO)?
3. Hv or stor en andel af den frigiv ne metan sky ldes eutrofiering, der kan tilskrives landbrugets
forurening med NPO?
4. Hv ad v il klimaeffekten v ære af gennemførelse af Danmarks forpligtelser i
V andrammedirektivet og fuld opnåelse af miljømålet om god økologisk v andkvalitet senest i
2027 ?
5. Hv or mange tons metan (CO2ækv iv alenter) udledtes som antropogen sumpgas fra
v andmiljøet i 1 . og 2. v andplanperiode? Hv or stor en and el heraf kan tilskriv es landbruget?
6. Hv ad bety der de stigende v andtemperaturer siden 197 0erne for udledning af sumpgas fra
v andmiljøet, og hv ad vil betydningen være frem til 2027 , og indtil menneskeskabt eutrofiering
ikke længere forekommer?
7 . Hv ad kan ministeren oplyse om regeringens planer for den 3. v andplanperiode, herunder hvor
meget v il miljømålene målt i tons reduceret fosfor og kv ælstof skulle reduceres yderligere i
ly set af de stigende v andtemperaturer siden 1 970erne og andre ændringer som følge af
klimaforandringerne for at nå miljømålenes kv antitative målsætninger, som definerer det
samlede miljømål for god v andkvalitet?”
Svar
./.
Spørgsmålet har v æret forelagt Landbrugsstyrelsen, der med fagligt bidrag fra DCE, Aarhus
Univ ersitet (v edlagt denne besvarelse), har oplyst følgende:
Fsv a. delspørgsmål 1 , 2, 3, 5 og 6 oply ser Aarhus Universitet, at der ikke kan giv es et præcist svar, da
der ikke findes en samlet opgørelse over udledninger af metan fra danske søer og farvande. Forskning
fra andre steder i v erden viser, at søer kan v ære en v æsentlig kilde til metanudledning, bl.a. forbundet
med algeopblomstring som følge af eutrofiering. Der er ligeledes ikke foretaget beregninger af effekten
af stigende v andtemperaturer på metandannelsen. Forskning v iser dog, at højere temperaturer og
eutrofiering kan føre til en øget metanudledning.
Mi l jø- og Fødev areministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42
•
Fax 33 1 4 50 42
• CV R
12854358
• EA N
5798000862005
•
mf [email protected]
•
w ww.mf vm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om sammenhængen mellem eutrofiering af vandmiljøet og frigivelse af klimagassen metan herfra, til miljø- og fødevareministeren
Den nationale afrapportering til Klimakonventionen (UNFCCC), v aretaget af DCE, Aarhus Univ ersitet,
følger de gældende Guidelines fra IPCC. I disse findes der ikke metoder til estimering af
metanudledningen fra søer og farvande, og det indgår således ikke i den danske afrapportering.
En årsag til at metanudledningen fra søer og farvande ikke indgår i den nationale opgørelse er, at de
ov ervejende anses for ikke at v ære menneskeskabte, samt at der er stor usikkerhed forbundet med
datagrundlanget til estimering af udledningerne .
I afrapporteringen indgår i denne sammenhæng kun metan, som stammer fra nedbrydningen af
udv asket organisk stof fra dy rkede organiske jorde, hv ilket for 2017 er opgjort til 4,1 kt metan,
sv arende til 1 02 kt CO2-ækv iv alenter. Med henblik på disse udledninger for h hv. 1 . og 2.
v andplanperiode er der i de nationale opgørelser for perioden 2009 -2014 beregnet en udledning fra
landbruget på 24,2 kt metan, svarende til 606 kt CO2 -ækv iv alenter. I perioden 2015-2017 er der
beregnet en udledning fra landbruget på 1 2,3 kt me tan sv arende til 308 kt CO2-ækv iv alenter. Der er
ikke beregnet udledninger for 2018-2021.
I Danmark er der ingen separat regulering af klimagasser i landbruget. Landbrugets bidrag til at
imødekomme den problemstilling, der spørges ind til, er baseret på en kombination af regulering og
friv illige v irkemidler rettet mod en reduktion af kv ælstofudledningen.
Fsv a. delspørgsmål 4 og 7 , kan det oply ses, at der endnu ikke er taget stilling til indsatserne i
v andområdeplanerne for 2021-2027, hv orfor klimaeffekterne ikke kan v urderes.
Til brug for planerne er der v ed at bliv e udarbejdet et opdateret v irkemiddelkatalog. Særligt for
kv ælstof- og fosforvirkemidler er forskningsinstitutionerne blevet bedt om at angive sideeffekter, som
fx klimaeffekter. V urderingerne af v irkemidlernes effekter skal anv endes, når der skal udformes et
indsatsprogram for vandområdeplanerne.
Derudov er er der igangsat en omfattende opdatering af det faglige grundlag for v andområdeplanerne,
herunder en v idereudvikling af de marine beregningsmodeller, der anvendes til at beregne
indsatsbehovet for at reducere kvælstof til ky stvande. I den forbindelse er det planlagt at undersøge,
hv ilken betydning de historiske klimaeffekter har for miljømål og indsatsbehov. Udkast til
V andområdeplaner for 2021-2027 og indsatsprogram skal sendes i offentlig høring med udgangen af
2020.
Jakob Elleman-Jensen
/
Jacob Nielsen
2