Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2031100_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 587 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra
Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 587
Hvilke tal har ministeren oplyst til Europa-Kommissionen for så vidt angår de kollektive, frivillige
virkemidler i forbindelse med Europa-Kommissionens vurdering af vandområdeplanerne?
Svar
Ministeriet er i løbende dialog med EU-Kommissionen om kvælstofindsatsen, og Kommissionen er
bekendt med de 12 ton fysisk realiseret kvælstofreduktion fra kollektive virkemidler, der fremgår af
svaret på MOF-spørgsmål 237. Ministeriet har endvidere oplyst om, at større antal projekter er under
forberedelse. Jeg gør desuden opmærksom på, at der er givet tilsagn til realisering af projekter der
reducerer udledningen med 293 tons kvælstof. Kommissionen er endvidere bekendt med de seneste
NOVANA-kvælstofudledningstal.
Ministeriet er ved at forberede en formel statusrapportering til EU-Kommissionen, der indeholder en
generel status for implementeringen af indsatserne i vandområdeplanerne, herunder en status for de
kollektive virkemidler. Tallene vil være baseret på de seneste opgørelser fra Miljøstyrelsen og
Landbrugsstyrelsen. Rapporteringen forventes at være EU-Kommissionen i hænde ultimo marts 2019.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Sofus Rex
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk