Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2027293_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 584 (MOF alm. del), stillet efter ønske fra
Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 584
Hvad er ministerens begrundelse for at skyde skylden på landbruget, som ministeren gør i Berlingske
den 9. februar 2019 i artiklen ”Landbruget skulle reducere udledningen af kvælstof med 1.451 ton
- det
blev til 12”, når det er
regeringen som har indgået fødevare- og landbrugspakken, og som dermed er
ansvarlig for de manglende kvælstofreduktioner under ’kollektive virkemidler’?
Svar
Jeg har sagt, at det går for langsomt med de kollektive virkemidler, og at der nu er brug for, at
landbruget for alvor tager ansvaret på sig. Jeg har også gjort opmærksom på, at ministeriet kigger på,
hvad vi kan gøre for at indrette ordningerne bedre. Da realisering af de kollektive virkemidler er en del
af Fødevare- og Landbrugspakken og baserer sig på frivillig medvirken fra landmænd, er det naturligt
at opfordre landbruget til at bidrage mere aktivt til at nå målet.
Jeg har også noteret mig, at Landbrug & Fødevarer er meget motiveret for at levere indsatsen med de
kollektive virkemidler, hvilket jeg synes er positivt. Det er en stor opgave, som kræver en holdindsats
fra først og fremmest landbruget og kommunerne, men også fra Miljø- og Fødevareministeriet i
forhold til at sikre gode juridiske, administrative og økonomiske rammer omkring de kollektive
virkemidler.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Sofus Rex
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk