Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2028495_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-2773
Den 11. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 572 (MOF alm. del) stillet 15. februar efter
ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 572
”Er det korrekt som Berlingske skriver den 9. februar 2019 i artiklen ”Landbruget
skulle reducere udledningen af kvælstof med 1.451 ton -
det blev til 12”, at de
kollektive indsatser
vådområder, minivådområder, skovrejsning og
lavbundsprojekter
skal kompensere for den øgede kvælstofudledning, der kunne
komme som følge af lempelser i landbrugspakken, eller er neutraliseringen af
lempelserne i landbrugspakken sikret inden de kollektive virkemidler kommer i
drift, blandt andet med frivillige efterafgrøder og målrettet regulering?”
Svar
Det kan konstateres, at udledningstallene for 2017, som er baseret på konkrete målinger, jf. rapport fra
Århus Universitet, ikke kan betragtes som værende stigende efter Fødevare- og Landbrugspakken. Det
kan derfor ikke sluttes, at de kompenserende foranstaltninger i Fødevare- og Landbrugspakken ikke
har været tilstrækkelige til at kompensere for lempelserne.
Aktuelt går etableringen af kollektive virkemidler som vådområder og minivådområder for langsomt.
Som det fremgår af svar på alm. del spørgsmål 237, er der aktuelt givet tilsagn til realisering af 293 t N.
Den kollektive indsats skal ved udgangen af 2021 opnå en samlet reduktion på 2.450 t N. For at
forbedre fremdriften, tager Miljø- og Fødevareministeriet derfor flere skridt for at indrette
ordningerne bedre, så flere bliver interesserede. Det sker f.eks. med mulighed for forskudsudbetaling
for minivådområder, større anvendelse af arronderingsjordfordeling i sammenhæng med
vådområdeprojekter, at oplandskonsulenterne får en udvidet rolle i forhold til at fremme udbredelsen
af kollektive virkemidler, ligesom der ses på modeller for, hvordan arealer, der bidrager kollektivt, kan
få lempet kravene i den målrettede regulering.
Tallene for den lave fremdrift i de kollektive virkemidler kommer samtidigt med en række andre nye
oplysninger om kvælstof. Således viser tal fra den seneste NOVANA-rapport, at udledningen af
kvælstof til vandmiljøet ligger på niveau med de foregående år og ikke falder som forventet.
Sideløbende med de nye udledningstal peger foreløbige opgørelser af nye forsøg fra Aarhus Universitet
i retning af, at marginaludvaskningen kan være lavere end hidtil forudsat. Samtidigt bruger
landmændene mindre gødning end forudsat.
Der er med andre ord ting, der peger i hver sin retning. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor bedt
Aarhus Universitet om at levere en opdateret vurdering af situationen, herunder en genberegning af
baselineeffekten, som Aarhus Universitet har anbefalet. Et samlet fagligt overblik over situationen er
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om kvælstofreduktionerne på 12 tons i 2018, til miljø- og fødevareministeren
afgørende for, at vi kan reagere på en måde, som forbedrer vandmiljøet. For vi skal nå målene for
vandmiljøet.
Endvidere er udrulningen af den målrettede regulering i fuld gang. Jeg har således fremsat lovforslag
om den målrettede regulering med henblik på indfasning fra 2020 og fuld indfasning i henhold til
Fødevare- og landbrugspakken i 2021. Med lovforslaget strammes endvidere reglerne og kontrol og
sanktioner for den kvælstofreducerende indsats.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Morten Ejrnæs
2