Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2027757_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. marts 2019
J nr.
2018-4041
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 12. februar 2019 stillet mig følgende
spørgsmål 564 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål 564
Hvor meget CO2-udslip vil vi i Danmark reducere, hvis vi lukker landbruget helt, og
hvor stor en del af verdens CO2 udgør det? Vil en omlægning til 100 pct. økologisk
kvægproduktion øge eller mindske CO2-udslippet i Danmark?
Svar
Landbruget står for en udledning af drivhusgasser på ca. 10,5 mio. ton CO
2
-
ækvivalenter om året, som primært stammer fra metan- og lattergasemissioner fra
dyrenes fordøjelse samt landbrugets brug af gødning. Hvis landbrugsproduktionen
blev lukket, ville der derudover bortfalde energirelaterede emissioner i størrelsesor-
den 1,6 mio. ton CO2-ækvivalenter. Ud fra disse tal vurderes det, at de globale
drivhusgasudledninger kan blive reduceret med i størrelsesorden 0,02 pct., hvis
dansk landbrug blev lukket. En lukning af landbruget kan have yderligere indirekte
effekter på de danske udledninger, som ikke er medregnet.
En omlægning til 100 pct. økologisk kvægproduktion kan medføre en reduktion af
antallet af danske køer, da der kan være færre dyr pr. arealenhed i en økologisk
produktion end i en konventionel. På den baggrund kan en omlægning til 100 pct.
økologisk kvægproduktion alt andet lige reducere de danske udledninger af driv-
husgasser.
Både en lukning af landbruget og en omlægning til 100 pct. økologisk produktion vil
ved en uændret global efterspørgsel efter oksekød og mælk alt andet lige ikke
medføre en reduktion i de globale udledninger, da landbrugsproduktionen sandsyn-
ligvis vil blive øget i andre lande, når Danmarks produktion mindskes.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1