Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. april 2019
J nr.
2018-4041
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 11. februar 2019 stillet mig følgende
spørgsmål 560 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål 560
Vil ministeren redegøre for klimaaftrykket fra økologisk henholdsvis konventionel
landbrugsproduktion, målt både pr. produceret enhed og pr. ha og fordelt på de tre
store produktionsgrene (planter, kvæg og grise)?
Svar
Aarhus universitet har i rapport 130 fra september 2018 opgjort det globale klimaaf-
tryk fra hhv. økologisk og konventionel landbrugsproduktion målt pr. produceret
enhed samt de danske udledninger af drivhusgasser pr. hektar og pr. produceret
enhed. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke kendskab til andre studier,
der sammenholder den eksisterende viden om klimaftrykket pr. ha og pr. produce-
ret enhed for hhv. økologisk og konventionel produktion indenfor forskellige drifts-
grene.
Nyere studier af det globale klimaaftryk pr. produceret enhed af hhv. økologisk
mælk og svin viser imidlertid nogle lidt andre værdier, end Aarhus Universitet har
anført i rapport 130. Disse er beskrevet i et notat, som Aarhus Universitet har udar-
bejdet til brug for miljø- og fødevareministerens berigtigede besvarelse af spørgs-
mål nr. 265 og 266 (MOF alm. del) stillet 3. december 2018. De nyere studier viser
generelt en mindre forskel på klimaaftrykket ved hhv. konventionel og økologisk
produktion end tidligere studier. Der er dog et betydeligt spænd i resultaterne, hvil-
ket indikerer, at der er en betydelig usikkerhedsmargin i beregningerne.
Tabel 1 viser resultaterne fra Aarhus Universitets rapport 130 fra september 2018.
Tabel 2 viser de nye tal vedr. det globale klimaaftryk af mælk og svinekød, som
Aarhus Universitet i januar 2019 har udarbejdet til brug for miljø- og fødevaremini-
sterens berigtigelse af MOF alm. del spm. 265 og 266 (notatet fra Aarhus Universi-
tet er vedlagt).
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
www.efkm.dk
Side 1/2