Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2020691_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
25. februar 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 558 alm. del stillet af udvalget den 11.
februar 2019 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V)
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om alle geografiske områder i de udpegede
LAG-kommuner eller alene landdistrikterne i LAG-kommunerne er
områder, hvor lokaliserede projekter kan støttes med LAG-midler?
Svar:
Der er i denne programperiode for 2014-2020 etableret 26 Lokale Ak-
tionsgrupper (LAG’er), som omfatter 56 kommuner og 27 småøer.
Hver LAG består af et sammenhængende geografisk område og udgør
mindst én kommune. Der er to undtagelser, som ikke repræsenterer et
sammenhængende geografisk område. Det drejer sig om de 27 småøer
(LAG Småøerne) og Langeland, Læsø, Samsø og Ærø (LAG LLSÆ).
Projekter i alle geografiske områder i de udpegede lokale aktionsgrup-
per (LAG) kan støttes med LAG-midler med mindre det eksplicit
fremgår af den enkelte LAG’s udviklingsstrategi, at visse områder
ikke er omfattet.
Indstilling om støtte fra LAG-midler foretages af den lokale LAG-
bestyrelse til Erhvervsstyrelsen, der foretager legalitetskontrol, udar-
bejder tilsagnsskrivelse, forestår udbetaling af tilskudsmidler mv.
Det er således en lokal vurdering, hvordan LAG-midlerne bedst muligt
understøtter vækst og udvikling i de enkelte LAG geografier.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov