Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2017316_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 537 (MOF alm. del) stillet den 8. februar
2019.
Spørgsmål nr. 537
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 10/1-19, fra Claus Nygaard Jensen, Aller Jersey, om
manglende udbetaling af medfinansiering af støtteordninger, jf. MOF alm. del
bilag 310?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Claus
Nygaard Jensen henvender sig med udsagn om, at der mangler udbetaling af cirka 700 mio. kr.
fra Landbrugsstyrelsen til landmænd, der har foretaget udlæg på vegne af styrelsen til miljø- og
dyrevelfærdsfremmende foranstaltninger.
Som beskrevet i besvarelse til spørgsmål 540 blev der i perioden 2014-2018 givet tilsagn til i alt 3.749
ansøgere, hvoraf 2.152 er blevet udbetalt. Af de resterende 1.597 tilsagn har styrelsen modtaget 524
udbetalingsanmodninger, der svarer til 289,1 mio. kr., hvoraf 462 sagsbehandles af den nedsatte Task
Force, og skal afsluttes i 1. halvår 2019. Tilsagn, hvor ansøger endnu ikke har ansøgt om udbetaling, er
således udestående tilsagn, som Landbrugsstyrelsen ikke kan sagsbehandle, før ansøger indsender
udbetalingsanmodning efter realisering af det tilskudsberettigede projekt.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Jette Petersen
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00
• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk