Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2024199_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 532 (MOF alm. del) stillet den 5. februar
2019 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 532
”Ministeren
har med brev til Vildtforvaltningsrådet af 16. januar 2019 orienteret rådet om sin
beslutning om forvaltningen af dåvildt. Ministeren oplyser i brevet blandt andet, at ”jeg har besluttet
ikke at følge jeres indstilling om et indføre et arealkrav, da jeg ikke mener, at sådanne arealkrav er
hensigtsmæssige”. Vil ministeren fremsende et notat der redegør for de faglige, biologiske og
forvaltningsmæssige begrundelser for at tilsidesætte indstillingen fra et stort flertal i
Vildtforvaltningsrådet, om at indføre arealbegrænsninger i forvaltningen af hjortevildtet? Ministerens
afvisning kommer efter mange års forgæves forsøg på ad frivillighedens vej og gennem ikke-bindende
jagtetiske regler at opnå en øget bestand af ældre hjorte i bestandene. Vil ministeren i forlængelse
heraf besvare nedenstående spørgsmål?
Vil ministeren redegøre uddybende for sin faglige vurdering af, at sådanne arealkrav ikke måtte
være hensigtsmæssige, i henholdsvis etisk, biologisk og jagtligt henseende?
Er der enighed i Vildtforvaltningsrådet om, at trofæjagt, herunder udøvet på mindre arealer, er
medvirkende til at ældre hjorte er underrepræsenterede i bestandene?
Kan adgangen til lovligt at nedlægge et ubegrænset antal ældre hjorte på helt små arealer (i
henhold til loven kan der drives jagt på arealer ned til 1 ha) være stærkt medvirkende til, at der er
uforholdsmæssigt få ældre hjorte i bestandene?
Hvornår nedsatte Vildtforvaltningsrådet den såkaldte ”Nationale hjortevildtgruppe” med henblik
på blandt andet at fremkomme med indstilling om ændret forvaltning af hjortevildtet, som kan
fremme en naturlig alders- og kønssammensætning af hjortevildtbestandene?
Har Vildtforvaltningsrådet tidligere afgivet indstillinger om arealkrav i forbindelse med jagt på
kronvildt? Hvilke organisationer var i givet fald for henholdsvis imod et arealkrav?
Hvor stor en andel af hjortvildt-jægerne respekterer ikke de såkaldt jagtetiske regler og nedlægger
uforholdsmæssigt mange ældre hjorte i forhold til arealets størrelse? Kan det bekræftes, at langt
den overvejende del af hjortevildt-jægerne respekterer de jagtetiske regler, og at det dermed vil
være et meget lille antal jægere, der gennem arealkrav vil blive tvunget til at overholde de
jagtetiske regler?”
Svar
Beslutningen om at arealkravet ikke indgår i forvaltningen af dåvildt har været styret af et ønske om at
fastholde en praksis i Danmark med relativ stort lokalt ansvar for jagtudøvelsen. Jeg er meget
opmærksom på, at de frie rammer for jægerne kun kan være gældende så længe, vi generelt kan have
tillid til, at jægerne udviser respekt for de jagtetiske regler. Derfor ønsker jeg også at planen for
forvaltning af dåvildt evalueres om to år. Beslutningen er truffet ud fra ønsket om at minimere antallet
af detaljerede restriktioner for jagt på hjortevildt, og ikke ud fra faglige eller biologiske begrundelser
eller andre forvaltningsmæssige begrundelser. Derfor har jeg ikke fundet det nødvendigt at vedlægge
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om forvaltning af dåvildt, til miljø- og fødevareministeren
2024199_0002.png
et notat om dette. Jeg kan henvises til Århus Universitets notater om emnet, som
Vildtforvaltningsrådet har anvendt i deres drøftelser:
https://pure.au.dk/ws/files/103018077/Sunde_2016_Modeller_for_m_ling_af_udvikling_i_andele
n_af_ldre_hjorte_i_daske_krondyrbestande.pdf
http://pure.au.dk/portal/files/103017957/Sunde_Haugaard_2016_DCE_notat_Forventede_bestand
seffekter_p_krondyr.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet har gennemgået referater fra Vildtforvaltningsrådets møder siden 2013.
Vildtforvaltningsrådet har ikke forholdt sig specifikt til emnerne
”trofæjagt” og ”jagt på mindre
arealer”,
men emnerne har på flere møder indgået implicit i drøftelser af problematikken om
alderssammensætning af hjortebestanden, herunder om ældre hjorte er underrepræsenterede i
bestandene. Vildtforvaltningsrådet har bidraget til udarbejdelsen af de jagtetiske regler og vedtog fx d.
15. marts 2017 et kommissorium for Den Nationale Hjortevildtgruppe om udarbejdelse af plan til
forvaltning af dåvildt. I kommissoriet fremgår det, at arbejdet i gruppen blandt andet skal sikre, at
overordnede målsætninger for hjortevildt om flere ældre hjorte i bestandene, bedre køns- og
aldersfordeling og sikring af etisk jagtudøvelse opfyldes.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke er bekendt med konkrete faglige undersøgelser, der kan
dokumentere en direkte sammenhæng mellem arealstørrelse på den ene side, og antal og alder på
nedlagte krondyr på den anden side. Vildtudbyttestatistikken giver heller ikke mulighed for at
gennemføre en sådan undersøgelse på ejendomsniveau. Kronvildt vandrer over store afstande og kan
have et
”home
range” under danske forhold på mellem 500 og 1000 ha. Der er derfor få steder i landet,
hvor enkelte lodsejere råder over arealer med en selvstændig bestand af kronvildt. Da
ejendomsstørrelserne i Danmark er relativt små vil kronvildt i reglen krydse en række
ejendomsgrænser, når de bevæger sig rund i landskabet. Det kan ikke udelukkes at en ubegrænset ret
til at nedlægge ældre kronhjorte på små arealer kan være medvirkende til, at der i store dele af
Danmark er relativt få ældre hjorte i bestandene. På meget store og sammenhængende arealer, som fx
arealer forvaltet af Naturstyrelsen Thy, hvor jagten på kronhjorte alene ejes af staten, har man opnået
bestande af kronhjorte med en større andel af ældre hjorte end landsgennemsnittet.
Jeg kan oplyse, at den nationale hjortevildtgruppe blev nedsat i 2006.
Af referater fra møderne i Vildtforvaltningsrådet fremgår det, at Danmarks Jægerforbund både ved
drøftelse af kronvildt og dåvildt har været imod et arealkrav. De øvrige medlemmer i
Vildtforvaltningsrådet har været for et arealkrav.
Det er mit klare billede, at jægerne i Danmark generelt udviser stor respekt for de jagtetiske regler. Jeg
har ikke grundlag for at kunne udtale mig om enkelte jægeres adfærd og respekt for de jagtetiske
regler. Derfor kan jeg heller ikke sige noget om, hvorvidt det vil være et meget lille antal jægere, der
gennem arealkrav vil blive tvunget til at overholde de jagtetiske regler. Et arealkrav vil gælde alle
jægere uanset om de allerede opfylder kravet i deres nuværende jagtudøvelse.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Isabelle Navarro Vinten
2