Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2021232_0001.png
21. januar 2019
Sagsnr. 18/05257 (tidl. NMK-
10-01342)
Klagenr. 1001393
STILAR
AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET
MILJØ- OG
FØDEVAREKLAGENÆVNET
Toldboden 2
OPSÆTTENDE VIRKNING af klage over påbud om hindring af
støvflugt fra virksomhed i Hillerød Kommune
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttel-
seslovens § 95, stk. 1.
1
Miljø- og Fødevareklagenævnet meddeler afslag på anmodning om ikke
at tillægge klage over Hillerød Kommunes afgørelse af 29. maj 2018 om
påbud om hindring af støvflugt fra Nordisk Perlite, Hammersholt Er-
hvervspark 1, 3400 Hillerød, opsættende virkning.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
2
Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal
være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
8800 Viborg
Tlf.
72 40 56 00
CVR-nr. 37795526
EAN-nr. 5798000026070
[email protected]
www.naevneneshus.dk
1
2
Lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018 om miljøbeskyttelse.
Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om oversendelse af afgørelsen i sagen om Hillerød Kommunes påbud til virksomheden Nordisk Perlite, jf. svar på MOF alm. del – spørgsmål 383, til erhvervsministeren
1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
Afgørelsen er den 22. juni 2018 påklaget til Miljø- og
Fødevareklagenævnet af virksomheden, der er repræsenteret ved advokat.
Klager har navnlig anført, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, hvorfor
afgørelsen er truffet i strid med officialprincippet, og at der ikke er
hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42 til det meddelte påbud.
Hillerød Kommune har anmodet om, at klagen over afgørelsen ikke til-
lægges opsættende virkning. Anmodningen er begrundet med, at virk-
somhedens drift medfører store støvgener i området, og at kommunen
løbende modtager klager herover. Miljø- og Fødevareklagenævnet har
optaget spørgsmålet om klagens opsættende virkning til selvstændig be-
handling.
2. Sagens oplysninger
Hillerød Kommune har den 29. maj 2018 meddelt påbud om nedbringelse
af støvgener til virksomheden. Virksomhedens er beliggende i det åbne
land. Nord og øst for virksomheden er der landbrugsarealer, syd for virk-
somheden er der et erhvervsområde, og vest og sydvest for virksomheden
ligger Hammersholt by.
Virksomheden bearbejder perlite, der er en naturligt forekommende vul-
kansk sten, så materialet kan anvendes til isolering og filtrering.
Det fremgår af sagen, at Hillerød Kommune igennem flere år har modta-
get klager over støv fra virksomheden. På baggrund af klagerne har
kommunen foretaget tilsyn på virksomheden, hvor det er blevet konstate-
ret, at flere af virksomhedens aktiviteter medfører støvflugt. Kommunen
har herefter meddelt påbud til virksomheden om at hindre støvflugten.
Påbuddet indeholder ti vilkår, som skal mindske støvgenerne i omgivel-
serne. Det fremgår af vilkår 9, om beplantning af et areal nord for virk-
somheden, at vilkåret skal efterkommes senest den 1. september 2018,
men der er i øvrigt ikke fastsat en frist for påbuddets efterkommelse.
3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse
3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger
Den påklagede afgørelse er et påbud, der er meddelt med hjemmel i mil-
jøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1. Miljøbeskyttelseslovens almindelige
princip for klagers opsættende virkning i relation til påbud eller forbud
fremgår af lovens § 95, stk. 1:
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om oversendelse af afgørelsen i sagen om Hillerød Kommunes påbud til virksomheden Nordisk Perlite, jf. svar på MOF alm. del – spørgsmål 383, til erhvervsministeren
”§ 95. En klage har opsættende virkning for et påbud
eller forbud, med
mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. dog § 78.
Stk. 2. Når der efter § 78 er truffet afgørelse om, at et påbud eller forbud
skal efterkommes straks, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes,
medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet
bestemmer andet.”
Der skal efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis foreligge særlige
forhold for, at nævnet på et foreløbigt grundlag kan fravige lovens hoved-
regel om, at klage over et påbud har opsættende virkning.
Særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis forureningen fra en virksomhed
giver anledning til akut sundhedsfare eller forhold, der kan sidestilles
hermed. Det samme gælder, hvis det vurderes overvejende sandsynligt, at
forureningen vil kunne medføre væsentlige og vanskeligt genoprettelige
miljøproblemer, hvis efterkommelse af påbuddet skal afvente klagesags-
behandling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet lægger i den forbindelse vægt på, om
forureningen kan medføre uoprettelig skade eller skade, som kun kan
genoprettes over lang tid og/eller ved en større indsats. Endvidere kan
særlige grunde foreligge i forbindelse med risikobetonede virksomheder,
hvis der er sket betydelige driftsuheld. Der skal således være tale om me-
get alvorlig forurening eller risiko herfor.
Det bemærkes, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om opsæt-
tende virkning efter sin karakter må træffes hurtigst muligt, hvorfor næv-
net må basere sin vurdering på de oplysninger i sagen, som er umiddel-
bart tilgængelige.
I den aktuelle sag finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke er
forhold, der kan begrunde, at nævnet fraviger udgangspunktet om, at en
klage over et påbud har opsættende virkning. Miljø- og Fødevareklage-
nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at støvgenerne ikke kan antages
at give anledning til akut sundhedsfare eller væsentlige og vanskeligt
genopretteligt miljøproblemer, mens klagesagen behandles.
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om oversendelse af afgørelsen i sagen om Hillerød Kommunes påbud til virksomheden Nordisk Perlite, jf. svar på MOF alm. del – spørgsmål 383, til erhvervsministeren
2021232_0004.png
3.2 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet meddeler afslag på anmodning om ikke
at tillægge klage over Hillerød Kommunes afgørelse af 29. maj 2018 om
påbud om hindring af støvflugt fra Nordisk Perlite, Hammersholt Er-
hvervspark 1, 3400 Hillerød.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om opsættende virkning med-
fører ikke begrænsninger i nævnets adgang til at ændre eller ophæve den
påklagede afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål,
der er rejst i klagen.
Denne afgørelse gøres tilgængelig for førsteinstansen samt for klager og
dennes repræsentant via Klageportalen. Afgørelsen sendes desuden til
eventuelle andre parter i klagesagen.
Afgørelsen vil blive offentliggjort på
https://mfkn.naevneneshus.dk/.
Personoplysninger vil blive anonymiseret.
Annette Nørby
Kontorchef
Stedfortrædende formand
4