Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2019618_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 521 (MOF alm. del) stillet den 30. januar
2019 efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 521
”Hvad
er årsagen til, at Miljøstyrelsen har tilføjet yderligere kravsspecifikationer ud over dem, som
Miljøstyrelsens rådgivere havde oplyst, når de selv samme rådgivere havde oplyst, at deres overslag var
behæftet med stor usikkerhed og der ikke var tale om en endelig pris, men kun et overslag.”
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet forstår spørgsmålet således, hvilket er bekræftet af spørgeren:
”Hvad er årsagen til, at Miljøstyrelsen i udbuddet 2018 ændrede kravene til udbudsmaterialet i forhold
til de krav rådgiveren lavede deres overslag på?”
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”I
forbindelse med udbuddet i 2018 samarbejdede Miljøstyrelsen med ShipCon som skibsteknisk
rådgiver på udformning af kravspecifikationen. Der blev ikke af Miljøstyrelsen tilføjet nye krav i
materialet uden om samarbejdet med ShipCon. Kravspecifikationen i sin endelige form var resultatet
af et fortløbende samarbejde mellem styrelse og rådgiver. Efter forhandlingsmøderne med de to
værfter, der indsendte indledende bud, blev kravspecifikationen enkelte steder præciseret, ligesom et
enkelt krav blev reduceret. Der blev ikke tilføjet nye krav.
Det specificerede budgetoverslag på 18 mio. kr., som omfatter udgifter til værftsombygningen, blev
offentliggjort i Udbudsbekendtgørelsen den 4. maj 2018. Miljøstyrelsen blev i august 2018
opmærksom på at enkelte poster i kravspecifikationen ikke indgik i budgettet. Disse blev efter dialog
med ShipCon prissat i budgettet. Bl.a. disse poster indgår i Miljøstyrelsens opdaterede forventning til
et budget for ombygning i forbindelse med et revideret udbud på ca. 24 mio. kr., jf. besvarelsen til
MOF 518.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Hans Peter Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk