Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 505 (MOF alm. del), stillet 29. januar 2019
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 505
Ifølge Rigspolitiet kan ned til 1 pct. DNA i en MARS-test fra en af hunderacerne på forbudslisten i
hundeloven være udslagsgivende for, om en hund skal fratages besidderen eller aflives. Hvilken
retssikkerhed mener ministeren, at det giver hundeejeren, og på hvilket dyrefagligt grundlag finder
ministeren, at 1 pct. DNA fra en af hunderacerne på forbudslisten skulle være udslagsgivende for
aggressiv adfærd?
Svar
Jeg har forelagt Fødevarestyrelsen spørgsmålet, der oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Fødevarestyrelsen antager, at der med MARS-test
i spørgsmålet henvises til det genetiske testsystem
Wisdom Panel som kan detektere en hunds genetiske tilhørsforhold til visse hunderacer. Testen kan
fastslå raceandele ned til 12,5 pct. svarende til oldeforældreniveau.
Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med forskning, som viser, at 1 pct. DNA fra en forbudt hunderace
skulle være udslagsgivende for en bestemt type adfærd. Fødevarestyrelsen er dog heller ikke bekendt
med, at der eksisterer en troværdig DNA-test, som kan genkende hunderacer ned til 1 pct.
I henhold til hundelovens
1
§ 1 a er bestemte racer af hunde og krydsninger, hvori disse hunderacer
indgår, forbudt. Det fremgår endvidere af lovens § 1 b, at hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund
tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger heraf, er det hundens besidder, der skal dokumentere
hundens race eller type. Fødevarestyrelsen bemærker, at hundelovens forbudsordning således
forudsætter, at købere af hunde udviser en vis agtpågivenhed ved køb af en hund, og at besidderen
inden købet har sikret sig, og kan dokumentere, at hunden ikke er forbudt efter forbudsordningen. Har
besidderen skaffet sig dokumentation, kan besidderen fremlægge denne for politiet efter anmodning
med henblik på at dokumentere hundens race. Har besidderen ikke ved købet sikret sig denne
dokumentation, vil vedkommende have mulighed for at få foretaget en DNA-test på hunden, som kan
medvirke til at afklare spørgsmålet.
Afgørelser om, at en besidder ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation i et konkret tilfælde, vil
skulle iagttage de almindelige retsgarantier i forvaltningsloven om partshøring, begrundelse,
klagevejledning mv. Disse almindelige regler er desuden suppleret af særlige regler i hundeloven, som
medfører, at klage og sagsanlæg inden for visse frister har opsættende virkning.”
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål 500 (MOF alm. del).
Jakob Ellemann-Jensen
/
Per Henriksen
1
Bekendtgørelse nr. 1373 af 30. november 2017 af lov om hunde.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk