Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2027096_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 502 (MOF alm. del), stillet 29. januar 2019
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 502
”Vil
ministeren garantere, at ingen hundeejere får frataget deres hund på baggrund af en MARS-test,
som ikke må bruges til juridiske formål?”
Svar
Jeg har forelagt Fødevarestyrelsen spørgsmålet, der oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Fødevarestyrelsen
forstår spørgsmålet sådan, at det vedrører anvendelse af DNA-testen fra Wisdom
Panel til at analysere en hunds racebaggrund, og hvilken betydning det har for bedømmelsen af DNA-
tests i afgørelser om forbudte hunde, at selskabet bag testen anfører, at den ikke er udviklet til brug for
myndighedsudøvelse.
Fødevarestyrelsen skal bemærke, at det er besidderen, som efter hundeloven
1
skal fremlægge
dokumentation for hundens race på politiets anmodning.
Efter hundeloven gælder der ingen begrænsninger i, hvilke oplysninger der kan indgå som
dokumentation for en hunds race. Enhver type oplysning kan således principielt anvendes med
henblik på at dokumentere en konkret hunds race.
Fødevarestyrelsen vurderer for så vidt angår den pågældende test, at den er blevet efterprøvet og
valideret videnskabeligt af Københavns Universitet. Den må derfor anses for at have høj troværdighed.
Dog er det naturligvis muligt, at et testresultat i en konkret sag ikke udgør tilstrækkelig
dokumentation. En sådan afgørelse kan efterprøves efter de almindelige regler om klage og
domstolsprøvelse.”
.//..
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 501 (MOF alm. del) af 21. februar 2019 og til
den samtidige besvarelse af spørgsmål 500 (MOF alm. del).
Jakob Ellemann-Jensen
/
Per Henriksen
1
Bekendtgørelse nr. 1373 af 30. november 2017 af lov om hunde
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk