Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1959168_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
Til Landbrugsstyrelsen
Vedr. bestillingen
”Debat
om honningbier contra de vilde bier”
Landbrugsstyrelsen har i en bestilling dateret d. 9.
januar 2018
bedt DCA
–
Natio-
nalt Center for Fødevarer og Jordbrug
–
om udarbejde et kort faktuelt svar om hvor-
vidt honningbier og de vilde bier konkurrerer om fødegrundlaget i naturområder, og
om betydningen af afstanden til bistaderne og tætheden af honningbierne i forhold til
deres effekt på de vilde bier i naturområder.
Besvarelsen i form af nedenstående notat er udarbejdet af seniorforsker Per Kryger
fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og seniorforsker Yoko L. Dupont
fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Seniorforsker Niels Holst fra Insti-
tut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været fagfællebedømmer.
Besvarelsen er udarbejdet
som led i ”Rammeaftale
om forskningsbaseret myndigheds-
betjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID 1.32
i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2018-2021”.
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Lene Hegelund
Specialkonsulent
Dato 12. april 2018
Direkte tlf.: 8715 7441
Mobiltlf.: 9350 8931
E-mail:
[email protected]
Afs. CVR-nr.: 31119103
Journal 2018-760-000543
Venlig hilsen
Lene Hegelund
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
8830 Tjele
Tlf.: 8715 6000
E-mail: [email protected]
http://dca.au.dk/
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren
DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Den 12. april 2018
Konkurrence mellem honningbier og vilde bier
Af Per Kryger fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Yoko L. Dupont fra Institut for
Bioscience ved Aarhus Universitet
Baggrund for bestillingen
I forbindelse med at en række områder i Danmark er blevet kortlagt som mulige områder for økologisk biavl,
har en række forskellige medier sat fokus på holdte bier og deres eventuelle fødekonkurrence med vilde bier.
Der er usikkerhed om i hvilken grad en mulig konkurrence kan få langsigtede effekter på populationsniveau
for vilde bier. Ifølge Naturbeskyttelsesloven skal naturområder, specifikt NATURA2000 og §3-områder
beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. I en af artiklerne
”Forskere
strides om bier
i
Danmark”
på Danmarks Radios nyheder den 6. januar 2018 er bl.a. Yoko Dupont fra Institut for Bioscience
ved Aarhus Universitet blevet citeret.
Der ønskes derfor nu et bidrag fra Aarhus Universitet til en ministerorientering om,
1. hvorvidt honningbier og de vilde bier konkurrerer om fødegrundlaget i naturområder, og
2. om betydning af afstand til bistaderne og tætheden af honningbierne i forhold til deres effekt på de
vilde bier i naturområder.
Besvarelse
Konkurrerer honningbier og de vilde bier om fødegrundlaget i naturområder?
Debatten om konkurrence mellem vilde bier og honningbier i naturområder i Danmark
Den aktuelle debat har taget udgangspunkt i udpegning af en række områder, inden for hvilke økologisk
biavl er mulig
1
. I henhold til EUs forordning om økologi er økologisk biavl begrænset til områder, hvor
bierne inden for en radius af 3 km i det væsentlige har adgang til trækkilder, der vokser i økologisk landbrug,
miljøvenligt landbrug eller natur
2
. I Danmark er det især naturområder, der har tilstrækkeligt store
sammenhængende arealer til at opnå godkendelse til økologisk biavl. De mange økologiske landbrug er ofte
små, og deres marker er spredt, hvilket ikke giver mulighed for økologisk biavl i et landbrugsområde med en
radius på 3 km
2
. Der er derfor en bekymring om at en øget økologisk honningproduktion vil øge
konkurrencen mellem honningbier og vilde bier, og dermed negativt påvirke bestande af vilde bier i
naturområder
3,4
.
Der findes i dag bistader i en række af de udpegede områder
1
, og biavlerne dér kan nu vælge at omlægge
deres produktion til økologi, hvis de ønsker det. Der er i øjeblikket godkendt 14 biavlere til økologisk
produktion. Deres i alt knap 300 bifamilier har på nuværende tidspunkt adgang til 1700 km
2
i områder der er
godkendt til økologisk produktion.
Honningbier indgår i økologiske interaktionsnetværk både i landbrugslandet og i naturområder verden over
5
.
Honningbier har både positive og negative effekter på plantesamfund
10
. Honningbier er vigtige som
bestøvere af afgrøder og vilde planter
5,6
og er med til at sikre frø og frugt til næste generation. Honningbier
kan dog også fremme invasive plantearter og kan ved høje tætheder ændre bestøvningsinteraktioner for vilde
planter
7
. Om konkurrence mellem honningbier og vilde bier har negative konsekvenser for de vilde biers
overlevelse, har været debatteret længe internationalt
8,9,10
. Spørgsmålet om konkurrence mellem honningbier
og vilde bier er særligt relevant i de dele af verden, hvor honningbier ikke er hjemmehørende, men er blevet
indført. En nylig publiceret meta-analyse konkluderer, at negative konkurrenceeffekter dokumenteres langt
hyppigere i områder, hvor honningbier ikke er en hjemmehørende
art
10
. Honningbier er naturligt
hjemmehørende Afrika, det vestlige Asien og Europa, inklusiv Danmark
11
.
Forudsætning for konkurrence: overlap i blomsterressourcer mellem vilde bier og honningbier
* Der er fra DCE tidligere publiceret et notat af Strandberg, Strandberg og Ejrnæs (2018) vedr. debatten.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren
I det omfang at honningbien lever af de samme fødekilder som vilde bier, kan spørgsmålet om hvorvidt
fødekonkurrence kan forekomme, let besvares med et ja
3
. Graden af overlap i føderessourcer varierer dog for
forskellige arter af vilde bier. Undersøgelser om vilde biarters fødegrundlag i Danmark beror især på
museumssamlinger
12
, men oplysningerne er ikke fuldstændige.
Honningbier er generalister. I pollenanalyser enten af honningprøver eller pollen indsamlet fra
honningbiernes bukser er der registreret mere end 200 forskellige typer pollen (bestemt til arts-, slægt- eller
familieniveau) i Danmark
13,14
. På trods af denne bredde er det forholdsvist få typiske plantearter, der
forekommer hyppigt, mens mange pollentyper kun er fundet i få eller en enkelt prøve. De pollentyper, der
udgør honningbiernes føde afhænger af bistadets omgivelser, men kan både stamme fra planter, som vokser i
naturområder, på landbrugsarealer og i haver. På grund af honningbikoloniens aktivitet gennem hele
vækstsæsonen, veksler de mest betydende planter med periodens blomstring, men på et givent tidspunkt
samler bierne typisk kun pollen fra få plantearter
15
.
At honningbier aftager en betydelig del af planternes nektar- og pollen-ressourcer er naturligt i områder hvor
honningbien er hjemmehørende, dvs. Europa, det vestlige Asien og Afrika
11
. De her hjemmehørende arter af
vilde bier må forventes at være tilpasset sameksistens med honningbier gennem evolutionær tid, bl.a.
gennem fødevalg og aktivitetsperiode. Honningbier kan således godt forekomme ved høje tætheder i
sameksistens med en mangfoldighed af vilde bier. Eksempelvis findes der i afrikanske savanneområder
16
en
rig fauna af vilde bier og andre bestøvere ved en naturlig tæthed på 12-17 honningbifamilier/km
2
.
En negativ påvirkning gennem konkurrence forventes primært at ramme de arter af vilde bier, som har et
stort overlap i deres fødeniche med honningbier. Der kan være en bekymring for oligolektiske
(”kræsne”)
bier, som er specialiserede til bestemte pollenkilder, hvis disses føderessourcer overlapper med
honningbiernes, og der samtidig er mangel på føderessourcer. Om et sammenfald mellem oligolektiske arters
foretrukne plantearter og honningbiernes foretrukne planter har negative konsekvenser for de vilde biers
overlevelse, er ikke kendt
8,9,10
.
Videnskabelige undersøgelser af konkurrence
En del udenlandske studier har undersøgt effekten af konkurrence mellem vilde bier og honningbier.
Paini
8
giver et godt overblik over de forskellige parametre, som kan benyttes som mål for konkurrencen.
Disse omfatter parametre, som måler indirekte effekter (overlap i blomsterressourcer, besøgsfrekvens på
blomster, samt indsamlet pollen og nektar) og direkte effekter på fitness af vilde bier (overlevelse, formering
og populationstæthed). Flere reviews
8,9,10
om konkurrenceeffekter af holdte bier på vilde bier konkluderer, at
selvom der er indirekte beviser for konkurrence, er der kun i få tilfælde dokumentation for direkte,
langsigtede effekter på populationsniveau for vilde bier. I en nylig meta-analyse er medtaget i alt 16 studier
fra Europa med data fra naturområder, agerland og eksperimenter
10
. Nogle af disse studier angiver, at
konkurrence mellem honningbier og andre bier har negative effekter for de vilde bier, andre studier finder
ingen effekt eller blandede effekter. Kun få af undersøgelserne er udført i naturområder og ingen er udført i
Danmark.
Mange af de eksisterende videnskabelige undersøgelser om konkurrence er behæftet med metodemæssige
svagheder
8
. Påvirkningen er oftest målt som en reduktion i antallet af blomsterbesøg for de vilde bier
hvorimod effekter på de vilde biers bestande sjældnere er undersøgt. Endvidere mangler mange af de
eksisterende undersøgelser replikater, undersøgelserne er ofte baseret på et mindre antal vilde bi-arter
og/eller på få plantearter, og ofte indgår ikke kontrol lokaliteter uden honningbier. Desværre lider de to
nordeuropæiske studier
25,29
, som måler direkte effekter af konkurrence på vilde biers trivsel også af
metodemæssige svagheder. Konklusionerne er derfor svage.
Betydningen af tæthed
Konkurrenceeffekter afhænger af tætheden af honningbier. Således er der i et burforsøg påvist, at flere
parametre, herunder reproduktionen, af rød murerbi,
Osmia bicornis,
påvirkes negativt ved stigende tætheder
af honningbier
17
. Burforsøg er generelt vanskelige at omsætte til feltforhold, men omregnes tæthederne i
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren
eksperimentet til landskabsniveau, svarer det til tætheder på 280-830 bifamilier pr. km
2
. I Danmark
18
er den
gennemsnitlige tæthed 3,3 bifamilier pr km
2
.
Biavlen i Danmark har en historie, der rækker langt tilbage, og den naturlige tæthed af honningbier i
Danmark før menneskelig indblanding er ukendt. Honningbiens naturlige nordlige udbredelse er begrænset
af deres behov for hule træer at have rede i. Kun længere mod nord i Skandinavien bliver træernes stammer
for små til at huse en bisværm. I Danmark har honningbier længe været ejet af mennesker, teksten i Christian
den Femtes Danske Lov fra 1683, som stadig er gældende, kan spores tilbage til ældre tid. Oprindeligt holdt
man bier ved at fange vilde sværme enten i halmkuber eller i stokke af hult træ. Danmarks Biavlerforening
blev grundlagt i 1866 for at fremme de moderne bistader og en mere rationel biavl
19
.
I dag lever langt de fleste honningbier i bistader, fordi en invasiv parasit, varroamiden, har udryddet de fleste
af de vilde honningbifamilier
20
. Desuden har honningbikolonier brug for hulrum på ca. 40 liter for at kunne
overleve en vinter
21
. I effektivt skovbrug er store træer forholdsvis sjældne, og der findes ikke mange hule
træstammer med plads til vilde honningbier Derfor har de danske biavlere længe bidraget til at opretholde en
bestand af honningbier, som ellers havde svært ved at finde egnede redepladser.
Antallet af bifamilier toppede tilsyneladende under 2. verdenskrig, med 240.000 bifamilier
22
. Et nyligt
estimat fra Megafon
23
og Landbrugsstyrelsen er på 115.000 bifamilier, mens DCA netop har estimeret at der
er 141.000 bifamilier
18
. Stadernes præcise fordeling i landskabet er ikke godt kendt, og en del af bifamilier er
forholdsvis mobile, da hver fjerde biavler
24
vandrer med en del af deres bier for bedre at udnytte de
trækkilder, der opstår især ved blomstring af raps og lyng og i forbindelse med bestøvningstjenester til frugt,
bær og frø.
Et fåtal af studier har undersøgt spørgsmålet om betydningen af tæthed og afstand til bigård for
konkurrenceeffekter. Disse viser, at konkurrenceeffekter er størst i umiddelbar nærhed af honningbistader,
og aftager med afstand
25,26,27
. Det systematiske review
10
konkluderer, at de største konkurrenceeffekter ses i
afstande under 800 m fra bistader. Betydningen af afstand må dog forventes at variere med trækforholdene
(blomsterforekomst og
–fordeling)
i landskaberne.
Sammenfattende kan det konkluderes, at videnskabelige undersøgelser om konkurrence er behæftet med
betydelige metodemæssige problemer, men at konkurrence mellem vilde bier og honningbier må forventes at
forekomme lokalt i Danmark. Effekterne på de vilde bier afhænger dog af tæthed og afstand til staderne. Alt
taget i betragtning virker det ikke oplagt, at de danske honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling
skulle udgøre en generel fare for vilde bier i Danmark. Dette er i tråd med en nylig stor rapport af IPBES
28
,
som nævner tab af levesteder, føderessourcer og redepladser på grund af landskabsomlægning (øget landbrug
og bydannelse) samt intensiv landbrugspraksis, pesticidbrug, invasive arter, patogener og klimaændringer
som årsager til den historiske tilbagegang af vilde bier globalt. Honningbier anses ikke som væsentlig årsag
til tilbagegang af bestande af vilde bier
13
. Det kan ikke udelukkes, at konkurrence kan udgøre en trussel for
enkelte bestande af vilde bier lokalt og/eller i visse perioder, men der findes ingen konkrete eksempler på
dette.
Referencer
1. Vejledende kort til økologisk biavl, Landbrugstyrelsen.
https://naer.maps.arcgis.com/apps/webappviewer/index.html?id=b2bdc7c94c3342e7828176ade8d4b
2c6
2. Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen. 2018 Vejledning om økologisk
jordbrugsproduktion.
3. Strandberg M, Strandberg B, Ejrnæs R. 2018 Honningbiers effekt på vilde bier i naturområder. Notat
fra DCE, 19. januar 2018.
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2018/Honningbiers_effekt_paa_vilde_bier.
pdf
4. Esbjerg, P 2014 Konkurrerer vilde bier og honningbier om fødegrundlaget i naturen? Notat fra
Københavns Universitet. Den 22. december 2014
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren
1959168_0005.png
5. Hung K-LJ, Kingston JM, Albrecht M, Holway DA, Kohn JR. 2018 The worldwide importance of
honey bees as pollinators in natural habitats. Proceedings of the Royal Society of London Series B,
285: 20172140.
6. Axelsen JA, Enkegaard A, Strandberg B, Kryger P, Sørensen PB. 2011 Bestøvningsforhold og
–
behov i dyrkede afgrøder. Faglig Rapport fra DMU.
7. Magrach A, González-Varo JP, Boiffier M, Vilà M, Bartomeus I. 2017 Honeybee spillover
reshuffles pollinator diets and affects plant reproductive success. Nature ecology & evolution, 1(9):
1299-1307.
8. Paini DR. 2004 Impact of the introduced honey bee (Apis
mellifera)
(Hymenoptera: Apidae) on
native bees: A review. Austral Ecology, 29(4):399-407.
9. Goulson, D. 2003 Effects of introduced bees on native ecosystems. Annual Review of Ecology,
Evolution, and Systematics, 34(1):1-26.
10. Mallinger RE, Gaines-Day HR, Gratton C. 2017 Do managed bees have negative effects on wild
bees?: A systematic review of the literature. PloS one, 12(12):e0189268.
11. Ruttner, F, 1987. Biogeography and Taxonomy of Honeybees. Springer Verlag
12. Rasmussen C, Schmidt HT, Madsen HB. 2016 Distribution, phenology and host plants of Danish
bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa, 4212(1):1-100.
13. Kryger P, Enkegaard A, Strandberg B, Axelsen JA. 2011 Bier og blomster
–
honningbiens
fødegrundlag I Danmark. DJF Rapport 150, maj 2011. Aarhus Universitet.
14. Jørgensen AS. 2016 Biernes fødegrundlag. Temahæfte Danmarks Biavlerforening.
15. Dupont YL, Jørgensen AS. 2017 Bybier og landbier. Tidskrift for biavl, 151(7):210-215.
16. Moritz RF, Kraus FB, Kryger P, Crewe RM. 2007 The size of wild honeybee populations (Apis
mellifera)
and its implications for the conservation of honeybees. Journal of Insect Conservation,
11(4):391-7.
17. Hudewenz A, and Klein AM. 2015 Red mason bees cannot compete with honey bees for floral
resources in a cage experiment. Ecology & Evolution 5:5049-5056.
18. Kryger P, Greve MB. 2018 Estimation of the number of honey bee colonies in Denmark. DCA
paper.
19. Holm, E. Danmarks Biavlerforening 150 år. Eigil Holm's forlag Gedved
20. Le Conte, Y, De Vaublanc, G, Crauser, D, Jeanne, F, Rousselle, JC and Bécard, JM, 2007. Honey
bee colonies that have survived
Varroa destructor.
Apidologie, 38(6), pp.566-572.
21. Seeley, TD 1985 Honeybee Ecology Princeton University Press, New Jersey.
22. Holst G. 1945 Haandbog i biavl. Danmarks Biavlerforening, Arthur Jensens Forlag, København.
23. Nielsen AH, Brydensholt O. 2016 En undersøgelse af antal bistader i Danmark. Megafon
Tabelrapport .
24. Vejsnæs F 2012 Biavlen i Danmark 2011 Tidsskrift for biavl 146: Temahæfte September.
25. Elbgami T, Kunin WE, Hughes WO, Biesmeijer JC. 2014 The effect of proximity to a honeybee
apiary on bumblebee colony fitness, development, and performance. Apidologie, 45(4):504-513.
26. Thomson, DM. 2006 Detecting the effects of introduced species: a case study of competition
between
Apis
and
Bombus.
Oikos 114:407-418.
27. Torné-Noguera, A, Rodrigo A, Osorio S, and Bosch J. 2016. Collateral effects of beekeeping:
Impacts on pollen-nectar resources and wild bee communities. Basic and Applied Ecology 17:199-
209.
28. IPBES 2016. The assessment report of the Intergovernmental Science-Policy Platform on
Biodiversity and Ecosystem Services on pollinators, pollination and food production. S.G. Potts, V.
L. Imperatriz-Fonseca, and H. T. Ngo, (eds). Secretariat of the Intergovernmental Science-Policy
Platform on Biodiversity and Ecosystem Services, Bonn, Germany. 552 pages.
https://www.ipbes.net/sites/default/files/downloads/pdf/spm_deliverable_3a_pollination_20170222.
pdf
29. Goulson D, Sparrow KR. 2009 Evidence for competition between honeybees and bumblebees;
effects on bumblebee worker size. Journal of Insect Conservation, 13(2):177-81.
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren
5