MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

NaturErhvervsstyrelsen

Att. Birgitte Lund og Kim Holm Boesen

SAGSNOT AT

22. DECEMBER 2014

Vedr.:

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier om føde-

grundlaget i naturen

Sagsbehandler:

Professor Peter Esbjerg, Institut for Plante og Miljøviden-

skab

”Konkurrerer

vilde bier og honningbier om fødegrundlaget i

naturen”?

Baggrunden

for dette notat er en række påstande, om at honningbiers tilste-

deværelse på en række naturarealer, især i danske nationalparker, vil være til

skade for den vilde bifauna. Et særligt interesseområde er store hedeområder

med lyng, som under blomstringen benyttes af biavlere til lyngtræk. Nota-

tet belyser ud fra litteraturkilder interaktioner mellem vilde og holdte bier og

de eventuelle konsekvenser.

Vilde danske bier

omfatter ca. 275 arter (Madsen og Calabuig 2008, Strand-

berg et al. 2011) med humlebier som de bedst kendte og jordbier og vejbier

som de artsantal-mæssigt dominerende, der omfatter 120 arter. Når de vilde

bier er genstand for betydelig interesse i relation til spørgsmål omkring nati-

onalparker og bevarelse af biodiversitet, er forklaringen, at mange arter lige

som i andre dele af Europa er gået voldsomt tilbage, nogle endog forsvundet

(Goulson et al. 2008, Kosior et al. 2007). I flg. Goulson et al. (2008) er de

sidste godt 50 års landbrugsindustrialisering den væsentlige baggrund, og

der peges bl.a. på forsvinden af redepladser langs hegn, skel og markvejs-

kanter, samt på mangel på blomster.

–

I en dansk undersøgelse af betydning

af bredden af gødsknings- og pesticidfrie bufferzoner (Navntoft et al. 2009)

indgik transekt-tællinger af humlebier, som viste sig at være meget fåtallige:

Under 10 stk. pr. 800 meter rute langs hegpn. Dette antal var 10-15 gange

højere i midten af 1960’erne (pers. indsamlingserfaringer), og der var langt

flere blomster til rådighed. Dette forhold i moderne landbrug er indirekte

belyst gennem en undersøgelse af reduceret pesticidforbrug (Esbjerg et al.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren

2002) fulgt af en undersøgelse af effekter af omlægning til økologisk drift

(Navntoft et al. 2003). I den første medførte 75% nedsat pesticidforbrug

28% flere plantearter; i den næste undersøgelse steg blomstringsomfanget

fra 30% af planterne til 70%. Flere plantearter med flere blomster er til gavn

for alle slags bier; men især nogle af de jordlevende enlige bier og visse af

humlebierne er snævert specialiseret i forhold til bestemte vilde planter

(Goulson et al. 2005, Madsen og Calabuig 2010). Disse bier er særlig ud-

satte i de moderne kulturlandskaber; men alle bier kan betragtes som ramt af

blomstermangel i store dele af Danmark.

Konkurrence om føde

er en oplagt mulighed for blomstersøgende bier, og

humlebiernes forskellige affinitet til blomster baseret på forskelle i tunge-

længder vise, hvordan selektion har ført til deling af fødenichen, blomster,

for en del af humlebierne (Goulson et al. 2005, Waters et al. 2011. Derud-

over er nogle af de solitære bier stærkt specialiserede i enkelte planters pol-

len (Madsen & Calabuig 2010), men for en række arter er konkurrence ikke

mindst med honningbier sandsynlig under givne forhold.

Undersøgelser af honningbiers påvirkning af vilde bier

foreligger i for-

skellige afskygninger fra udlandet.

Fra Israel foreligger eksempler på nedsat fødesøgning af solitære bier i

blomster, når der blev tilført større mængder af honningbier i afstande på

100-500 m (Shavit et al. 2009).

Dog er der tale om meget tørre og varme

mediterrane lokaliteter med begrænset fødeudbud.

Fra Hessen i Tyskland foreligger eksperimentelle resultater af udsætning af

1-10 bistader i randen af lille mark (45m x 245 m) med honningurt samt

vilde planter ved randene (Walther-Helwig et al. 2006). Ved høj tæthed af

honningbier, der afsøgte både honningurt og vilde planter, faldt forekom-

sterne af fødesøgende humlebier. Forfatterne bemærker, at de almindelige,

korttungede humlebiarter så søgte til de fjerneste rande med honningurt,

mens de sjældnere langtungede arter

–

der ikke flyver så langt efter føde-

planter - blev udsat for konkurrencetryk også i de vilde randplanter. Forfat-

terne konkluderer, at de langtungede arter kan trykkes ved høje tætheder af

honningbier, f-eks ved udsætning af 50-100 stader i randen af en stor mark.

Disse forfattere konkluderer ud fra meget høj tæthed af honningbier på et

lille landbrugsareal.

Et sæt supplerende og anderledes tyske resultater foreligger fra Steffan-De-

wenter og Tscharntke (2000), som undersøgte honningbiers påvirkning af en

række vilde bier (18 arter fra 7 slægter incl. humlebier og jordbier) på 15

mindre kalkbundsoverdrev. Bistaderne var under 1,5 km væk fra overdre-

vene, og der blev ikke fundet effekter på hverken forekomster af vilde bier i

blomster eller tæthed reder (i alt 1292 fundet)eller af solitære biers ynglecel-

ler i jord (i alt 6066 fundet). Derimod var de vilde biers tæthed højest ved

SIDE 2 AF 6

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren

forekomst af vegetationsfrie pletter og deres forekomst i blomster var posi-

tivt korreleret med tætheden af blomster. Herudover fandt man, at honning-

bierne kun udnyttede 1/3 af de bestøver-tiltrækkende plantearter, som de

vilde bier besøgte.

Forfatterne konkluderer, at der med de givne forhold på

disse halvnaturarealer ikke er tegn på effekter af honningbiernes tilstedevæ-

relse på de vilde bier.

I forlængelse af ovenstående konklusion er helt nye engelske resultater (Elb-

gami et al. 2014) interessante, idet de peger på to modsat rettede forhold: 1)

Der var ingen signifikant virkning på forekomsten af 4 humlebiarter i rela-

tion til tilstedeværelse / fravær af honningbier; 2)

men tilstedeværelse af

honningbier medførte en mindre størrelse af arbejdere hos alle 4 humlebi-

arter.

Disse resultater blev opnået ved at tælle 1 time i en cirkel (r = 100m)

på hver af 10 lokaliteter uden honningbier og 10 med honningbier udtrukket

blandt 100 mulige hvor græsningseng (halvnatur) og mark støder sammen.

Der foreligger dog også et par andre undersøgelser med interessante per-

spektiverende detaljer. Således er det i Canada fundet, at blomstrende lu-

cerne 200 m inde i en lucernemark tiltrak færre bladskærerbier og humlebier

end de første 10 m lucerne langs en kant af blomstrende vilde planter

(Brookes et al. 1994).

Forfatterne konkluderer, at de vilde planter var mere

attraktive end lucernen

(som ellers er en meget sikker afgrøde at finde vilde

bier i;

min kommentar).

At visse dyrkede planter er særlig attraktive er påvist i England, hvor Bal-

four et al. (2013) har påvist, at

lavendler blev anvendt mere til fødesøgning

af 3 humlebiarter end af honningbier. Forfatterne forklarer effekten ud fra

humlebiernes længere tunger og dermed hurtigere nektar-hentning (større

fødesøgningseffektivitet) i disse blomster.

Det skal bemærkes, at eksperi-

menterne foregik på meget små arealer i haveforsøg.

Den måske mest interessante undersøgelse i relation til de danske diskussio-

ner er udført af Hudewenz & Klein (2013) på de store lyngarealer på Lüne-

burg heden i Tyskland. Den havde netop til formål at belyse den mulige

konkurrence mellem honningbier og vilde bier gennem observationer på 9

hedeområder: 5 med bistader og 4 med mindst 500 m til nærmeste bistade.

Observationerne (tællinger) blev suppleret med opsætning af kunstige reder

til træ-levende vilde bier i afstande i 5 til 150 m fra bistader. Der blev også

talt reder af jordlevende bier. Der blev fundet en række resultater:

1) Der

var lige stor forekomst af honningbier i lyngblomster overalt. 2) Antallet af

blomsterbesøg af træ-levende vilde bier omkring deres redesteder faldt ikke

i takt med tilstedeværelsen af honningbier, men de samlede lyngblomster-

besøg af vilde bier faldt, når bistader var til stede; bl.a faldt blomsterbesø-

gene af et par jordlevende arter, når bistader var tæt ved .3) Der blev ikke

set nogen ”skubbe-væk-fra-blomster-effekt” forårsaget af honningbier. 4)

der var ikke nogen effekt af honningbier på forekomst af jodlevende biers

ynglehuller. derimod var forekomsten vegetationsfrie, tørre varme pletter -

SIDE 3 AF 6

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren

helst skrånede

–vigtig

for tilstedeværelse af jordlevende arter. Forfatter

konkluderer, at den nuværende (store) forekomst af bistader måske kan på-

virke artrigdommen af vilde bier, men ikke den reproduktive effekt af de træ-

levende arter.- Flere undersøgelser anbefales

–

især mht afstande over 500

m til bistader for at få et bedre grundlag for artsbevarelse.

Konkluderende bemærkninger.



Holdte bier (honningbier i stader) kan konkurrere med/påvirke

vilde bier i Danmark

(der er artsmæssigt fællesskab med en væsent-

lig del af arterne i de ovenfor refererede undersøgelse fra Tyskland

og Storbritannien)

negativt under givne omstændigheder.



Der er særlig grund til at udvise opmærksomhed overfor vilde bier

på arealer, der som formål bl.a har beskyttelse af biodiversitet,

f.eks

i danske nationalparker. Med reference til Lünburger Heide skulle

egentlige forbud mod holdte bier kun være aktuelt i særlige tilfælde

(lyngarealer på under 1km x 1km og med forekomster af vilde bier

eller større lyngarealer med spredte forekomster af vilde bier); men

der er behov for at udvise særlige hensyn, evt. bundet op på bestem-

melser.



Hensyn til vilde bier på lyngarealer

kan i første omgang bygges på

de ovennævnte resultaterne fra Tyskland, især Lünneburgs heder.

Disse resultater tilsiger, at der (som også nævnt af forfatterne (Hude-

wenz & Klein, 2013) er grund til at tænke over afstande mellem

vilde bier og holdte bier, for at konkurrencen fra de holdte bier ikke

bliver for kraftig.

Man kunne forslå, at der i nationalparker opereres

med krav om 500 m mellem bistader og forekomster / formodede fo-

rekomster af vilde bier og krav om 1000 m’s afstand til særlig

sjældne eller lidt større forekomster af vilde bier.- Der skal i denne

sammenhæng udvises særlig opmærksom hed på sandede (evt. med

sten) pletter og især de som har lidt hældning, der fremmer solind-

stråling (Stefan-Dewenter &Tscharntke, 2000, Goulson et al. 2008,

Hudewenz & Klein, 2013). De sidste forfattere nævner også mulig-

heden af at opsætte kunstige redepladser.

–

Ved de særlige sandplet-

ter bør holdte bier ikke placeres, og der bør holdes en af stand på

mindst 500 m ved placering af bistader.



Hensyn til vilde bier i landbrugsarealer

vil kræve overvejelser om

placering af bistader. Er der f.eks en vild vegetationsstribe med bare

pletter og solitære bier op til en stor mark med kløver eller raps er

det hensigtsmæssigt at placere bistader i en kant af marken så langt

væk fra de solitære biers redested som muligt.

Det formentlig vigtig-

ste tiltag ville være reetablering af redeområder dels (langs diger og

SIDE 4 AF 6

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren

hegn, langs skov og i småpletter) og dels forekomster af vilde blom-

ster

(Goulson et al. 2008, Osborne et al., 2008, Stefan-Dewenter &

Tschartntke 2000). Det skal bemærkes, at de kendte striber med hon-

ningurt i den sammenhæng må betegnes som værende af begrænset

værdi for vilde bier som helhed, men de har en klar værdi for hon-

ningbier og korttungede humlebier (Walter-helwig et al. 2006).

Særlige slutbemærkninger.

Honningbier medvirker til at bestøve en del

vilde planter, men (jvfr. ovenstående)er der en betydelig del af vilde urter,

som ikke har glæde af honning bier, men kræver vilde bier. Der er også af-

grøder hvils pollination forøges ved tilstedeværelse af vilde bier (f.eks

Greenleaf & Kremen 2006, Kremen et al. 2004). Dvs, at

set på tværs af af-

grøder og vild flora er der behov for både holdte bier og vilde bier; men

udsætning af større mængder bistader kræver omtanke og hensyn og bør i

særlige tilfælde ikke finde sted.

Brookes, B., Small, E., Lefkovitch

Elbgami, T., Kunin, W.E., Hughes, W.O.H., Biesmeijer, J.C. (2014): The

effect of proximity to a honeybee apiary on bumblebee colony fitness, de-

velopment and performance. Apidologie 45: 504-513.

Esbjerg, P. & Petersen, B.S. (Eds.) (2002): Effects of reduced pesticide use

on flora and fauna in agricultural fields. Pesticides Research No. 58. Danish

Environmental Protection Agency.

Goulson, D., Hanley, M.E., Darvill, B., Ellis, J.s., Knight, M.E. (2005):

Causes of rarity in bumlebees. Biological Conservation 122: 1-8.

Goulson, D., Lye, G.C., Darvill, B. (2005): Decline and Conservation of

Bumblebees. Annual review of Entomology 53: 191-208.

Greenleaf, S.S., Kremen, C, (2006): wild bees enhance honey bees’ polli-

nahybrid tion of sunflower. PNAS 103(37): 13890-13895.

Hudewenz, A., Klein, A-M. (2013): competition between honey bees and

wil bees and the role of nesting resources in a nature reserve. Journal of In-

sect Conservation 17: 1225-1283.

Kosior, A., Celary, W., Olejnikzak, P., Fijal, J., Krol, W. et al (2007): the

decline of bumblebees and cuckoo bees (Hymenoptera: Apidae: Bombini)

of western and central Europe. Oryx 41: 79-88.

SIDE 5 AF 6

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stor en trussel den danske biavl er for bestanden af vilde bier i naturen m.m., til miljø- og fødevareministeren

Kremen, C., Williams, N.M., Bugg, R.L., Fay, J.P., Thorp, R.W. (2004): the

area requirements of an ecosystem service: crop pollination by native bee

communities in California. Ecology letters 7: 1109-1119.

Madsen, H.B. & Calabuig, I. (2008): Kommenteret checkliste over Dan-

marks bier

–

Del 1: Colletidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske

Meddelelser 76: 145-163.

Madsen, H.B. & Calabuig, I. (2010): Kommenteret checkliste over Dan-

marks bier

–

Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea).

Entomologiske Meddelelser 78: 73-99.

Navntoft, S. (Ed.), Esbjerg, P., Jensen, A.-M., Johnsen, I. & Petersen, B.S.

(2003): Flora and fauna changes during conversion from conventional to or-

ganic farming. Pesticides Research No. 74. Danish Environmental Protec-

tion Agency.

Strandberg, B., Axelsen, J. Kryger, P., Enkegaard, A. (2011): Bestøvning og

biodiversitet. Faglig rapport fra DMU nr. 831.

Shavit, O., Dafni, A., Ne’eman, G. (2009): Competition between honeybees

(Apis

melliferae)

and native solitary bees in the Mediterranean region of Is-

rael

–

Implications for conservation. Israel Journal of Plant Sciences 57:

171-183.

Steffan-Dewenter, I., Tscharntke, T. (2000): Ressource overlap and possible

competition between honey bees and wild bees in central Europe. Oecologia

122: 288-296.

Walter-Helwig, K., Fokul, G., Frankl, R., Büchler, R., Ekschmitt, Wolters,

V. (2006): Increased density of honeybee colonies affects foraging bumble-

bees. Apidologie 37: 517-532.

Waters, J., Darvill, B., Lye, G.C., Goulson, D. (2011): Niche differentiation

of a cryptic bumblebee complex in the Western Isles of Scotland. Insect

Conservation and Diversity 4: 46-52.

SIDE 6 AF 6

Frederiksberg 22. December 2014

Peter Esbjerg