Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervsstyrelsen
Att. Birgitte Lund og Kim Holm Boesen
SAGSNOT AT
22. DECEMBER 2014
Vedr.:
Konkurrence mellem vilde bier og honningbier om føde-
grundlaget i naturen
Sagsbehandler:
Professor Peter Esbjerg, Institut for Plante og Miljøviden-
skab
”Konkurrerer
vilde bier og honningbier om fødegrundlaget i
naturen”?
Baggrunden
for dette notat er en række påstande, om at honningbiers tilste-
deværelse på en række naturarealer, især i danske nationalparker, vil være til
skade for den vilde bifauna. Et særligt interesseområde er store hedeområder
med lyng, som under blomstringen benyttes af biavlere til lyngtræk. Nota-
tet belyser ud fra litteraturkilder interaktioner mellem vilde og holdte bier og
de eventuelle konsekvenser.
Vilde danske bier
omfatter ca. 275 arter (Madsen og Calabuig 2008, Strand-
berg et al. 2011) med humlebier som de bedst kendte og jordbier og vejbier
som de artsantal-mæssigt dominerende, der omfatter 120 arter. Når de vilde
bier er genstand for betydelig interesse i relation til spørgsmål omkring nati-
onalparker og bevarelse af biodiversitet, er forklaringen, at mange arter lige
som i andre dele af Europa er gået voldsomt tilbage, nogle endog forsvundet
(Goulson et al. 2008, Kosior et al. 2007). I flg. Goulson et al. (2008) er de
sidste godt 50 års landbrugsindustrialisering den væsentlige baggrund, og
der peges bl.a. på forsvinden af redepladser langs hegn, skel og markvejs-
kanter, samt på mangel på blomster.
–
I en dansk undersøgelse af betydning
af bredden af gødsknings- og pesticidfrie bufferzoner (Navntoft et al. 2009)
indgik transekt-tællinger af humlebier, som viste sig at være meget fåtallige:
Under 10 stk. pr. 800 meter rute langs hegpn. Dette antal var 10-15 gange
højere i midten af 1960’erne (pers. indsamlingserfaringer), og der var langt
flere blomster til rådighed. Dette forhold i moderne landbrug er indirekte
belyst gennem en undersøgelse af reduceret pesticidforbrug (Esbjerg et al.