Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2020716_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-1683
Den 25. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 497 (MOF alm. del) stillet 29. januar 2019
efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 497
”Det
fremgår af svar på MOF alm. del - spm. 282 om undersøgelser i Grindsted by af risikoen
for afdampning fra forurenet grundvand til indeklimaet i boliger, at ”Undersøgelserne
bekræfter ifølge Region Syddanmark, at der ikke er grund til bekymring for, at
Grindstedforureningerne
udgør en generel risiko for indeklimaet i Grindsted.”
Vil ministeren uddybe
begrebet ”generel risiko” og oplyse, om ministeren vurderer, at der kan være
sundhedsrisici forbundet
med afdampning fra forurenet grundvand i Grindsted?”
Svar
Som oplyst i svaret på MOF alm. del spørgsmål nr. 282 er Billund Kommune sammen med Billund
Vand & Energi i gang med en supplerende undersøgelse, der skal afklare, hvorvidt kloaknettet kan
være forurenet med indtrængende grundvand. I undersøgelsen vil det også blive afdækket, hvorvidt
eventuelt forurenet grundvand kan udgøre et problem for indeklimaet i boliger og dermed eventuelt
medføre en sundhedsrisiko. Kommunen forventer, at en afrapportering vil kunne ske i juni 2019.
Når der er afrapporteret, er det min forventning, at der vil kunne foretages en uddybning af det,
Region Syddanmark konkluderer omkring risiko i svaret på MOF alm. del spørgsmål nr. 282.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk