Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2019144_0001.png
Udenrigsministeriet
Miljø- og Fødevareudvalget
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-12478
Fiskeripolitisk kontor
20. februar 2019
MOF alm. del
–
svar på spørgsmål 496 fra Bjarne Laustsen (S)
stillet den 29. januar 2019 til ministeren for fiskeri og ligestilling
og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Hvordan vurderer regeringen, at en såkaldt hård brexit vil påvirke det
danske fiskeri? Ministeren bedes oplyse dette fordelt på både kvoter, arter
og værdi.
Svar
Formodningen for enhver analyse af mulige effekter af en hård Brexit -
det vil sige en situation, hvor danske fiskere ikke længere vil have adgang
til UK farvand - må være, at danske fiskere indtil videre har fisket, hvor
det giver bedst mening, inden for de områder, hvor de har kvoter. Derfor
kan opgørelser over de arter, mængder og den værdi, der tages i UK
farvande give en indikation af, hvilke dele af det danske fiskeri, der særligt
kan blive ramt ved en hård Brexit. For spørgsmålene vedrørende arter og
værdi henvises derfor til mit svar på MOF alm. del 479.
En analyse af de mulige konsekvenser er besværliggjort af, at det er
vanskeligt at forudse både muligheden for og graden af flytning af de
fiskeriaktiviteter, der nu foregår i UK farvande til EU-farvande eller andre
farvande. Såfremt det er muligt at flytte fiskeriaktiviteter, der tidligere er
foregået i UK farvande til EU-farvande, kan dette som et positivt element
reducere indkomsttabet ved en lukning af UK farvande, men på samme
tid kan det også føre til et øget pres på EU-farvande og herunder blandt
andet skabe en risiko for konflikt mellem forskellige redskabsgrupper.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om, hvordan en hård brexit vil påvirke det danske fiskeri, til ministeren for fiskeri og ligestilling
2
Kvoterne i EU har siden 1983 været fordelt efter princippet om relativ
stabilitet. Brexit vil ikke i sig selv betyde en ændring af fordelingen af
kvoter blandt EU-27, men over tid kan det ikke udelukkes, at Brexit vil
betyde, at det vil blive set som nødvendigt med en ændring i både den
relative (internt i EU) og den absolutte (hvilken andel EU tager af de
samlede fiskerimuligheder for en bestand) fordeling af fiskerimuligheder.
Indvirkningen af Brexit vil også afhænge af, hvorvidt kvotebytter fortsat
vil være mulige mellem UK og den enkelte medlemsstat, eller mellem UK
og EU. Både EU's samlede fiskerimuligheder samt adgangen til
kvotebytter med UK vil være afgørende for, hvilken kvotesammensætning
der er tilgængelig for EU's fiskere til at håndtere landingsforpligtelsen, dvs.
hvor alt, der fanges, skal landes. Det skyldes, at hvis fiskerne ikke har
adgang til kvote for det, de fanger, så bliver de nødt til at stoppe med at
fiske. Cirka 25% af antallet af de danske, bilaterale kvotebytter foregik i
2012-2016 med UK.
Generelt
Udenrigsministeriet har fået udarbejdet to rapporter, der analyserer de
mulige konsekvenser af Brexit for dansk fiskeri. Disse er henholdsvis
IFROs rapport med titlen “The economic
consequences for the Danish
fishery following the United Kingdom’s decision to leave the European
Union” fra november 2017 og Aalborg Universitets rapport med titlen
”Socio-economic
consequences of Brexit for four larger fishing ports and
their communities”
fra januar 2018.
Tallene i svaret er særligt baseret på
disse analyser.
Det skal bemærkes, at Udenrigsministeriet har bestilt en opdatering af
IFRO rapporten, der konkret skal opdatere tallene, så de også inkluderer
2017 og 2018. Denne forventes tilgængelig i marts 2019.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen