Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2019686_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-1699
Den 21. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 493 (MOF alm. del) stillet 28. januar efter
ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 493
”Vil
ministeren uddybe besvarelsen af MOF alm. del - spørgsmål 281:
a. Hvilke Cheminova-relaterede stoffer er der analyseret for i perioden 1981-94, og hvilke er påvist før
og efter det forurenede område?
b. Er der ikke foretaget analyser i perioden 1995-2000? I modsat fald bedes eventuelle fund af
Cheminova-relaterede stoffer før og efter det forurenede område oplyst.
c. Kan det bekræftes, at der i juni 2001 blev konstateret Cheminova-relaterede stoffer i drikkevandet
mellem det forurenede område og Thyborøn, og at dette er årsagen til udskiftning af dele af
drikkevandsledningerne gennem det forurenede område i 2004? Hvilke stoffer blev der analyseret for,
og hvilke blev fundet i 2001?
d. I 2001 lovede vandforsyningen og Lemvig Kommune årlige/jævnlige analyser af drikkevandet.
Hvilke stoffer analyseres der for i det udvidede analyseprogram i hvert af årene 2001-15, og er der
konstateret indtrængning af Cheminova-relaterede stoffer i drikkevandsledningerne før eller efter det
forurenede område?
e. Drikkevandsledningen krydser det forurenede område på et areal, der ejes af staten. Hvilke
muligheder og pligter har regeringen for at sikre, at statens arealer ikke medvirker til forurening af
drikkevandsforsyningen, eller har staten overladt ansvar og kompetence 100 pct. til kommune og
vandforsyning, selvom forureningen sker fra statens areal?
f. Ministeren bedes oplyse status i perioden 2016-19 med hensyn til:
Årligt analyseprogram og fund af Cheminova-relaterede stoffer i drikkevandsledninger til
Thyborøn før og efter det forurenede område
Overvågning af tæthed af spildevandsledning fra Cheminova
Grundvandskontakt med drikkevandsledninger i det forurenede område
–
varighed og omfang af
kontakt med ledninger, der ikke er beskyttede med aluminium.
Eventuelle planer om udskiftning af drikkevandsledning i hele det forurenede område, herunder
områder der kan forurenes som følge af ændrede hydrologiske forhold, oversvømmelser, ændrede
anvendelser af området (f.eks. opfyldning med havneslam) m.v.
Overblik over de relevante lovhjemler fra stat, region og kommune i forhold til
spildevandsledning, forurenet område og drikkevandsledning med henblik på at eliminere
risikoen”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om uddybning af svar på spm. 281 om Cheminova-relevante stoffer, til miljø- og fødevareministeren
2019686_0002.png
Svar
De stillede spørgsmål retter sig dels mod faktuelle oplysninger om det berørte område og de konkrete
indsatser (spørgsmål a-d og f), dels mod hvilke retlige rammer og pligter der er gældende (spørgsmål e
og delspørgsmål til f).
Med henblik på besvarelse af de faktuelle forhold og konkrete indsatser i spørgsmål a-d og f har Miljø-
og Fødevareministeriet indhentet bidrag fra Lemvig Kommune, der har oplyst følgende:
”a.
Analyser af vand fra 1981 er indlæst i Jupiter, som en del af den samlede drikkevandskontrol af
vandforsyningen, herunder også prøver fra drikkevandsvandledninger. Analyserede stoffer og
resultater kan ses på
http://data.geus.dk/JupiterWWW/anlaeg.jsp?anlaegid=99907
. I bilag 1 er
desuden gengivet en liste over de analyserede Cheminova-relaterede stoffer.
Der er fund af kviksølv (maksimal koncentration 0,0957 μg/L – kvalitetskrav 1 μg/L). Det
maksimale fund ligger en faktor 10 under kvalitetskravet. Det kan oplyses, at:
-
Kviksølvindholdet før Rønland er i gennemsnit på 0,00389 μg/L.
-
Kviksølvindholdet efter Rønland er i gl. ledning i gennemsnit på 0,00393 μg/L.
-
Kviksølvindholdet efter Rønland er i ny ledning
i gennemsnit på 0,00359 μg/L.
-
Kviksølv kan findes naturligt i grundvand og derfor kan der findes kviksølv i drikkevand.
Indholdet i vandværkets boringer er på mindre end detektionsgrænsen på 0,02 μ/L.
b.
Der er ikke foretaget analyser i perioden.
c.
Nej, det kan Lemvig Kommune ikke bekræfte. I bilag 2 er vist en liste over stofferne, der er
analyseret i 2001.
Der blev i alt analyseret for 93 forskellige stoffer i 2001. Der blev i enkelte prøver konstateret små
mængder fenol, som tilskrives kontaminering af prøven, formodentlig på laboratoriet. Fenol
anvendes på Cheminova, men også mange andre steder, bl.a. på laboratorier. Stoffet var ikke fundet
ved tidligere undersøgelser og er heller ikke genfundet efterfølgende. Fenol blev fundet med en
maksimal
koncentration på 0,1 μg/L – kvalitetskravet er 0,5 μg/L.
Der er ikke konstateret andre forurenende stoffer i prøverne, udover kviksølv på samme niveau som
tidligere beskrevet samt arsen og bly, som alle tilskrives baggrundsniveauet.
Beslutningen om at omlægge ledningerne blev taget af kommunalbestyrelsen for Thyborøn-
Harboøre Kommune, som ejede vandværket. Årsagen til beslutningen er i et notat fra 31. marts 2004
beskrevet således:
”Thyborøn-Harboøre
Vandforsyning planlægger i samråd med Ringkjøbing Amt at forlægge en
strækning af den nuværende, ældste hovedvandledning, der passerer Rønland/Cheminova og som
delvist ligger hen over "den gamle fabriksgrund".
Selv om der er god overvågning af ekst. grundvandsforhold omkring den gamle hovedvandledning
og der foreligger beredskabsplan i tilfælde af eventuelt ledningsbrud, påtænker
kommunalbestyrelsen så godt som muligt at eliminere enhver risiko for, at der skulle kunne ske
forurening af drikkevandet i hovedledningerne på de aktuelle strækninger, der ud for Rønland
vurderes i potentiel forureningsfare.”
d.
Det har ikke været muligt at finde udmeldingen, hvor vandforsyningen og Thyborøn-Harboøre
Kommune (nu Lemvig Kommune) har angivet noget om fremtidige undersøgelser.
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om uddybning af svar på spm. 281 om Cheminova-relevante stoffer, til miljø- og fødevareministeren
Der har ikke været foretaget udvidede undersøgelser i perioden 2001-2015.
f.
Vedrørende spørgsmålet om årligt analyseprogram og fund af Cheminova-relaterede stoffer i
drikkevandsledninger til Thyborøn før og efter det forurenede område:
Der er ved prøvetagningen i 2016 ikke konstateret forurening med Cheminova-relaterede stoffer.
Der er i 2017 fastsat et overvågningsprogram, hvor der udtages prøver fra vandledningerne på det
første prøvested efter området ved Cheminova. Analyseresultaterne fra overvågningsprogrammet
udtaget i 2017-2018, viser ikke spor af Cheminova-relaterede stoffer. Der er derudover udtaget
prøver i februar 2019 som forskrevet i overvågningsprogrammet. Der udtages ikke længere prøver
før Cheminova, da flowet i drikkevandsledningen altid sker i en nordgående retning.
Lemvig Kommune har meddelt Lemvig Vand og Spildevand, at der på drikkevandsledningen skal
udføres supplerende undersøgelser. Der skal pejles kontinuert i flere egnede boringer.
På ledningsnettet skal der tages prøver, der analyserer for de stoffer, der er angivet i bilag 3.
Lemvig Kommune har ikke adgang til den historiske overvågning af vandspejlet. Pejleprogrammet i
1990’erne og 2000’erne
bygget op, så hvis indholdet af forurenende stoffer i grundvandet omkring
ledningerne samlet var over 5 mg/L, så skulle der iværksættes en lokal sænkning af
grundvandsspejlet.
Lemvig Vand og Spildevand har i samarbejde med Region Midt lavet nye pejleboringer, og
pejleprogrammet er under implementering. Pejleresultaterne skal sammenholdes med
vandledningernes beliggenhed, og der skal en gang om året laves en vurdering af resultaterne, som
sendes til Lemvig Kommune.
I forbindelse med etableringen af nye pejleboringer langs drikkevandledningen, er fortaget en
teknisk installation, der i tilfælde af, at grundvandet skulle komme i kontakt med vandledningerne
vil varsko Lemvig Vand og Spildevand. Hvis dette skulle opstå, vil Lemvig Vand og Spildevand
kunne monitere og logge grundvandsstanden langs ledningerne.
Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at udskifte vandledningerne på den strækning, der
ikke er beskyttet med aluminium, vurderet ud fra følgende:
Lemvig Vand & Spildevand har udtaget en række jordprøver langs ledningen til analyse. I bilag 4 er
vist en liste over stofferne der er analyseret. Udover lettere forhøjet kviksølvindhold i en enkelt prøve,
dog under grænseværdierne for kviksølv, er der ikke tegn på Cheminova-relaterede stoffer- eller
anden forurening i de udtagne jordprøver omkring vandledningerne mellem Hygum og Thyborøn.
Prøverne er udtaget fire steder, hvor der forventes mest forurening af jorden. Områderne er to
steder vest for den gamle fabriksgrund, ved gammel spildevandsledning og ved ny
spildevandsledning.
Ligeledes er der på nuværende tidspunkt ikke viden hos Lemvig Vand og Spildevand, om at
grundvandet kan være i kontakt med vandledningerne, og i givet fald om grundvandet på den
pågældende strækning er forurenet.
På baggrund af den nuværende viden hos Lemvig Vand og Spildevand er der fortaget en
risikoanalyse af vandledningerne på den pågældende strækning. Her konkluderes det, at der ikke er
behov at udskifte hele vandledningen til en ledningstype med en kappe af aluminiumsfolie som
beskyttelse.”
I forhold til de retlige rammer og pligter der er gældende (spørgsmål e og delspørgsmål til f), kan
Miljø- og Fødevareministeriet oplyse, at:
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om uddybning af svar på spm. 281 om Cheminova-relevante stoffer, til miljø- og fødevareministeren
2019686_0004.png
e.
Spørgsmålet forstås således, at det ønskes oplyst, hvilke muligheder og pligter staten har som
grundejer.
Der er ikke regler i jordforureningsloven, som gør det muligt at pålægge en grundejer gennemførelse af
særlige foranstaltninger, såfremt en jordforurening udgør en risiko for vandledninger.
De gældende regler i drikkevandslovgivningen skal blandt andet sikre rent drikkevand gennem
overholdelse af en række grænseværdier for drikkevandet. Det er kommunerne, der skal føre tilsyn
med kvaliteten af drikkevandet. For at sikre overholdelsen af vandkvalitetskravene, kan en kommune
give påbud til en vandforsyning om at træffe nødvendige foranstaltninger.
Miljøstyrelsen har tidligere anbefalet, at der i forurenet jord anvendes andre typer af materialer til
drikkevandsforsyning. I tidligere svar på MOF alm. del spm. nr. 281 har Lemvig Kommune beskrevet,
hvordan kommunen har foret drikkevandsledningen med metalfolie som en ekstra sikring mod
indtrængende forureninger.
f.
Miljøstyrelsen oplyser følgende:
”Cheminova
afleder renset spildevand, der føres i egen afløbsledning fra renseanlægget placeret på
Rønland, til et udledningspunkt i Nordsøen. Der føres således ikke urenset spildevand i
spildevandsledninger uden for Rønlands areal.
Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed for virksomheden, herunder også for renseanlægget, og har
fastsat krav til kvaliteten af det afledte, rensede spildevand, som sikrer, at miljøkvalitetskrav i
vandmiljøet kan overholdes. Der er ikke fastsat krav i miljøgodkendelsen til overvågning af tætheden
for denne afløbsledning for renset spildevand. Virksomheden har et omfattende program af rutiner til
forebyggelse af uheld og forurening på selve produktionsområdet. Virksomheden har oplyst, at
afløbsledningen runderes på daglig basis og der gennemføres årligt en visuel stikprøvekontrol af
samlingernes tæthed.”
I lovgivningen, der regulerer spildevandsledninger, jordforurening og drikkevand, er der ikke regler,
som direkte retter sig mod beskyttelsen af vandledninger i jorden. I nedenstående beskrives reglernes
anvendelsesområde overordnet.
Miljøbeskyttelseslovens regler om spildevandstilladelser skal sikre, at der ikke sker forurening fra
spildevand i vandløb, søer eller havet. Det er op til spildevandsselskabet at påse, at et
spildevandsanlæg agerer miljømæssig forsvarligt. Hvis dette ikke er tilfældet, kan kommunen, der er
tilsynsmyndighed, pålægge selskabet at foretage de fornødne forbedringer.
I forhold til forurenede arealer skal regionerne
–
som beskrevet i jordforureningsloven
–
kortlægge de
arealer, hvor forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. I de tilfælde, hvor der
ikke er en forurener til at betale, indgår de kortlagte arealer i den offentlige indsats. Regionerne står
for den offentlige indsats på de arealer, hvor forureningen kan have skadelig virkning på henholdsvis
grundvand, overfladevand, natur eller mennesker. Dette følge af jordforureningslovens § 6.
Drikkevandslovgivningen skal blandt andet sikre rent drikkevand gennem overholdelse af en række
grænseværdier. De nærmere forpligtelser og grænseværdier er fastlagt i bekendtgørelse om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Efter denne bekendtgørelse er det kommunerne, der
skal føre tilsyn med kvaliteten af drikkevandet, jf. § 2. For at sikre overholdelsen af
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om uddybning af svar på spm. 281 om Cheminova-relevante stoffer, til miljø- og fødevareministeren
vandkvalitetskravene kan en kommune give påbud til en vandforsyning om at træffe nødvendige
foranstaltninger, jf. § 62 i vandforsyningsloven.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
5