Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-1699
Den 21. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 486 (MOF alm. del) stillet 28. januar 2019
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF)).
Spørgsmål nr. 486
”Regionerne
brugte i 2017 36 mio. kr. på kortlægning af muligt forurenede grunde, altså
mindre end 50 mio. kr. om året. Regionerne mangler endnu at vurdere ca. 17.000 grunde
og at kortlægge ca. 10.000 muligt forurenede grunde, svarende til en udgift på 432 mio.
kr. eller 12 års arbejde. Efterhånden som kortlægningsopgaven afsluttes i de enkelte regioner,
er det forudsat, at pengene fra kortlægning overføres til undersøgelse og oprensning
af de mange kortlagte grunde. Hvordan vil afslutning af kortlægningsopgaven kunne
bidrage økonomisk til løsning af opgaven med Generationsforureninger inden 2030, uden
at det går ud over indsatsen mod de mange kortlagte grunde, der truer grundvand eller
indeklima i boliger?”
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke umiddelbart genkende en række af de anførte estimater i
spørgsmålet.
I Danske Regioners årlige opgørelse fra 2018 ”Forebyggelse og samarbejde” fremgår det,
at regionerne i 2017 samlet anvendte 126 mio. kr. på kortlægning fordelt på henholdsvis 36 mio. kr. til
kortlægning på vidensniveau 1 (V1) og 90 mio. kr. til kortlægning på vidensniveau 2 (V2). Et forbrug
som har været relativt stabilt siden 2012, hvor det daværende Videncenter for Jordforurening (Danske
Regioner) skønnede, at V1-kortlægningen i hovedtræk ville være afsluttet i 2017 og V2-kortlægningen i
2033.
Allerede
ved ændringen af jordforureningsloven i 2006 (L 507 af 7. juni 2006) blev det forudsat at, ”På
langt sigt vil der være en besparelse på kortlægningsindsatsen, idet regionerne ved fortsættelse af
det nuværende aktivitetsniveau (66 mio. kr. pr. år) forventes at kunne afslutte kortlægningsopgaven
omkring år 2016. … Det forudsættes, at det frigjorte økonomiske råderum på 60 mio. kr. årligt efter
2016 anvendes til at fremskynde oprydningsindsatsen.”
Der har således hidtil været en forventning om, at der med afslutningen af størstedelen af V1-
kortlægningen vil kunne foretages en nedjustering af kortlægningsindsatsen, så der frigives ressourcer
til afværgeindsatsen, herunder til de store jordforureninger. Der er tale om en nedjustering og ikke et
ophør af kortlægningsindsatsen.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk