Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2019584_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-1699
Den 21. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 482 (MOF alm. del) stillet 28.$dossier_f2casenumber$
J.nr. januar 2019
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF)
Den 12. februar 2019
Spørgsmål nr. 482
”Er
ministeren enig i Danske Regioners opgørelse af de kommende års indsatsbehov, eller
har Miljøstyrelsen oplysninger, der er bedre underbygget? Hvilke tal og hvilken dokumentation
lægger regeringen til grund for forhandlingerne til sommer med regionerne om
de kommende års indsatsbehov:
• Generationsforureninger kategori 1
• Generationsforureninger kategori 2
• Overfladevand (Vandrammedirektivet) ved siden af Generationsforureningerne.
• Pesticidforurening
(hot spots)
• Grundvand
• Boliger
• Basisaktiviteter –
lovbundne, kortlægning, borgernære opgaver m.v.”
Svar
Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvilken opgørelse, der henvises til. Den seneste samlede opgørelse
med prognose over omkostningerne til jordforureningsopgaverne fra det daværende Videncenter for
Jordforurening fra 2012 indeholder et estimat for den samlede opgave. Det er således også denne
opgørelse, som Danske Regioner henholder sig til fx ved input til besvarelse af MOF alm. del spm. 84 i
2016.
Danske Regioner har i 2018 lavet tre supplerende opgørelser om den fremtidige indsats. I et brev til
Miljø- og Fødevareministeriet opstiller Danske Regioner en definition af de såkaldte
generationsforureninger, som værende de forureninger som vurderes at koste mere end 50 mio. kr. at
håndtere. I en pressemeddelelse af 24. august 2018 vurderer Danske Regioner, at arbejdet med
pesticidpunktkilder vurderes at løbe op i én mia. kr.
Disse supplerende opgørelser er baseret på regionernes antagelser, som Miljø- og Fødevareministeriet
nu er i færd med at vurdere.
For så vidt angår generationsforureningerne er det Danske Regioners estimater, og der udestår en
vurdering af størrelsen på den miljømæssig effekt ved at iværksætte en indsats ved de enkelte
forureninger. Endvidere opererer Danske Regioner med oprensninger ud fra helhedsbetragtninger
blandt andet under hensyn til fx turisme, som ligger ud over jordforureningslovens område.
Jordforureningsloven tilsiger, at den offentlige indsats skal håndtere og afværge risici ved
jordforurening, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som en fuldstændig fjernelse af kilden til
forurening.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om opgørelse over indsatsbehovet for jordforurening, til miljø- og fødevareministeren
For så vidt angår pesticidpunktkilder er der enighed mellem Danske Regioner og Miljø- og
Fødevareministeriet om, at arbejdet med pesticidpunktkilder pesticider er komplekst. Der er derfor
også enighed om, at det kræver mere indgående faglige samarbejder på tværs med henblik på at finde
frem til den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Dermed udestår også den egentlige vurdering af
det økonomiske omfang ved en eventuel indsats.
For så vidt angår overfladevand har regionerne nu afsluttet en screening for jordforureninger, der
påvirker overfladevand. Næste skridt er, gennem yderligere undersøgelser, at lokalisere de reelle
trusler mod overfladevandet. Forventningen er, at ud af de ca. 1.200 grunde, som er fundet i
screeningen, vil 60–90 grunde udgøre en reel trussel. Når disse er lokaliseret, vil det være muligt at
give et estimat for omkostningerne til afværgeforanstaltningerne.
Herudover forholder Miljø- og Fødevareministeriet sig til regionernes årlige indberetninger, som
følger Bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2