Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 468 (MOF alm. del) stillet 23. januar 2019
efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 468
”Vil
ministeren oplyse det samlede areal, som Naturstyrelsen har frasolgt eller sat til salg siden 1.
januar 2017, og det samlede beløb, salget har/forventes at indbringe i samme periode?
”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser at:
"Siden 1. januar 2017 har Naturstyrelsen gennemført 64 salg, hvoraf otte er sket ved indskud i Statens
Ejendomssalg A/S. De otte salg vedrører salg af et areal og syv bygningsparceller og her har
Naturstyrelsen modtaget apportindskudsværdien. De gennemførte egen salg er 21 bygningsparceller,
11 rene arealsalg, 23 sommerhusgrunde og 1 campingplads. Det samlede areal som er solgt, udgør 88
hektar og har indbragt i alt ca. 85 mio. kr. i perioden.
Ud over ovenstående 64 salg har Naturstyrelsen gennemført tre vederlagsfrie overdragelser af
ejendomme, hvis anvendelse ligger uden for Naturstyrelsens kerneopgave til henholdsvis to
kommuner samt en selvejende institution.
I foråret 2019 forventer Naturstyrelsen en endelig overdragelse af erhvervsbygningerne ved Raadvad
og fem campingpladser
–
i alt 71 hektar
–
til Statens Ejendomssalg A/S, og i løbet af efteråret forventes
yderligere et par mindre campingpladser solgt, ligesom salg af boliger ved Raadvad er i proces.
Indtægten er ikke kendt endnu."
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Ilsøe
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk