Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. februar 2019
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 456 (MOF alm. del) stillet den 18. januar 2019
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 456
”Af vedlagte fakta blad ”PVC Før, nu og i fremtiden” fra PVC Informationsrådet fremgår
det, at mindre end 5% af de restprodukter, som opstår i forbindelse med affaldsforbrænding,
kan tilskrives PVC-affald. Kan Miljøministeren redegøre for, hvorfra de resterende
95% af restprodukterne stammer, og oplyse, hvad vi i Danmark gør for at mindske denne
mængde? På PVC Informationsrådets hjemmeside pvc.dk fremgår det, at en kilde kunne
være de 700.000 tons madaffald, som ifølge Miljøstyrelsen forbrændes på vores forbrændingsanlæg.
Vil ministeren oplyse, om den største kilde til klor i vores affald stammer fra
madaffald?”
Svar
PVC Informationsrådet refererer til tal fra Miljøstyrelsens projekt om Kortlægning af PVC i Danmark
1
.
Her blev det vurderet, at PVC er ansvarlig for mindre end 5 pct. af røggasrensningsaffaldet. Disse tal
bygger på en antagelse om, at PVC udgør 0,7 pct. af den totale affaldsmængde til forbrænding. Dette
tal er dog forbundet med betydelig usikkerhed, da der er forskelle mellem kommunerne, hvad angår
oplysning til borgerne vedrørende den rette håndtering af PVC-affald. Derudover findes der ikke nogle
landsdækkende undersøgelser af den faktiske håndtering af PVC. Miljø- og Fødevareministeriet kan
således ikke kommentere konkret på mængdeangivelserne i PVC Informationsrådets faktablad. Men
det kan oplyses, at der ved forbrænding af alle affaldstyper dannes røggasrensningsaffald i større eller
mindre grad.
For at overholde fastsatte grænseværdier for emissioner til luft er det nødvendigt at rense røggassen i
et forbrændingsanlæg, hvilket resulterer i dannelsen af røggasrensningsaffald. Mængden af
røggasrensningsaffald vil således stige, hvis emissionsgrænserne skærpes. Måden at mindske
mængden af røggasrensningsaffald på, er ved at reducere mængden af affald, som går til forbrænding.
Derudover skal det sikres, at affald (f.eks. PCV-affald), som ikke er forbrændingsegnet, ikke bliver
forbrændt. I den danske ressourcestrategi er der netop fokus på at øge genanvendelsen og reducere
mængderne af affald til forbrænding. Et eksempel på dette er indsamling af mad- og køkkenaffald fra
husholdninger, der i stedet går til biogasanlæg. Her kan energien i affaldet omsættes til biogas.
Derudover kan fosfor og andre næringsstoffer i det afgassede materiale udnyttes til jordbrugsformål.
Da affaldsforbrænding ikke helt kan undgås, er der gennem årene blevet arbejdet på at udvikle
teknologier til behandling af røggasrensningsaffald, f.eks. udvaskning af salte og udvinding af metaller.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke kommercielle behandlingsmetoder i Danmark.
1
Miljøprojekt nr. 2049, november 2018
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk