Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2009980_0001.png
NOTAT
Pesticider og Biocider
Den 17. december 2018
Notat vedr. Miljøstyrelsens vurdering af de danske anvendelser af
neonikotinoider i lyset af EFSAs konklusioner om risikoen for
bier, februar 2018.
Imidacloprid til bejdsning af roefrø.
Baggrund
EFSA har indsamlet og vurderet en stor mængde data publiceret til og med 2016 af meget varierende
kvalitet og karakter. Det er disse data, som lægges til grund for de seneste EFSA-konklusioner om
risikoen for bier ved anvendelse af de tre neonikotinoider, clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam
som bejdsemidler i EU. EFSA har fået mandat af Kommissionen til at udføre den opdaterede
risikovurdering for bier i overensstemmelse med den vejledning om risikovurdering for bier
1
, som
EFSA har udarbejdet i 2013. Denne vejledning er dog ikke vedtaget i EU, og det er ikke muligt på
nuværende tidspunkt at implementere vejledningen fuldt ud, da der på flere områder ikke findes
retningslinjer for udførelse af de krævede undersøgelser, og da den indeholder aspekter, hvor der er
behov for yderligere viden og forskning, før disse aspekter meningsfyldt kan inddrages. På nuværende
tidspunkt anvendes denne vejledning derfor ikke i EU-medlemslande ved risikovurderingen af
pesticider. EFSA’s risikovurdering er omfattende og detaljeret. Den er ikke målrettet de enkelte
medlemslande i EU, men er foretaget for repræsentative anvendelser af de tre neonikotinoider i EU.
Generelt om EFSA’s risikovurderinger
Risikovurderinger
foretages i princippet på baggrund af en realistisk ”worst case”
2
vurdering. I praksis
bruges en trinvis fremgangsmåde:
Trin 1- i EU kaldet Tier 1
Først vurderer man risikoen ved en simpel sammenligning af de koncentrationer, der er fundet ikke at
give effekter i standardiserede laboratorieforsøg, og et groft skøn over den forventede udsættelse for
stoffet i miljøet. Hvis vurderingen på første trin viser en sikker anvendelse, stopper risikovurderingen
her
– EFSA’s vurdering angiver ”low risk” eller ”L”,
hvis ikke fortsættes til højere trin.
Trin 2 - i EU kaldet Tier 2
På dette trin gøres vurderingen mere realistisk primært ved at tilnærme udsættelsen i miljøet til mere
realistiske forhold fx ud fra feltstudier. Hvis der vises sikker anvendelse, stopper risikovurderingen her
– EFSA’s vurdering angiver ”low risk” eller ”L”, hvis ikke fortsættes til højere trin.
Trin 3 - i EU kaldet Tier 3
På dette trin inddrages feltstudier eller specialiserede laboratoriestudier, som enten be- eller afkræfter,
at der i praksis er en risiko ved den pågældende anvendelse i forhold til de i vejledningen opstillede
beskyttelsesmål (”protection goals”). Tier 3
vil ofte være en kvalitativ vurdering, som vægter den
1
EFSA Guidance Document in the risk assessment of plant protection products on bees (Apis
mellifera, Bombus
spp. and solitary bees).
EFSA Journal 2013;11(7):3295
2
Udtrykkene i anførselstegn er de engelske udtryk som bruges i EFSAs konklusioner.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om, hvorvidt Miljøstyrelsens vurdering i forbindelse med dispensation fra brug af neonikotinoider til sukkerroer udelukkende baserer sig på Aarhus Universitets landbrugsfaglige vurdering, til miljø- og fødevareministeren
samlede viden
dette kaldes en
”weight-of-evidence”
tilgang. Hvis der ikke kan vises sikker
anvendelse på trin 3, godkendes stoffet ikke til den pågældende anvendelse.
De udførte risikovurderinger er i høj grad afhængige af, hvorvidt der er egnede studier.
I EFSA’s opdaterede risikovurderinger, indgår der studier af meget varierende kvalitet og karakter,
som har forskellige styrker og mangler, og hvor størstedelen af studierne ikke er udført med henblik på
kvantitativ risikovurdering. EFSA har systematisk evalueret alle studierne, inden selve
risikovurderingen er udført. Denne evaluering af studierne har været i høring hos medlemslandene,
inden resultaterne efterfølgende er blevet anvendt til risikovurdering for de bi-arter, bi-scenarier og
anvendelses-scenarier, de er vurderet egnet til at indgå i.
Miljøstyrelsen har i 2017 løbende gennemgået flere af de studier, som indgår i EFSA’s opdaterede
vurderinger. EFSA’s og Miljøstyrelsens vurderinger stemmer overens i forhold til, hvorvidt disse
studier bør inddrages i risikovurderingen af de for Danmark relevante anvendelser eller ej.
Risikoen for forskellige anvendelses-scenarier er af EFSA vurderet separat for honningbier, humlebier
og enlige bier
(”solitary bees”). Der er især mangel på
egnede studier for humlebier og enlige bier.
For mange anvendelses-scenarier har det ikke været muligt for EFSA at foretage en risikovurdering
højere end første trin - Tier 1. I tilfælde hvor data kun rækker til en Tier 1-vurdering, og denne
vurdering påviser en risiko - angivet som
”R1”,
konkluderer EFSA, at der er en risiko for bier for den
pågældende anvendelse. Dette bygger på konservative antagelser i EFSA’s vejledning, herunder at
beskyttelsesmålet er sat efter de laveste niveauer for baggrundsdødeligheden fundet i litteraturen samt
ekstra sikkerhedsfaktor på 5 og 10 for humlebier og enlige bier på Tier 1. Det er hermed ikke givet, at
der er tale om en reel risiko for bier, men at den udførte risikovurdering ikke kan vise en sikker
anvendelse på grund af et til tider sparsomt datagrundlag.
For en del anvendelses-scenarier vurderer EFSA, at en risiko for bier ikke kan afvises
angivet som
”R2”.
Dette skyldes typisk, at det kun har været muligt for EFSA at udføre en forsimplet trin 1
risikovurdering
– og denne har ikke vist en lav risiko ”L”,
eller at en trin 3-risikovurdering ikke er
kommet til en entydig konklusion. Dette betyder ikke, at der er påvist en risiko for bier ved
anvendelsen, men derimod at EFSA ikke på baggrund af det tilgængelige data kan påvise en lav risiko
angivet som
”L”.
Gennemgang af den danske anvendelse af imidacloprid til bejdsning af roefrø
Roefrø bejdses med op til 60 g imidacloprid/ha (Gaucho WS 70) i Danmark. Anvendelse af op til 117 g
imidacloprid/ha vurderes af EFSA at udgøre en lav risiko
– ”L” baseret på
trin 1, såfremt roerne høstes
før blomstring, samt at der ikke sås bi-attraktive eller blomstrende afgrøder året efter. For øvrige
scenarier er risikoen ligeledes lav ved høst før blomstring baseret på trin 1 eller trin 3 for efterfølgende
afgrøder. Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund, at anvendelse af 60 g imidachloprid /ha ikke udgør
en reel risiko for bier, såfremt der anvendes risikobegrænsende foranstaltninger i form af afstandskrav
på 25 m til blomstrende afgrøder ved såning med trykluft udstyr og krav om, at der ikke må sås
blomstrende afgrøder året efter høst af roer.
2