Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2010727_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 166
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-13174
Den 5. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 166 (MOF alm. del) stillet 7. november 2018
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 166
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 1/11-18 fra ERFA-gruppen om forslag til justeringer
af rottebekendtgørelsen, MOF alm. del - bilag 116?”
Svar
Jeg har forelagt ERFA-gruppens henvendelse for Miljøstyrelsen for så vidt angår pkt. 2, 3, 5 og 6 og
kan på den baggrund oplyse følgende:
Ad 1)
Indførelse af rotteattest
Inddragelse af ejendommens kloakker i tilstandsrapporten i forbindelse med hussalg vil kunne sikre
øget opmærksomhed på et ellers skjult problem og dermed bedre vedligeholdelse af kloakkerne og
således bedre sikring mod rotter. I forbindelse med udarbejdelsen af Handlingsplan for forebyggelse
og bekæmpelse af rotter i 2017 blev muligheden for inddragelse af ejendommens kloakker i
tilstandsrapporten i forbindelse med hussalg derfor også drøftet som en mulig indsats.
Tilstandsrapporten hører under Erhvervsministeriets ressort. Indsatsen blev ikke en del af
handlingsplanen, da skader i kloaksystemet forårsaget af rotter er dækket af ejerskifteforsikring (alt
under huset) og rørskadeforsikring for øvrige dele af kloaksystemet.
Ad 2)
Definition af rottespærre
Den gældende definition af rottespærrer omfatter alle typer rottespærrer og er derfor såvel praktisk,
teknisk og administrativt den enkleste løsning. En ny definition vil som udgangspunkt kunne forringe
kommunernes metodefrihed i valg af rottespærrer og dermed mulighed for at følge den teknologiske
udvikling, der sker på feltet, samt komplicere bekendtgørelsen. Umiddelbart kan Miljøstyrelsen derfor
ikke se et behov for denne ændring.
Ad 3)
Forbedre det statistiske grundlag
Netop med henblik på at opnå en bedre registrering af statistiske data om rottebekæmpelsen i
Danmark, er der indført en generel pligt til at indberette oplysninger om den enkelte rotteanmeldelse.
I gældende bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter er det fastlagt, at oplysninger om
den enkelte bekæmpelse, som de er angivet i bekendtgørelsens bilag 6, skal indberettes senest en
måned efter sagens afslutning. Med disse oplysninger vil det derfor fremover være muligt at
differentiere mellem de forskellige typer at rotteanmeldelser.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/1-19 fra ERFA-gruppen om forebyggende og giftfri indsats mod rotter, jf. MOF alm. del - bilag 330, til miljø- og fødevareministeren
Da kommunerne ikke i dag har pligt til at udpege eller beskrive, om enkelte områder er forsynet med
rottespærrer eller ej, så er det heller ikke muligt at indsamle oplysninger om, hvorvidt en
rottebekæmpelse foregår i den ene eller anden type område med eller uden rottespærrer. I de
kommunale systemer vil det, på adresseniveau, være muligt med en sådan adskillelse for de
institutioner, som er omfattet af kravet om opsætning af rottespærrer.
Med den nye indberetning af data og forbedring af den fællesoffentlige rottedatabase igangsat i 2018,
forventer Miljøstyrelsen, at kvaliteten af data om rottebekæmpelsen bliver forbedret. De konklusioner,
der kan drages, er dog afhængige af den datakvalitet, som leveres. De data, som skal indberettes, er
fastlagt i bekendtgørelsens § 31
Kommunerne har ansvaret for at sikre en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter herunder også
en pligt til at udarbejde en kommunal handlingsplan for rotteområdet. Hvordan den enkelte kommune
politisk vælger at behandle vedtagelsen af handlingsplanen, kan ikke reguleres via
rottebekendtgørelsen.
Ad 4)
Uddelegering af ansvar
Miljøstyrelsen fører i henhold til rottebekendtgørelsens § 55 tilsyn med, at kommunerne opfylder de i
bekendtgørelsen nævnte pligter. Miljøstyrelsen bemærker, at ingen regler er overtrådt endnu. Der kan
i øvrigt henvises til besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 63 af 6. november 2018.
Ad 5)
Inddragelse af forsyningsselskaber
Der er i Danmark ikke nogen forpligtigelse til at bekæmpe rotter, så længe de opholder sig i
kloaksystemet, ud fra den betragtning at rotterne her ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for
befolkningen. Hverken Miljøbeskyttelsesloven eller rottebekendtgørelsen giver således hjemmel til at
påbyde spildevandsforsyningsselskaberne at foretage rottebekæmpelse i deres systemer.
Retningslinjer for spildevandsforsyningsselskabernes arbejde med rottebekæmpelse er beskrevet i
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
”Vejledning om vandselskabers deltagelse i tilknyttet
virksomhed”.
Heraf fremgår bl.a. at spildevandsforsyningsselskaberne (for midlerne fra
spildevandstaksterne) kun kan foretage rottebekæmpelse i deres kloaksystem, hvis det sker med
henblik på at beskytte kloakkerne. Kommunen kan dog (for midlerne fra rottegebyret) efter aftale med
spildevandsforsyningsselskabet foretage rottebekæmpelse i spildevandsselskabets kloakker.
Kommunen skal i sin handleplan forholde sig til kloakrottebekæmpelse og beskrive, hvordan
kloakrottebekæmpelsen vil foregå, og hvordan samarbejdet med forsyningsselskabet organiseres.
Ad 6)
Storkøkkener
En stor del af de regions- og statsejede storkøkkener er beliggende på institutioner, som allerede er
omfattet af kravet til opsætning af rottespærrer. Det vil sige institutioner med særligt udsatte brugere
(offentlige og private skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler). Alle andre storkøkkener er
omfattet af Fødevarestyrelsens tilsyn, som bl.a. skal sikre, at der ikke er åbne forbindelser til
kloaksystemet. Der er derfor ikke særlige forhold ved storkøkkener, som kan retfærdiggøre en
adskillelse fra fødevarevirksomheder generelt.
Ad 7) Begrebet ”teknisk muligt”.
Det følger af rottebekendtgørelsens § 13 og 14, at kommunalbestyrelsen skal opsætte rottespærrer i en
række nærmere opregnede tilfælde. Af bestemmelserne fremgår, at denne forpligtelse kun gælder,
såfremt det er teknisk muligt, og at kommunalbestyrelsen kan undlade at opsætte rottespærrer, hvis
kloaksystemet på anden måde er rottesikret, eller opsætningen giver anledning til væsentlige
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/1-19 fra ERFA-gruppen om forebyggende og giftfri indsats mod rotter, jf. MOF alm. del - bilag 330, til miljø- og fødevareministeren
driftsforstyrrelser. Det er min opfattelse, at de nævnte indskrænkninger er udtryk for en balanceret
tilgang til brugen af rottespærrer.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
3