Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2012624_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 440 (MOF alm. del) stillet den 15. januar
2019 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen. (EL).
Spørgsmål nr. 440
”Med
henvisning til omtalen af lugtgener fra Kalundborg Bioenergis biogasanlæg (jf.artiklen bragt
på www.sn.dk den 19. september 2018: Nyt biogasanlæg skyld i dårlig lugt) vil ministeren da oplyse,
hvilke muligheder en kommune har for at sikre en lugtfri produktion, herunder om der er andre
muligheder end at politianmelde en virksomhed?”
Svar
Biogasanlæg skal som udgangspunkt have en miljøgodkendelse. Godkendelsens vilkår fastsættes på
baggrund af standardvilkår angivet i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af
listevirksomhed. Disse vilkår omfatter blandt andet begrænsning af lugtforurening. Kommunen skal
føre tilsyn og har pligt til at gribe ind hvis godkendelsens vilkår ikke overholdes.
Kommunen har mulighed for at give påbud om, at en virksomhed skal efterleve ekstra eller skrappere
vilkår og revidere en eksisterende miljøgodkendelse. Det kan blandt andet ske i de tilfælde hvor det
viser sig, at driften giver anledning til andre miljøpåvirkninger end forudset da godkendelsen blev
meddelt eller hvor det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er
påkrævet, at der anvendes andre teknikker.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Nis Christensen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk