Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 434 (MOF alm. del) stillet 15. januar 2019
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 434
”Vil
ministeren redegøre for de gældende regler for forpagtning af statens arealer,
når disse er § 3-beskyttede eller omfattet af Natura2000?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser:
”En
stor del af de lysåbne naturområder, som Naturstyrelsen forvalter, er beskyttede Natura 2000
områder, omfattet af § 3-beskyttelse eller er pålagt en landskabsfredning. For at sikre den beskyttelse,
der knytter sig til denne beskyttelse, udarbejder Naturstyrelsen drifts- og plejeplaner, der indeholder
mål for naturen og konkrete anvisninger for naturplejen og andre indsatser, som fx genskabelse af
naturlig hydrologi.
Ved bortforpagtning indgår Naturstyrelsen en kontrakt med forpagteren af et areal, hvori der indgår
krav og vilkår, så den pleje, forpagteren gennemfører, tager de nødvendige hensyn til natur, landskab
og friluftsliv. Disse vilkår baseres blandt andet på drifts- og plejeplanerne for de konkrete arealer, der
bortforpagtes."
Jakob Ellemann-Jensen
/
Signe Nepper Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk