Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 429 (MOF alm. del) stillet 11. januar 2019
efter ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 429
”Vil
ministeren oplyse, om det er korrekt, at grundlaget i vandområdeplanerne for den kommende
målrettede regulering af landbruget i oplandet til Ringkøbing Fjord er en tilstandsvurdering, der viser
at fjorden ikke er i god økologisk tilstand, og at denne tilstandsvurdering blandt andet er baseret på
gamle målinger af algeforekomst (klorofyl) i seks-års-perioden 2007-2012, jf. MOF alm. del - spm.
428?”
Svar
Miljøstyrelsen oplyser, at tilstandsvurderingen af Ringkøbing Fjord er baseret på tre
kvalitetselementer:
Klorofyl (Miljømålsgrænseværdi: 8 mikrogram/liter)
Fremkomst af ålegræs (Miljømålsgrænseværdi: Hovedudbredelse til mindst 2,2 m)
Bunddyrssammensætning (Dansk Bundfaunaindeks– DKI)
Forud for den nuværende vandområdeplan blev vurderingen af sommermiddel klorofyl
koncentrationen i Ringkøbing Fjord foretaget på baggrund af målinger i perioden 2007-2013.
De seneste års målinger fra Miljøstyrelsen viser, at koncentrationen af klorofyl i flere år har været
under grænseværdien på 8 mikrogram/liter, jf. svar på MOF alm. del
–
spm. 428. Målingerne fra 2017
og 2018 viser dog en klorofylkoncentration, der er højere end grænseværdien. Endvidere er målet for
dybdeudbredelsen af ålegræs ikke opfyldt, jf. svar på MOF alm. del
–
spm. 428.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Østergård Have
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk