Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Ch r istiansborg
1 240 København K
Den 3. februar 2019
Miljø- og fødev areministerens besvarelse af s pørgsmål nr. 427 (MOF a lm. del) s tillet 1 1. ja nuar 2019
efter ønske fra Ha ns Ch ristian Schmidt (V ).
Spørgsm ål nr. 427
”V
il m inisteren i forlængelse af svaret på MOF a lm. del
–
s pørgsmål 1 96 oplyse, h vad det
–
a lt a ndet
lig e - betyder for den målrettede regulering, a t man tager udgangspunkt i den prognosticerede kvæl-
s tofkvote på 471.000 tons, og ikke den reelt tilgængelige kvote på knap 414.000 ton s s om oplyst af
La ndbrugsstyrelsen på basis a f indberetninger via g ødningsregnskaberne? Hv or mange hektar færre
efterafgrøder ville m an kunne nøjes med, h vis kvælstofmængden, s om man a nvender s om input i den
na tionale kvælstofmodel, v ar 50.000 tons lavere?”
Sv ar
Det er kor rekt, at l andmændene bruger m indre g ødning end forudsat
i r apporten fra 2015 (”baseline-
kv oten”).
Det bem ærkes h erudover, at Aarhus Universitet er i gang m ed en opdatering a f modellen,
der a nvendes til a t beregne udvaskningen a f kvælstof m ed. Modellen kan også v urdere betydningen a f
a t tilføre mere eller m indre kvælstof til m arkerne . Der for har jeg bedt Aarhus Universitet om a t levere
en opda teret vurdering af s ituationen
–
h erunder en g enberegning af baselineeffekten frem til 2021.
I for bindelse m ed opdatering af baseline 2021 skal det blandt andet vurderes, om forudsætningerne
for a nvendelse a f de g ødningsmængder, der er beskrevet i rapporten fr
a 2015 (”baselinekvoten”), fort-
s a t er g ældende. Arbejdet s kal ses i lyset a f, a t den faktiske kvælstofkvote, s om er indrapporteret i g ød-
ningsregnskaberne for 2016 og 2017, viser et lavere niveau end baselinekvoten. Der udover s kal det
v u rderes, om der kan v ære elementer a f betydning for baselinekvoten, s om h ar ændret sig v æs entlig i
for h old til det forudsatte (f.eks. a fgrødesammensætningen). Det er s åledes ikke muligt isoleret a t vur-
der e effekten på udvaskningen a f, a t landmændene har brugt m indre gødning u den samtidig a t se på
h v ilke a fgrøder, der har fået tildelt g ødningen.
Genberegning a f baseline indgår i en bredere v urdering a f kvælstofindsatsen, h vor Aarhus Universitet
og s å er bedt om a t vurdere blandt a ndet u dviklingen i u dledningerne til vandmiljøet s amt a t foreløbige
opg ør elser a f nye forsøg fra Aarhus Universitet peger på, a t en m indre andel a f kvælstoffet, der bruges,
u dv askes fra markerne. Det for ventes, at den s amlede v urdering fra Aarhus Universitet er færdig i
efteråret 2019
På nu vær ende tidspunkt kan det derfor ikke vurderes, h vilken betydning m indreforbruget a f g ødning
ev entuelt kan få for den m ålrettede regulering. I den s ammenhæng vil der og så skulle indgå andre
elementer, h erunder u dviklingen i a ndre kvælstofreducerende indsatser i baselinefremskrivningen
Mi l jø- og Fødev areministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42
•
Fax 33 1 4 50 42
• CV R
12854358
• EA N
5798000862005
•
•
w ww.mf vm.dk