Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1999940_0001.png
Forbundsformand Werner W. Hansen,
Danmark Sportsfiskerforbund
[email protected]
Den 14. januar 2019
Kære Werner
Godt nytår, og tak for dit brev.
Det er rigtigt, at den ændring af vandområdeplanerne, som er i høring frem til den
25. januar 2019, ikke omfatter alle indberetninger fra kommuner og vandråd.
Ændringen omfatter alene afgrænsningen af hvilke strækninger, der skal have et
konkret miljømål, mens udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb
behandles senere. Det er en prioritering som vi politisk har foretaget af hensyn til
at kunne tage et første skridt i opfølgningen på Fødevare- og Landbrugspakkens
afsnit vedrørende vandløb.
De ændrede bekendtgørelser er således alene baseret på kommunernes og
vandrådenes indberetninger vedrørende afgrænsningen samt det opdaterede
datagrundlag, som kommuner og vandråd også havde til rådighed for deres
arbejde.
Indberetninger vedrørende udpegningen af kunstige og stærkt modificerede
vandområder undersøges fortsat og resultatet forventes først senere på året.
Samtidig undersøges de vandområder, hvor der alene er modtaget oplysninger om
afgrænsningen, som ikke har kunnet vurderes i henhold til de
dokumentationsstandarder, som også fremgår af vejledning til kommuner og
vandråd. Der arbejdes således også på at indhente oplysninger, som kan løfte de
ikke fuldt oplyste indberetninger op til niveau med de fuldt oplyste.
Det betyder i begge tilfælde, at de videre undersøgelser vil omfatte indberetninger
om vandløb, som kan have potentiale for fx at blive gode gydevandløb, men også
indberetninger om vandløb, hvor der er et ønske om at kunne tage hensyn til fx
landbrugsaktiviteter. Undersøgelserne gennemføres forud for næste generation af
vandområdeplaner, hvor vandrådene igen forventes at få en væsentlig rolle med
hensyn til at give bidrag til det kommende indsatsprogram.
I forhold til jeres generelle bemærkninger til grundlaget for afgrænsningen, er det
værd at bemærke, at medlemsstaterne har et vist nationalt skøn til at definere
hvilke vandløb med et opland mindre end 10 km
2
, der er omfattet af et konkret
miljømål i vandområdeplanerne. Dette skøn er i Danmark fastlagt i visse kriterier
for vandløbenes fysiske forhold. Kriterierne omfatter bl.a., om vandløbet er
karakteriseret som værende et blødbundvandløb eller udpeget som kunstigt eller
stærkt modificeret i vandområdeplanerne 2015-2021. hvilket også er præsenteret
for vandrådene.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/1-19 fra Danmarks Sportsfiskerforbund om forslag til ændring af vandområdeplanerne, jf. MOF alm. del - bilag 303, til miljø- og fødevareministeren
1999940_0002.png
Jeg kan forstå, at der er aftalt et opklarende møde med Miljø- og
Fødevareministeriet den 15. januar 2019, hvor jeg regner med, at I får en nærmere
beskrivelse af ministeriets behandling af indberetninger. Det vil forhåbentligt
kunne opklare eventuelle yderligere spørgsmål.
Vi ser på den baggrund naturligvis frem til at modtage jeres høringssvar
Med venlig hilsen
Jakob Ellemann-Jensen
2