Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
ERHVERVSMINISTEREN
21. januar 2019
Besvarelse af spørgsmål 384 alm. del stillet af Miljø- og Fødevareud-
valget den 21. december 2018 efter ønske fra Øjvind Vilsholm (EL).
Spørgsmål:
Finder ministeren, at en sagsbehandlingstid i Miljø- og Fødevareklage-
nævnet på mindst 12 måneder selv i relativt simple sager som sagen om
Hillerød Kommunes påbud til virksomheden Nordisk Perlite er rimelig?
Svar:
Jeg kan som minister ikke kan gå ind i den konkrete sag, herunder i en
vurdering af sagens kompleksitet og hvor lang sagsbehandlingstiden som
følge heraf bør være. Men det er regeringens ambition, at vi med en eks-
traordinær indsats her og nu kan sikre lave sagsbehandlingstider i Næv-
nenes Hus fremadrettet.
Jeg kan oplyse, at regeringen og Dansk Folkeparti som bekendt på finans-
loven for 2019 har afsat midler til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne
for en række nævn til gavn for borgere og virksomheder. Der er i den
forbindelse på finansloven afsat 25 mio. kr. i 2019, 30 mio. kr. årligt i
2020-2021 og 35 mio. kr. i 2022 til formålet. Der er endnu ikke taget stil-
ling til fordelingen af midlerne mellem de forskellige indsatsområder.
Jeg har herudover bedt Nævnenes Hus om bidrag. Nævnenes Hus har
oplyst følgende:
”Den
konkrete klagesag vedr. Hillerød Kommunes påbud til virksomhe-
den Nordisk Perlite er en kompleks sag med et omfattende bilagsmateria-
le og der vil skulle foretages både en juridisk og en teknisk vurdering.
Nævnenes Hus har en målsætning om at realisere en gennemsnitlig sags-
behandlingstid på tværs af Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklage-
nævnet på under 6 måneder for sager, der er modtaget efter den 1. juli
2018. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er opgjort på baggrund af
nævnets afgørelser inden for de forudgående 3 måneder. Da der er tale
om et gennemsnit, vil mange sager have enten kortere eller længere sags-
behandlingstid end den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvilket blandt
andet skyldes en stor spredning i sagernes kompleksitet, idet både simple
og komplekse sager indgår i beregningen.
Nævnenes Hus kan ikke på forhånd sige, hvor lang tid det tager at be-
handle en sag, da det afhænger af sagens kompleksitet, samt omfanget af
undersøgelser mv.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk