Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1999885_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 381 (MOF alm. del) stillet den 20. december
2018 efter ønske fra ikke medlem Daniel Toft Jakobsen (S).
Spørgsmål nr. 381
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for offentlighedens adgang til bræmmer langs
åer, søer og vandløb i henholdsvis opdyrkede arealer og udyrkede arealer?”
Svar
Efter naturbeskyttelsesloven har offentligheden adgang til at færdes i naturen både på private og
offentligt ejede arealer. Adgangsretten gælder for strande og klitfredede arealer, skove, udyrkede
arealer og veje og stier i det åbne land efter nærmere regler i naturbeskyttelsesloven.
For udyrkede arealer gælder adgangretten ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt
hegnede. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem
låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder
denne færdsel.
Adgangsretten gælder heller ikke de 2 m bræmmer langs vandløb og søer, som efter vandløbslovens §
69 skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.
2 meter vandløbsbræmmer findes efter vandløbsloven i landzone langs åbne, naturlige vandløb og søer
samt langs visse kunstige vandløb og søer, som i medfør af lov om vandplanlægning er fastsat med
miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimalt økologisk potentiale (dog ikke for isolerede søer
under 100 m2).
Det betyder, at offentligheden kun har ret til færdsel inden for 2 meter bræmmerne, når disse grænser
op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Herudover har offentligheden adgang til færdsel
langs søer og vandløb, der ikke har 2 meter bræmme, f.eks. i byzone, efter de almindelige regler om
offentlighedens adgang til strande, skove, udyrkede arealer og veje og stier. Der er ikke regler om
færdsel på opdyrkede arealer bortset fra skove.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk