Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1999461_0001.png
NOTAT
Til
Udenrigsministeriet, Fiskeripolitisk kontor
Vedr.
Bidrag om åleopdræt i Danmark til besvarelse af Folketingsspørgsmål
Fra
DTU Aqua
07. januar 2019
J.nr. 18/15864-1
Ref:JT
Anmodning
Med baggrund i Spørgsmål 356 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har Udenrigsministeriets
FPK anmodet om en kort redegørelse for, hvordan det går med åledræt i Danmark:
Spørgsmål 356 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg: Vil ministeren redegøre for, hvordan det
går med åleopdræt i Danmark, og hvorvidt der er taget initiativer til at sikre, at f.eks. marinerede ål,
som produceres i Danmark, kan eksporteres til lande uden for EU, uden at EU-retlige restriktioner for
eksport af åleyngel forhindrer dette?
Besvarelse
Baggrund
Opdræt af den europæiske ål i Danmark har siden 1980’erne udviklet og anvendt recirkulerede anlæg,
som er den mest avancerede opdrætsform i akvakultur. Den typiske gang for åleopdræt er, at vildfangne
glasål indkøbes, fodres i anlæggene indtil de har nået en størrelse på 100-180 g, og kan sælges til
konsum. I visse tilfælde opdrættes ålene, til de har nået en vægt på 300-800 g. De danske
åleproducenter leverer desuden små sætteål til genudsætning (2,5 g), hvilket i Danmark administreres
af Fiskeplejen i henhold til EU's forvaltningsstrategi og den nationale forvaltningsplan for ål med finansiel
støtte fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Produktionen til det kommercielle marked er begrænset af tilbagegangen i bestanden af den europæiske
ål (IUCN rødliste)
1
og afledte handelsbegrænsninger ud af Europa (CITES Appendix II)
2
. Antallet af
åleproducenter i Danmark er på den baggrund faldet. Pr. 1.1. 2014 fandtes der fem åleopdrætsanlæg,
der årligt producerede omkring 1200 tons ål til konsum i Europa. I dag er der tre danske virksomheder,
og produktionen er faldet yderligere, hvilket også gælder det øvrige Europa (FAO, 2018)
3
. Etablering af
en effektiv produktion af yngel (glasål) i kultur ville gøre det muligt at lukke livscyklus i opdræt. Opdræt
i en lukket cyklus vil muliggøre eksport af ål og åleprodukter til lande uden for Europa, herunder til
asiatiske lande som udgør et betydeligt marked.
Initiativer til produktion af glasål i kultur
Den danske akvakulturindustri og forskningsinstitutter har gennem en årrække samarbejdet om at
udvikle metoder til at formere ål og holde larver i kultur med det formål at etablere en produktion af
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Kemitorvet
Bygning 202
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.
Fax
35 88 33 00
35 88 33 33
[email protected]
www.aqua.dtu.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om åle opdræt i Danmark, til ministeren for fiskeri og ligestilling
1999461_0002.png
glasål. Samarbejdet, som startede for mere end 15 år siden, har bragt Danmark i en førende position
på området.
Udviklingen af metoder til formering af ål og kultur af larver er vanskeliggjort af ålens særlige livscyklus
og den begrænsede viden om både dens naturlige formering og de tidlige livsstadier. Den europæiske
ål gyder i Sargassohavet. Forud for den omkring 6000 km lange vandring til gydeområdet sætter en
hæmning af kønsmodningen ind samtidig med, at ålen går fra at være en gulål til at blive en blankål,
som er vandringsstadiet. Selve kønsmodningen og gydningen i Sargassohavet er ukendt, og det gælder
også deres æg og de tidlige larvestadier, hvilke fortsat ikke er fundet i området. Det er kun det såkaldte
bladlarvestadium og dette stadiums vandring tilbage til kontinentet og den efterfølgende forvandling til
glasål, der er kendt.
Udviklingen af metoder og teknologi kan derfor ikke baseres på de naturlige forplantningsmønstre,
ynglens fødevalg og opvækstbetingelser. I stedet må man gennem systematiske eksperimenter arbejde
sig frem til egnede teknikker, produktionssystemer og arbejdsgange. Lukning af cyklus i opdræt omfatter
overordnet udvikling af forbedret foder til stamfisk for at sikre en høj æg- og sædkvalitet, metoder til
hormonelt eller miljøbetinget at styre kønsmodningen og gydningen, befrugtningsprocedurer, systemer
til kultur af æg og larver under de rette forhold samt ernæringsrigtigt foder til ynglen.
Initiativet til at udvikle klækkeriteknologi for europæisk ål blev taget af Danmarks Åleproducentforening
og akvakulturindustrien (producenter af recirkuleringssystemer og foder). Baggrunden var, at det
omkring år 2000 lykkedes at udvikle metoder til at formere den nært beslægtede japanske ål, at holde
larver i kultur og opnå de første glasål
4,5
. Det lykkedes i et første pilotprojekt ”Reproduction of eel” (ROE
I) at modne hunner af europæisk ål og klække enkelte larver. Projektet var ledet af Københavns
Universitet (2002-2004) og finansieret af det Finansielle Instrument for Fiskeriforvaltning (FIUF).
Disse resultater blev fulgt op i yderligere to projekter ROE II og ROE III (2005-2007) ledet af Danmarks
Fiskeriundersøgelser (nu DTU Aqua) med finansiel støtte fra henholdsvis FIUF og “Fødevare-
programmet 2006”. Her lykkedes det for første gang at producere levedygtige æg og larver, der levede
i op til 12 dage. Disse larver udviklede sig og afsluttede blommesækstadiet, hvorunder de lever af
ernæringen fra ægget, og nåede til bladlarvefasen
6
. Disse resultater bragte Danmark til en ledende
position inden for arbejdet med at formere den europæiske ål. Resultaterne var lovende, især fordi
metoden anvendt til japansk ål også viste potentiale for anvendelse hos europæisk ål.
Efterfølgende har samarbejdet fundet sted gennem en række nationale og internationale forsknings- og
innovationsprojekter koordineret af DTU Aqua:
REEL:
Reproduction of European eel in aquaculture (den Europæiske FiskeriFond: 6 mio. kr.,
2008-2010, 6 partnere). I projektet blev metoderne til produktion af æg og larver konsolideret og
arbejdet med kultur af larver igangsat. Projektet forbedrede reproduktionssuccesen samt
kvaliteten af æg og larver især fra opdrætsfisks og øgede larvernes levetid
7
. Danmarks ledende
position førte til koordination af et EU-projekt.
PRO-EEL:
Reproduction of European Eel: Towards a Self-sustained Aquaculture (EU FP7: 36
mio. kr., 2010-2014, 15 international partners). Ægkvaliteten fra opdrætsfisk og
reproduktionsmetoder blev væsentligt forbedrede, masseklækninger blev hyppige og en stabil
produktion af larver i kultur blev etableret. Plads til larvekultur og adgang til saltvand blev en
flaskehals og ledte til etableringen af en ny facilitet i et nationalt projekt.
EEL-HATCH:
Eel hatchery technology for a sustainable aquaculture (Innovation Fund Denmark:
30 mio. kr., 2014-2017, 7 nationale partnere. En ny moderne klækkerifacilitet blev etableret i
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om åle opdræt i Danmark, til ministeren for fiskeri og ligestilling
1999461_0003.png
Hirtshals i et samarbejde mellem Nordsøen Forskerpark (investering i bygninger for 5,5 mio.kr i
tillæg til projektet), Billund Aquaculture og STMI Aquasystems (anlæg og styringssystemer) og
DTU Aqua (anlæg og laboratorie-faciliteter). Det lykkedes for første gang at øge produktionen af
larver til hundredtusinder og gennemføre første storskala kontrollerede fodringsforsøg.
ITS-EEL:
Improve technology and scale-up production of offspring for European eel aquaculture
(Innovation Fund Denmark; 28,2 mio. Kr; 2018- 2021. Igangværende projekt, hvor fokus er på at
etablere kultur af bladlarver og nå glasålsstadiet. Der arbejdes særligt med egnede kultursystemer
og opfyldelse af ernæringskrav. Projektet inkluderer en international partner, SPAROS, med
ledende ekspertise i udvikling af larvefoder.
Udviklingen siden de første resultater viser en stødt fremgang og samtidig, at det er en tids- og
ressourcekrævende proces. Her er det tætte samarbejde med nøglepartnerne Dansk Akvakultur (inkl.
åleproducenter), Billund Aquaculture og STMI Aqua systems væsentligt, idet det er med til at sikre, at
de udviklede processer er på et industrielt niveau fra start. Således tjener den fællesejede EEL-HATCH
facilitet som et prototype åleklækkeri. Fremgangen og potentialet tydeliggøres ikke mindst af den
betydelige investering fra den danske industri, som samlet har bidraget med mere end 35 mio. kr. i EEL-
HATCH og ITS-EEL.
Samarbejdet mellem industripartnere og forskere har således skabt væsentlige resultater og gjort
fremskridt. I Danmark har vi i dag et af verdens mest moderne anlæg til formering af ål og produktion af
ålelarver beliggende i Hirtshals og drevet i samarbejde mellem industripartnere og DTU. En enkelt hunål
producerer omkring �½ mio. æg, og der er en stabil produktion af levedygtige larver, som når gennem
det første larvestadium, blommesæk stadiet, og frem til fødesøgende stadium. De foreløbige resultater
er lovende med larvernes indtagelse af føde
8,9
, nu er det ernæringskravene, der skal opfyldes for at øge
overlevelsen og opnå udvikling og vækst hos larverne.
Ålens livscyklus i kultur. Det er lykkedes at udvikle
teknikker til at kønsmodne ål, opnå en stabil
produktion af æg og sæd samt producere larver i
kultur (optrukket linje). Nu er fokus på de sidste
stadier i yngelproduktionen (angivet med stiplet
linje). Grafik: Jeppe Hyttel Nedergaard, Nordsøen
Forskerpark.
Status og fremtidsperspektiver
Overordnet har forskningen og teknologiudviklingen skabt ny indsigt i ålens biologi på en række
områder, som er vigtige for at genskabe dens livscyklus i kultur, og fokus er nu på det fødesøgende
stadium og yngeloverlevelse indtil glasålsstadiet. I modsætning til metoder og teknikker, der
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om åle opdræt i Danmark, til ministeren for fiskeri og ligestilling
1999461_0004.png
understøtter kønsmodningen, formeringen og de tidligste livsstadier, svarer udfordringerne nu i vid
udstrækning til dem, andre nye arter i akvakultur gennemgår. Det forventes derfor, at larvekultur og
glasålsproduktion, som de næste skridt i udviklingen af klækkeriteknologi, etableres inden for de
kommende 5 år.
De dansk støttede projekter har bidraget betydeligt til de opnåede resultater for europæisk ål. Der har
siden projektet PRO-EEL ikke været finansielle muligheder i EU-regi i relation til internationalt
samarbejde. Internationalt projektsamarbejde vil kunne fremme udviklingsprocessen, bæredygtighed i
produktionen og kommercialiseringsprocessen. Det omfatter også samarbejde med lande i Asien, hvor
cyklus for den japanske ål er lukket, og der arbejdes på kommercialisering.
Udviklingen af en lukket-cyklus produktion af glasål i kultur bidrager til strategien for bæredygtig
udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020. Her vil en ASC-certificering, som er et globalt
anerkendt mærke for ansvarlig akvakultur, kunne genskabe markeder for den europæiske ål i og uden
for Europa og derved lede til en opblomstring af åleopdrætserhvervet, som tidligere har været stort bl.a.
i Danmark. Dette ville kunne medvirke til værdiskabelse i samfundet gennem arbejdspladser og
produktion hos åleopdrættere, producenter af udstyr og foder samt i forarbejdningsindustrien.
Referencer
1. Jacoby, D., Gollock, M. 2014. Anguilla anguilla. The IUCN Red List of Threatened Species 2014:
e.T60344A45833138. http://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2014-1.RLTS.T60344A45833138.en.
Downloaded on 06 January 2019.
2. CITES. 2007. Consideration of proposals to amend the appendices I and II. CoP14. Proposal 18.
Fourteenth meeting of the conference of the parties, The Hague.
https://www.cites.org/sites/default/files/eng/cop/14/.../E14-P18.pdf. Assessed January 2019.
3. FAO. 2018. Global Anguilla spp. production 2015. FISHSTAT Global Capture and Aquaculture
Production Databases: http://www.fao.org/fishery/species/2203/en. Data extracted February 2018.
4. Tanaka, H., Kagawa, H. and Ohta, H. 2001. Production of leptocephali of Japanese eel (Anguilla
japonica) in captivity. Aquaculture 201: 51-60.
5. Kagawa, H., Tanaka, H., Ohta, H. et al. 2005. Fish Physiol Biochem 31: 193.
6. Sørensen, S.R., Tomkiewicz, J., Munk, Butts, I.A., P., Nielsen, A. Lauesen, P., Graver, C. 2016.
Ontogeny and growth of ealy life stages of captive-bred European eel. Aquaculture 456: 50-61.
7. Tomkiewicz. 2012. Tomkiewicz, J. (ed.). Reproduction of European Eel in Aquaculture (REEL):
Consolidation and new production methods. DTU Aqua Report No 249-2012. National Institute of
Aquatic Resources, Technical University of Denmark, 47 p.
8. Butts, I.A.E., Sørensen, S.R., Politis, S.N., Tomkiewicz, J. 2016. First-feeding by European eel
larvae: A step towards closing the life cycle in captivity. Aquaculture 464: 451-458.
9. Politis, S.N. Sørensen, S.N., Mazurais, D., Servili, A., Zambonino-Infante, J-L., Miest, J.,
Clemmesen, C., Tomkiewicz, J. Butts, I.A.E. 2018. Molecular ontogeny of first-feeding European
eel larvae. Frontiers in Physiology. 9:1477.
4