Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. januar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 327 (MOF alm. del) stillet den 14.
december 2018 af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 327
”Vil
ministeren oplyse i procent, hvor mange svin, der var smittet med husdyr MRSA for hvert år i
perioden fra 2011 til i dag?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen
har foretaget stikprøver til undersøgelse af forekomsten af husdyr-MRSA på
besætningsniveau i svinebesætninger med jævne mellemrum. Der er foretaget
stikprøveundersøgelser for forekomsten af husdyr-MRSA på besætningsniveau i 2011, 2014,
2015, 2016 og senest i 2018.
I 2011 blev der undersøgt slagtesvinebesætninger, hvoraf 16 % af besætningerne var positive.
I 2014 blev både slagtesvinebesætninger og avlstopbesætninger undersøgt for husdyr-MRSA.
Andelen af positive besætninger var henholdsvis 68 % og 63 %. I 2015 blev økologiske
svinebesætninger undersøgt, og 6 % af besætningerne var positive. Slagtesvinebesætninger blev
igen undersøgt i 2016, hvor 88 % var positive for husdyr-MRSA. I 2016 blev der medtaget enkelte
avlstopbesætninger i undersøgelsen. Der blev screenet 6 ud af de ca. 70 avlstopbesætninger, der
blev undersøgt i 2014. Alle 6 avlstopbesætninger var positive for husdyr-MRSA.
I 2018 blev der igangsat en husdyr-MRSA overvågning af både avlstopbesætninger og
slagtesvinebesætninger. Fødevarestyrelsen afventer resultaterne af disse undersøgelser, som vil
blive offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside i løbet af foråret 2019.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Fødevarestyrelsen, og bemærker, at Miljø- og
Fødevareudvalget vil blive orienteret om resultaterne af 2018-undersøgelsen, når resultaterne
foreligger.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Per Henriksen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk