Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 22-01-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1810472
Dok. nr.: 799139
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 14. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 326 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 326:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange personer, der var smittet med husdyr-
MRSA for hvert år i perioden fra 2011 til i dag?”.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Statens Serum Institut bla. oplyst, at
Statens Serum Institut (SSI) overvåger udviklingen af nye MRSA tilfælde i Danmark.
Ved registreringen af nye MRSA tilfælde forstås første gang en person findes positiv
for MRSA. Dette gælder både asymptomatiske bærere og personer med en infektion.
Det er derfor kun antallet af nye MRSA tilfælde der opgøres nationalt og ikke det to-
tale antal smittede, som også omfatter tidligere og muligvis fortsatte MRSA bærere
samt ikke- diagnosticerede tilfælde.
SSI modtager MRSA-anmeldelsesblanketter samt de tilhørende MRSA isolater. Isola-
terne fremsendes af det diagnosticerende laboratorium, og MRSA anmeldelsesblan-
ketten fremsendes af lægen, der har taget prøven.
På SSI typebestemmes isolaterne og karakteriseres yderligere. Ud fra denne karakte-
risering og oplysningerne på MRSA- anmeldelsesblanketterne klassificeres tilfældene
i epidemiologiske grupper, hvoraf husdyr-MRSA er én gruppe. De seneste år har hus-
dyr-MRSA udgjort ca. 1/3 af nye MRSA tilfælde.
Det er således muligt at følge udviklingen af MRSA i forskellige epidemiologiske grup-
per over tid, og tilpasse anbefalinger til bl.a. screeningsprocedurerne på landets hos-
pitaler.
Husdyr-MRSA tilfælde i Danmark
Antallet af husdyr-MRSA CC398 tilfælde i Danmark er steget kraftigt fra 2011 og frem
til 2014. Herefter er antallet mere eller mindre stagneret med ca. 1200-1300 nye til-
fælde om året (tabel 1).