Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 46658
Tilskud og Koordinering 9. januar 2019
MOF alm. del
–
svar på spørgsmål 319 fra Lea Wermelin (S)
stillet den 13. december 2018 til ministeren for fiskeri og
ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for mulighederne for kompensation til fiskere i
Sverige, Tyskland og Polen på grund af sælproblemer, herunder hvad
tilsvarende danske kompensationsordninger anslås at koste, og om
ministeren vil tage initiativ til at indføre en midlertidig
kompensationsordning til berørte fiskere, da det eksempelvis godt kan
lade sig gøre med kompensation til danske fåreavlere for ulveskader?
Svar
Fiskeristyrelsen har i anledning af spørgsmålet
–
til dels telefonisk -
indhentet oplysninger om ordningerne i de nævnte lande og oplyser
følgende:
”Sverige og Polen har en ordning for kompensation for skader forårsaget
af sæler. De tyske myndigheder har oplyst, at der ikke ydes kompensation
for sælskader i Tyskland.
Sverige har etableret en national de minimis ordning i henhold til EU's
statsstøtteregler. Det kan tilføjes, at Sverige tidligere har kompenseret
fiskerne gennem en anden og nu lukket ordning, der fandtes allerede før
Sveriges indtræden i EU og blev aftalt fortsat i forbindelse hermed.
Polen har etableret en kompensationsordning for sælskader
medfinansieret af Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF).