Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1996963_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. januar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 311 (MOF alm. del) stillet 11. december 2018
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 311
”Vil
ministeren oplyse, om der vil blive foretaget en VVM-redegørelse forud for etableringen af det nye
udrejsecenter på Lindholm, med henblik på at afklare, hvorvidt der er konflikter i forhold til områdets
status som Natura2000 område og biosfæreområde, samt hvorvidt projektet er i overensstemmelse
med reglerne om strandbeskyttelseslinjen og i naturbeskyttelsesloven?”
Svar
Der er endnu ikke taget stilling til, om etableringen af et udrejsecenter på Lindholm er omfattet af
miljøvurderingsloven, og dermed om det vil være VVM-pligtigt.
Såfremt projektet viser sig at være omfattet af VVM-reglerne, er det bygherre, som er ansvarlig for at
ansøge og udarbejde en miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse) om etableringen af det nye
udrejsecenter på Lindholm i henhold til miljøvurderingsloven. Ved projekter hvor staten er bygherre,
er staten miljøvurderingsmyndighed.
Såfremt der skal foretages en miljøvurdering vil alle relevante miljøforhold, herunder påvirkning af
Natura 2000 områder, biosfæreområdet, strandbeskyttelseslinjen og andre forhold omfattet af lov om
naturbeskyttelse, blive belyst. Efterfølgende eventuelle afgørelser vil blive truffet af de kompetente
myndigheder, herunder Naturstyrelsen, Kystdirektoratet og kommunen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at det ikke på nuværende tidspunkt er besluttet,
hvilken statslig myndighed der skal være bygherre.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk