Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1990769_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 302 (MOF alm. del) stillet den 7. december
2018 efter ønske fra Øjvind Vilsholm, Enhedslisten.
Spørgsmål nr. 302
”Det
blev på møde i Miljø- og Fødevareministeriet den 5. december 2018 om status for
Miljøstyrelsens udflytning til Odense oplyst, at der til 270 opslåede stillinger havde været i
alt 700-800 ansøgere. Vil ministeren oplyse, hvordan disse 700-800 ansøgere har fordelt
sig på de enkelte stillingsopslag?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Der
er blevet ansat 266 medarbejdere på baggrund af 90 forskellige stillingsopslag, og der har været
7.214 ansøgere. Der har i gennemsnit således været ca. 80 ansøgere pr. stillingsopslag.
Der foreligger ikke data for det samlede antal ansøgere fordelt på enkeltstillinger, herunder fordi flere
af opslagene har indeholdt flere forskellige stillinger.
Fra 1. januar frem til og med november 2018 har der været 90 eksterne forskellige stillingsopslag,
hvoraf 10 har været "klyngeopslag” (masseopslag inden for bestemt faggruppe). Flere af de almindelige
stillingsopslag har ligeledes indeholdt flere forskellige stillinger, hvorfor Miljøstyrelsen på 90
stillingsopslag har ansat 266 medarbejdere i perioden.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Katrine Barnkob Lindgreen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk