Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2018 - 39413
FPK
8. januar 2019
Supplerende svar på MOF-spørgsmål nr. 3 stillet den 3.
oktober 2018 af Trine Torp (SF) til miljø- og fødevareminister
Jakob Ellemann-Jensen (V).
Spørgsmål
I Rambølls rapport "Ny miljøundersøgelse af
”Disken” Øresund” af 15. maj
2018, som blandt andet er finansieret Miljøstyrelsen, er forholdene efter
sandsugning undersøgt. Et af de undersøgte områder er "Banketoppen".
–
Kan ministeren bekræfte, at Banketoppen førhen som relativ urørt natur var
en vigtig fiskeplads?
–
Hvad kan ministeren oplyse om områdets biologi og muligheder for fiskeri,
og hvordan dette er ændret på Banketoppen på Disken i det nordlige Øresund
som følge af den sandsugning der har fundet sted?
–
Kan ministeren oplyse, hvornår man forventer, at Banketoppen biologisk er
kommet sig så meget, at den igen kan blive en god fiskeplads for Øresunds
kystfiskere?
Svar
Udenrigsministeriet har indhentet oplysninger fra DTU Aqua og
fiskerierhvervet til brug for besvarelse af spørgsmålet om Disken som
fiskeriområde. DTU Aquas analyse er vedlagt.
DTU Aqua’s
opgørelse af fiskeri i og omkring Disken tager udgangspunkt i
AIS data og afregningsdata. AIS står for Automated Identification System.
AIS-systemet opererer med regelmæssige signaler, hvor fartøjers position, fart
og kurs angives. Det er ikke et lovkrav, at fartøjer under 15 meter er udstyret
med AIS. Af DTU Aquas opgørelse fremgår det, at mellem 9 og 17% af alle
fiskefartøjer, der har fisket med garn i Øresund, var udstyret med AIS, hvis der
ses på perioden 2010-2017. Det fremgår endvidere, at mellem 19 og 37% af
alle landinger fra garnfartøjer i Øresund stammer fra fartøjer med AIS for