Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1987528_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2018 - 45702
FPK
11. december 2018
MOF alm. del
svar på spørgsmål 297 fra Simon
Kollerup (S) og Ib Poulsen (DF) stillet den 7.
december 2018 til minister for fiskeri og
ligestilling og nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Regeringen indgik den 19. juni 2018 aftale med samtlige partier i
Folketinget om udmøntning af aftalen om indsats mod
kvotekoncentration i dansk fiskeri fra 16. november 2017. Parterne blev
blandt andet enige om en aftale for rettighederne til muslinge- og
østersfiskeriet på Limfjorden, der betyder, at personer eller selskaber, der
ejer mere end 3 licenser for blåmuslinger og/eller ejer mere end 3 licenser
for østers, skal afhænde disse inden udgangen af 2026. Parterne aftalte den
19. juni 2018, at det således ikke fremadrettet ville være tilladt at eje mere
end 3 licenser for blåmuslinger og/eller 3 licenser for østers. Vil ministeren
oplyse, hvor mange overdragelser af licenser til muslinge- og/eller
østersfiskeri i Limfjorden, som bragte personer eller selskaber over det
reducerede loft, Fiskeristyrelsen har henholdsvis modtaget meddelelse om
og registreret, efter den politiske aftale blev indgået i juni 2017? Og vil
ministeren oplyse, hvorvidt nogle af disse overdragelser er registreret med
retsvirkning inden den politiske aftale blev indgået? Der ønskes en
fyldestgørende oplistning af relevante datoer i behandling af sådanne
eventuelle overdragelser.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fiskeristyrelsen, der har oplyst følgende,
til hvilket jeg kan henholde mig:
”På baggrund
af Fiskeristyrelsens data fremgår det, at der ikke er indgået
handler efter indgåelsen af den politiske aftale af 19. juni 2018, der har
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvor mange overdragelser af licenser til muslinge- og/eller østersfiskeri i Limfjorden, som bragte personer eller selskaber over det reducerede loft, til ministeren for fiskeri og ligestilling
2
bragt yderligere personers ejerskab af blåmuslingelicenser eller
østerslicenser over loftet på maksimalt tre licenser, som det er fastsat i den
politiske aftale.
Fiskeristyrelsen har efter den 19. juni 2018 modtaget meddelelse om og
registreret to handler, der var indgået med retsvirkning inden den politiske
aftale, og som har bragt personer og/eller selskaber over det reducerede
loft i den politiske aftale af 19. juni 2018.
Oversigt over de nævnte handler er vedlagt som bilag 1.
Uagtet at handlerne er registreret i Fiskeristyrelsen efter den 19. juni 2018,
er handlerne, som det fremgår af bilag 1, indgået med retsvirkning forud
for den politiske aftale. Ved registrering af handler lægger Fiskeristyrelsen
til grund, at de pågældende aftaler har retsvirkning fra tidspunktet for deres
indgåelse”.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen