Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1990804_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. december 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 289 (MOF alm. del) stillet den 6. december
2018 efter ønske fra Pia Adelsteen på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 289
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 6/12-18 fra DI og Plastindustrien om fælles
kommentar til regeringens plasthandlingsplan, jf. MOF alm. del - bilag 236?”
Svar
Det er konstruktive kommentarer og inputs, der er kommet fra Dansk Industri og Plastindustrien til
plasthandlingsplanen.
Jeg kan konstatere, at de fleste af forslagene allerede er omfattet af den plastikhandlingsplan,
regeringen har lagt frem. Det gælder fx indsatsen vedrørende branchefælles standarder for den
kommunale indsamling af plastikaffald og etablering af en uafhængig vidensportal.
I forhold til forslaget om et vækstpanel kan jeg oplyse, at det er planlagt at etablere et Advisory Board
under det nationale plastikcenter, hvor fokus netop skal være på at udarbejde anbefalinger til, hvordan
udviklings- og forretningspotentialer for danske plastikvirksomheder i en cirkulær økonomi kan
styrkes.
Jeg deler også synspunktet om, at det kommende udvidede producentansvar for emballage skal
indrettes på en sådan måde, at der skabes incitament til, at emballage designes, så det kan genbruges
og genanvendes.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Camilla Bjerre Søndergaard
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk