MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 276: MFU spm. om, hvor mange gange besætningsdyrlægerne har rettet henvendelse til myndighederne om dyrevelfærdsmæssige svigt i forbindelse med besætningskontrol og sundhedsrådgivning, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 7. februar 2019

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 276 (MOF alm. del), stillet den 4. december

2018 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Vestergaard Madsen (EL).

Spørgsmål nr. 276

”Vil

ministeren som opfølgning på svaret på MOF alm. del - spørgsmål 164 oplyse, hvor mange gange

besætningsdyrlægerne har rettet henvendelse til myndighederne om dyrevelfærdsmæssige svigt i

forbindelse med besætningskontrol og sundhedsrådgivning, fordelt på dyregrupper og regioner?”

Svar

”Fødevarestyrelsen har på baggrund af spørgsmålet foretaget en søgning i styrelsens journalsystem for

årene 2017-2018 og kan oplyse, at der er modtaget fire henvendelser om dyrevelfærdsmæssige svigt fra

privatpraktiserende besætningsdyrlæger i perioden 2017-2018.

Det bemærkes, at ikke alle henvendelser kan inddeles på regionsniveau, hvilket bl.a. skyldes, at

henvendelserne er modtaget hos veterinærenhederne, som dækker over større områder end

regionerne. Der er fire enheder i alt.

En henvendelse som vedrører en kvægbesætning i Nordjylland, er modtaget hos Veterinærrejseholdet,

og er omfattet af indberetningspligten, jf. dyrlægelovens § 8, stk. 2.

Det følger af dyrlægelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at når en dyrlæge bliver opmærksom på syge dyr,

herunder at dyrenes sundhed ikke tilgodeses eller andre kritisable forhold af betydning for

fødevaresikkerheden, skal dyrlægen gøre dyreejeren eller den besætningsansvarlige opmærksom herpå

med henblik på at få forholdene ændret eller om nødvendigt rette henvendelse til Fødevarestyrelsen.

Dyrlægen har ikke pligt til at indberette forhold, som nævnt ovenfor, til Fødevarestyrelsen, hvis

forholdene er bragt i orden, og det er derfor ikke alle overtrædelser, som dyrlægen evt. måtte blive

opmærksom på, der bliver styrelsen bekendt.

Tre af henvendelserne er omfattet af dyreværnslovens § 20, stk. 1 og 2, hvoraf to af henvendelserne

omhandler kvæg og er modtaget hos henholdsvis Veterinær Nord og Veterinær Syd, og en af

henvendelserne omhandler heste og er modtaget i Veterinær Syd.

Det følger af dyreværnsloven § 20, stk. 1 og 2, at dyrlæger har pligt til at politianmelde

dyrevelfærdsmæssige svigt. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes.

Ved uforsvarlig behandling af dyr, skal dyrlægen således i første omgang gøre dyreejeren eller den

besætningsansvarlige opmærksom herpå med henblik på at få forholdene ændret. Dette har dyrlægen

ikke pligt til at indberette til Fødevarestyrelsen eller politianmelde. Dyrlægerne, der har henvendt sig

til Fødevarestyrelsen om dyrevelfærdsmæssige svigt, er blevet vejledt i at rette henvendelse til poltiet

med henblik på at indgive en politianmeldelse.

Miljø-

og Fødevareministeriet •

Slotsholmsgade 12

• 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 276: MFU spm. om, hvor mange gange besætningsdyrlægerne har rettet henvendelse til myndighederne om dyrevelfærdsmæssige svigt i forbindelse med besætningskontrol og sundhedsrådgivning, til miljø- og fødevareministeren

Fødevarestyrelsen skal gøre opmærksom på, at styrelsen ikke systematisk journaliserer henvendelser,

hvor dyrlægen er sendt videre til politiet som rette myndighed. Endvidere kan der være henvendelser

om dyrevelfærdsmæssige svigt eller om forhold, der er indberettet til Fødevarestyrelsen, jf.

dyrlægelovens § 8, stk. 2, som er journaliseret i systemet, men som ikke umiddelbart har kunnet

fremsøges i journalsystemet, da sagerne/henvendelserne ikke kommer frem ved anvendte søgeord.

Dette kan bl.a. skyldes, at der ikke er krav om at anvende bestemte søgetermer, som vil kunne

frembringe henvendelser under de to regelsæt, da der ikke generelt er behov for at kunne fremsøge

henvendelser under henholdsvis dyrlægelovens § 8, stk. 2, eller dyreværnslovens § 20, stk. 1 eller 2.

Der tages derfor forbehold for, at Fødevarestyrelsen kan have modtaget henvendelser som ikke er

registreret eller kan fremsøges i Fødevarestyrelsens journalsystemer.

Afslutningsvis skal styrelsen bemærke, at de kontroller, der ifølge Dyrevelfærdsrapporten 2018 for året

2017 har medført sanktioner, ikke kan bruges til at sammenholde med antallet af henvendelser til

Fødevarestyrelsen efter dyrlægeloven og til politiet efter dyreværnsloven. Dette skyldes bl.a., at

tærsklen for, hvornår der skal gives en sanktion under dyrevelfærdskontroller er lavere, end tærsklen

for dyrlægens pligt til at indberette eller anmelde forhold under dyrlægeloven og dyreværnsloven. En

sanktion i en dyrevelfærdskontrol kan være udløst af eksempelvis manglende dokumentation af

forhold, som derfor ikke udgør et dyrevelfærdsmæssige svigt efter dyrlægeloven eller dyreværnsloven.”

For så vidt angår antallet af anmeldelser til politiet efter dyreværnslovens § 20, stk. 1 og 2, har

Justitsministeriet efter anmodning indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der oplyser følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk udtræk i politiets systemer at opgøre

antallet af gange, hvor besætningsdyrlæger har rettet henvendelse til politiet om dyrevelfærdsmæssige

svigt i forbindelse med besætningskontrol og sundhedsrådgivning. Rigspolitiet kan oplyse, at en sådan

henvendelse

–

afhængig af den enkelte sags konkrete omstændigheder

–

vil kunne bliver registreret

under forskellige gerningskoder vedrørende dyreværn. Det vil derfor kræve en ressourcekrævende

manual gennemgang at fremfinde denne type sager.”

Jakob Ellemann-Jensen

Per Henriksen