Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1990806_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 275 (MOF alm. del) stillet 4. december efter
ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 275
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 3/12-18 fra Miljø og Teknikudvalget i Randers
om opfordring til stop for brugen af pesticider, jf. MOF alm. del - bilag 219?”
Svar
Pesticider er omfattet af meget restriktive krav i Danmark for at beskytte sundhed og miljø. Vi har krav
om uddannelse af sprøjtefører, syn af sprøjter, krav om hvor pesticiderne må anvendes og en restriktiv
godkendelsesordning. Pesticiderne bliver kun godkendt, hvis de efter en meget omfattende vurdering
ikke giver en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Det er derfor ikke nødvendigt at indføre et
totalt forbud mod pesticider.
EU- forbuddet mod alle udendørs anvendelser af neonikotinoiderne gælder i hele EU og således også i
i Danmark. De nuværende danske godkendelser til udendørs brug er med de nye regler tilbagekaldt.
Godkendelserne ophørte d. 19. september 2018, og der er frist for anvendelse og opbevaring d. 19.
december 2018 i overensstemmelse med fristerne i EU-forbuddet.
Vedr. dispensationer til udendørs anvendelse af neonikotinoider henvises til svaret på MOF alm. del
spm. 970.
Jeg ønsker, at det skal være slut med at sprøjte nær ved drikkevandsboringer. Jeg har indledt politiske
forhandlinger med aftaleparterne bag pesticidstrategien, hvor vi skal drøfte, hvordan modellen for
yderligere beskyttelse skal udformes.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann-Hansen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk