MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om, hvor stor drivhusgasudledningen er pr. kilo fra henholdsvis en økologisk slagtekylling og en konventionel slagtekylling, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Til Landbrugsstyrelsen

Levering på bestillingen ” Bidrag til oplysning af MOF spm. 265-267”

Landbrugsstyrelsen har i bestilling sendt d. 4.

januar 2019

bedt DCA – Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug – om at bidrage til oplysning af MOF-spørgsmå-

lene 265-267, herunder vurdere om LCA-tallene fra virkemiddelkataloget fra 2018 er

relevante for besvarelsen af MOF-spørgsmålene.

Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af forsker Marie Trydeman Knud-

sen, lektor Lisbeth Mogensen, seniorforsker Troels Kristensen, seniorforsker Anne

Grete Kongsted og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus

Universitet. Professor Peter Lund fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Uni-

versitet har været fagfællebedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommen-

tarer.

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndigheds-

betjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID 2.13

i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2018-2021”.

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Lene Hegelund

Specialkonsulent

Dato 10. januar 2019

Direkte tlf.: 8715 7441

Mobiltlf.: 9350 8931

E-mail:

[email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Journal 2018-760-000948

Venlig hilsen

Lene Hegelund

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: +45 8715 6000

E-mail: [email protected]

http:// dca.au.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om, hvor stor drivhusgasudledningen er pr. kilo fra henholdsvis en økologisk slagtekylling og en konventionel slagtekylling, til miljø- og fødevareministeren

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

10.01.2019

Bidrag til oplysning af MOF spm. 265-267

Marie Trydeman Knudsen, Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Anne Grete Kongsted og Jørgen E.

Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Baggrund

MOF spørgsmål 265-267 er stillet 3. december 2018, og besvaret af Miljø- og fødevareministeren d. 20.

december 2018.

Spørgsmål nr. 265

”Vil ministeren redegøre for, hvor stor drivhusgasudledningen er fra produktionen af henholdsvis 1

kg. økologisk produceret svinekød og 1 kg. konventionelt produceret svinekød? Ministeren bedes

også sætte mængderne af drivhusgasudledning i forhold til hinanden.”

Spørgsmål nr. 266

”Vil ministeren redegøre for, hvor stor drivhusgasudledningen er fra produktionen af 1 liter mælk fra

henholdsvis en økologisk og en konventionel ko? Ministeren bedes også sætte mængderne af

drivhusgasudledningen i forhold til hinanden.”

Spørgsmål nr. 267

”Vil ministeren redegøre for, hvor stor drivhusgasudledningen er pr. kilo fra henholdsvis en økologisk

slagtekylling og en konventionel slagtekylling? Ministeren bedes også sætte mængderne af

drivhusgasudledning i forhold til hinanden.”

I forbindelse med besvarelsen af MOF 265-267 er Landbrugsstyrelsen blevet opmærksomme på AU

sammenstilling af LCA-tal i klimavirkemiddelkataloget fra 2018.

Landbrugsstyrelsen har derfor bedt AU om et kort bidrag til oplysning af spørgsmålene, herunder en

vurdering af, om tallene fra virkemiddelkataloget er relevante for besvarelse af spørgsmålene. Endvidere

bedes AU henvise til de mest relevante og nyeste studier fra litteraturen, der kan bidrage til besvarelsen. Der

skal ikke udarbejdes nye tal til besvarelsen.

Besvarelse

Det forudsættes i besvarelsen, at der ønskes værdier for drivhusgasudledningen per kg mælk samt per kg

svine- og kyllingekød produceret i Danmark under standard produktionsforhold. For hvert af de tre

spørgsmål er der derfor vist de foreliggende danske undersøgelser baseret på LCA metoden og som

supplement efterfølgende en kort omtale af udenlandske studier.

Ved beregninger af drivhusgasudledningen er produktionsdata og de anvendte emissionsfaktorer, samt den

funktionelle enhed (se forklaring herunder) de mest afgørende elementer. I de refererede studier er

produktionsdata baseret på data fra private bedrifter, opstillede systemer eller nationale statistikker. De

anvendte emissionsfaktorer er med få undtagelser baseret på IPCC (dog med den variation, der er i disse

over årene).

Den funktionelle enhed udtrykker, hvilket produkt der er tale om og hvor i kæden, at beregningerne er

afsluttet. I de nedenstående tabeller er der standardiseret til at kæden slutter ’ab gård’, dvs. at alle

emissioner indtil dyrene forlader gården er medregnet. For kød er der omregnet fra kg levende slagtedyr til

kg ’kød’ (her slagtevægt) med en faktor 0,76 for grise og 0,79 for kyllinger. I mælkeproduktionen produceres

både mælk og kød. Den samlede klimabelastning fra systemet fordeles mellem mælk og kød med allokering.

Dvs. noget af klimabelastningen er allokeret til kødproduktionen, så der kun medtages den belastning, som

alene skyldes mælk.

Spørgsmål nr. 265; Drivhusgasudledningen fra 1 kg økologisk produceret versus 1 kg

konventionelt produceret svinekød

Der findes os bekendt ikke studier, der direkte sammenligner dansk økologisk produceret versus dansk

konventionelt produceret svinekød under de samme forudsætninger og med samme metode, og man skal,

som allerede nævnt af MFM i besvarelsen af spørgsmålet, være varsom med sammenligning på tværs af

studier. I nedenstående tabel er der sammenstillet resultater for to studier, der undersøger

drivhusgasudledningen fra dansk økologisk produceret svinekød og tre studier, der undersøger

drivhusgasudledningen fra dansk konventionelt produceret svinekød.

Tabel 1. Drivhusgasudledningen (GHG) fra dansk økologisk og konventionelt produceret

svinekød

Reference

GHG udledning, kg CO

ækv. per enhed

Økologisk

Konventionel

3,4

2,88

Funktionel

enhed (FU)

1 kg slagtevægt

Bemærkninger

Dalgaard et

al., 2007

Nguyen et al.,

2011

Dorca-Preda

et al., 2019

(Foreløbige

resultater)

Halberg et al.,

2010

Ab gård,

Gennemsnitlig produktions data fra 2005

Ab gård,

Gennemsnitlig produktions data fra 2010

To produktionsår:

2005

2016

Ab gård,

Gennemsnitlige produktions data

Tre produktionssystemer:

Søer på kløvergræs, slagtesvin inde (standard)

Søer og slagtesvin på kløvergræs

Søer og slagtesvin i enhedstelte med adgang

til kløvergræs

Ab gård

Tre produktionssystemer:

Søer på kløvergræs, slagtesvin inde (standard)

Søer og slagtesvin på kløvergræs

Søer og slagtesvin på kløvergræs og

alternative fourageringsafgrøder (lucerne og

jordskokker)

Gennemsnitlige produktionsdata fra 2013

Ab gård

1 kg slagtevægt

3,67

3,02

1 kg slagtevægt

3,30

3,81

2,89

Jakobsen et

al., 2015

1 kg slagtevægt

3,31

2,79

Klimabidrag fra ændringer i jordens kulstofpulje indregnet men ikke bidrag fra LUC (Land Use Change)

SEGES, 2014. Nøgletal for økologiske sohold og slagtesvinebesætninger. Data fra 10 sobesætninger og 12 slagtesvinebesætninger i 2013, i

alt 3.679 årssøer og 52.582 slagtesvin.

Produktionsdata fra 2010 er baseret på data fra de lokale rådgivningscentre. Der indgår 749 sobesætninger med i alt 460.000

årssøer, 637 smågrisebesætninger med i alt 9,4 millioner producerede smågrise og 815 slagtesvinebesætninger med i alt 4,8

millioner producerede slagtesvin (SEGES, 2011, Notat nr. 1114).

Produktionsdata fra 2016 er baseret på data fra de lokale rådgivningscentre. Der indgår i alt 570 sobesætninger med i alt 435.000

årssøer, 541 smågrisebesætninger med i alt 12,6 millioner producerede smågrise og 714 slagtesvinebesætninger med i alt 5,6

millioner producerede slagtesvin (SEGES, 2017, Notat nr. 1716).

Spørgsmål nr. 266; Drivhusgasudledningen fra 1 liter økologisk produceret versus 1 kg

konventionelt produceret mælk

Der findes os bekendt primært to studier, der direkte sammenligner dansk økologisk produceret versus

dansk konventionelt produceret mælk. I nedenstående tabel er der sammenstillet resultater fra disse to

studier.

Tabel 2. Drivhusgasudledningen (GHG) fra dansk økologisk og konventionelt produceret

mælk

Reference

GHG udledning, kg CO

ækv. per enhed

Økologisk

Konventionel

0,90

0,91

(0,59-1,19)

(0,75-1,22)

0,95

1,01

Funktionel enhed

(FU)

1 kg mælk

Bemærkninger

Kristensen et

al., 2011

Knudsen et

al., 2019

Produktionsdata fra 2001-2003

Typisk dansk produktion

Biologisk allokering der følger IDF, som også er den metode PEF anbefaler

I Klimavirkemiddelkataloget er der refereret hhv. 1,2 og 1,27 kg CO

/kg mælk for hhv. konventionel og økologisk mælk. Det er beregnet

som den samlede GHG udledning fra mælkeproduktionssystemet (mælk og kød), delt med produceret mængde mælk. Når GHG

udledningen her er højere per kg ECM før allokering men ikke efter allokering i det økologiske system, skyldes det især, at der i det

økologiske system producers mere kød per kg ECM (hhv. 24,3 g kød/kg ECM i øko og 21,8 g kød/kg ECM i konv) og mere af

klimabelastningen trækkes ud til kødet med allokeringen.

Data fra 32 økologiske og 35 konventionelle bedrifter

Spørgsmål nr. 267; Drivhusgasudledningen fra 1 kg økologisk produceret versus 1 kg

konventionelt produceret slagtekyllinger

Der findes os bekendt ingen studier, der direkte sammenligner dansk økologisk produceret versus dansk

konventionelt producerede slagtekyllinger. Der findes et enkelt LCA studie af dansk konventionel

kyllingeproduktion og resultater fra dette studie er vist i tabel 3.

Tabel 3. Drivhusgasudledningen (GHG) fra dansk produceret konventionel

slagtekylling

Reference

GHG udledning, kg CO

ækv. per enhed

Økologisk

Konventionel

2,07

Funktionel enhed

(FU)

1 kg slagtevægt

Bemærkninger

Rasmussen &

Jørgensen,

2011

Ab gård

Inklusiv kød, knogler, lever, hjerte, nyrer, fødder, hals, slagtet vægt 1670 g, heraf 181 g biprodukter (hjerte, lever, fødder, nakke), levende

vægt 2127 g

Her er kun medtaget GHG emissioner, indtil slagtekyllingerne forlader gården. Hvis hele kæden inklusiv bidrag fra slagteriet medtages er

der et klimaaftryk på 2,31 kg CO

/kg kød ab slagteri, dvs. 10,1% af det samlede aftryk stammer fra slagteprocessen

Virkemiddelkataloget (Olesen et al., 2018)

I Virkemiddelkataloget blev der taget udgangspunkt i fire LCA studier (tabel 26), der indeholdt en direkte

sammenligning mellem økologi og konventionel, hvilket betød, at der for svine- og fjerkræproduktionen blev

anvendt to udenlandske studier. Desuden var det sidstnævnte et studie om æg- og ikke

kylligekødsproduktion. Som det fremgår af ovenstående er der ikke i mellemtiden kommet sammenlignende

danske studier, men der er kommet nogle nyere danske studier inden for henholdsvis økologisk og

konventionel svinekød, der umiddelbart viser en mindre forskel end det udenlandske studie (Dourmad et al.,

2014) i virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget arbejder desuden udelukkende med effekt af omlægning

på emissionen fra landbrugssektorer i Danmark og ikke effekt i et produktperspektiv som ved LCA-

analyserne.

Udenlandske studier

Meier et al. (2015) har gennemført et review af 34 livscyklusvurderingsstudier, der har en direkte

sammenligning af drivhusgasudledningen fra økologiske og konventionelle fødevarer primært i Europa.

Meier et al. (2015) har for kyllingekød fundet, at drivhusgasudledningen fra 1 kg økologisk kyllingekød

spænder fra at være 24% lavere til 46% højere end 1 kg konventionelt kyllingekød. Der kan altså heller ikke

for kyllingekød konkluderes at være nogen forskel i drivhusgasudledningen af økologiske og konventionelle

fødevarer (Meier et al. 2015). Ligeledes rapporterer Meier et al. (2015), at for 1 kg svinekød viser nogle

udenlandske studier lidt lavere værdier og andre lidt højere værdier for økologisk sammenlignet med

konventionelt svinekød. Der er således en vis usikkerhedsmargen i beregningerne, som bør tages med i

betragtningen. Tilsvarende variationer i drivhusgasudledning findes i et senere review af Wagenberg et al

(2017), som desuden påpeger behovet om yderligere repræsentative data og en vis usikkerhedsmargen i

beregningerne, som bør tages med i betragtning ved vurderingen af forskelle mellem systemerne.

Litteratur

Dalgaard, R., Halberg, N., Hermansen, J.E. 2007. Danish pork production – An environmental assessment.

Rapport fra DJF Animal Science No 82.

Dorca-Preda, T., Mogensen, L., Kristensen, T, Knudsen, M.T. 2019. Development of the environmental impact

of Danish pork – focusing on improvement options (in prep)

Dourmad, J.Y., J. Ryschawy, T. Trousson, M. Bonneau, J. Gonzalez, H.W.J. Houwers, M. Hviid, C. Zimmer, TLT

Nguyen, L. Morgensen. 2014. Evaluating environmental impact of contrasting pig farming systems with life

cycle assessment. Animal. 8, 1-11.

Halberg, N., Hermansen, J.E., Kristensen, I.S., Eriksen, J., Tvedegaard, N., Petersen, B.M. 2010. Impact of

organic pig production systems on CO2 emission, C sequestration and nitrate pollution. Agron. Sustain. Dev.

30. 721–731

Jakobsen, M., Preda, T., Kongsted, A.G., Hermansen, J.E. 2015. Increased Foraging in Outdoor Organic Pig

Production—Modeling Environmental Consequences. Foods, 4, 4, 622-644.

Knudsen, M.T., Dorca-Preda, T., Djomo, S.N., Peña, N., Padel, S., Smith, L.G., Zollitsch, W., Hörtenhuber, S.,

Hermansen,J.E. 2019. The importance of including soil carbon changes, ecotoxicity and biodiversity impacts

in environmental life cycle assessments of organic and conventional milk in Western

Europe, Journal of Cleaner Production (2019)

Kristensen, T., Mogensen, L., Knudsen, M.T., Hermansen, J. E. 2011. Effect of production system and farming

strategy on greenhouse gas emissions from commercial dairy farms in a life cycle approach.

Livestock Science, 140, 1-3, 136-148

Meier, M.S., Stoessel, F., Jungbluth, N., Juraske, R., Schader, C., Stolze, M., 2015. Environmental impacts of

organic and conventional agricultural products – are the differences captured by life cycle assessment?

Journal of Environmental Management 149, 193-208.

Nguyen, T.L.T, Hermansen, J.E., Mogensen, L. 2011. Environmental assessment of Danish pork. Rapport fra

Aarhus University, No 103.

Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, t., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. 2018.

Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. Aarhus Universitet. DCA rapport Nr. 130. 116 pp.

Rasmussen, I.K., Jørgensen, M. 2011. Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet

via LCA metoden. Rapporten er et uddrag af den engelske rapport ”Greenhouse Gas Emission from the

Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology” og er udarbejdet af: Videncentret for Landbrug,

Fjerkræ, Skejby.

SEGES, 2011. Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2010. Notat nr. 1114. 23 pp.

Online:

https://svineproduktion.dk/Publikationer/Kilder/notater/2011/1114.aspx

SEGES, 2014. Nøgletal for økologisk sohold. Økologi, Landbrugsinfo. online:

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/svin

SEGES, 2017. Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2016. Notat nr. 1716. 23 pp.

Online: https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/notater/2017/1716

van Wagenberg, C. P. A. , de Haas, Y., Hogeveen, H., Krimpen, M.M., Meuwissen, M. P. M., van Middelaar, C.

E., Rodenburg, T. B. 2017. Animal Board Invited Review: Comparing conventional and organic livestock

production systems on different aspects of sustainability. Animal, 11 (10), 1839-1851.